Sidste nyt: PSN situationen

Skrevet af: Lasse Kjær - 24. april 2011 - kl. 17:45
Del denne artikel:
48 0

Sony har officielt trukket stikket for PlayStation Network tjenesten. Årsagen er muligvis ekstern indtrængning fra hackere eller lignende.

Selvom Påsken er et godt tidspunkt at få spillet sine PlayStation-spil, så er der problemer for Sony og deres onlinetjeneste. De seneste par dage har det hele, mildest talt, kørt usammenhængende og ustabilt. I den forbindelse har Sony nu officielt meldt ud, at de har suspenderet PlayStation Network-tjenesten og arbejder 24/7 på at få den online igen.

Det siges at årsagen er ekstern indtrængning på tjenesten. Nedbruddet kommer i kølvandet på retsagen omhandlende PlayStation 3 hackeren George Hotz og Sony. Som følgevirkning af Sonys anklager og søgsmål har de fået en gruppe hackere, Anonymous, imod sig. Det er muligvis denne gruppe hackere som driller Sony og PlayStation Network.

Dog har Anonymous udtalt, at de 'kun' forsøger at skade Sony og de ikke vil foretage sig noget som forstyrrer brugerne. Men det er desværre ikke tilfældet i disse dage. PSN er stadig nede og Sony arbejder intenst på en løsning.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.