Sony afslører de første PlayStation 5 detaljer

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 17. april 2019 - kl. 07:52
Del denne artikel:
5 3

Chef system-arkitekten bag PlayStation 4, Mark Cerny, har i et interview med Wired, afsløret de første detaljer om PlayStation 5.

Ganske overraskende, har Sony via dette interview, nu afsløret de første detaljer for den kommende PlayStation 5 og en af de mest interessante ting er, at den kommende PlayStation vil være bagudkompatibel med PlayStation 4.

Mark Cerny kunne også fortælle, at PlayStation 5 vil understøtte det aktuelle VR-headset og at maskinen vil indeholde en form for drev til fysiske medier.

På den tekniske side kunne Cerny fortælle, at PlayStation 5 vil blive opdateret med en tredje-generation AMD Ryzen CPU med otte kerner og en skræddersyet Radeon Navi GPU, som vil understøtte ray-tracing og “3D audio”.

PlayStation 5 vil også være udstyret med SSD for langt hurtigere indlæsning af spil og 8K grafik support - det sidste skal vi dog nok ikke lægge så meget i, for det har i virkeligheden nok bare en indikation på hvor meget HDMI porten kan trække. 8K fjernsyn til den almindelige forbruger er også langt ude i fremtiden og det vil kræve en særdeles kraftig hardware, for at kunne afvikle spil i native 8K.

Mark Cerny rundede af med at fortælle, at vi ikke ville høre ret meget om PlayStation 5 på den kommende E3 messe til sommer og at en udgivelse i 2019 var helt udelukket.

Hvad synes du om disse detaljer? Er du klar til at hoppe på PlayStation 5?

Vi holder øje med udviklingen og vender tilbage så snart der er nyt i de kommende måneder.

PSlife Share!
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her