Sony besvarer 160 spørgsmål omkring PlayStation 4

Skrevet af: Morten Rask - 30. oktober 2013 - kl. 20:58
Del denne artikel:
12 0

Sony har frigivet en overvældende mængde information omkring deres kommende konsol, hvori de fleste af vores spørgsmål bliver besvaret. Læs mere her.

PlayStation Blog har i dag frigivet en kæmpe liste med information omkring PlayStation 4 konsollen, dens services, spillene dertil og meget mere, som burde dække alle vores spørgsmål, både dem som vi allerede har fået svar på, og dem som vi ikke har. Da listen er meget stor, så har vi valgt at lave nogle udtræk af de mest interessante punkter som Sony ikke har talt om før nu.

Et af de første interessante punkter handler om brugen af eksterne harddiske på PlayStation 4. Spørgsmålet lyder på hvor vidt det er muligt at anvende en ekstern harddisk til at forøge pladsen på sin PlayStation 4, og her lyder svaret, at den funktion ikke supporteres på PlayStation 4. Det er nu heller ikke muligt at anvende en ekstern på PlayStation 3 til at lagre og afspille spil, men vi forestiller os at man stadigvæk kan anvende dem til at udføre backup og gendannelse på konsollen.

Næste punkt, for dem der ønsker at eje deres spil fysisk på PlayStation 4, der kræves installation af data på harddisken for alle spil, mængden varierer fra spil til spil. Nogle spil vil kunne afspilles efter der er blevet installeret en god portion data på harddisken, andre spil kræver en fuldendt installation før de kan startes.

Det bliver ikke længere muligt at forbinde sit PlayStation 4 system til en medie-server, da Sony har valgt at skære denne funktionalitet fra, som ellers var til stede på PlayStation 3. Systemet vil heller ikke understøtte MP3-filer eller have en musik-afspiller, men det bliver til gengæld muligt at lytte til musik i baggrunden imens man spiller, hvis man ellers abonnerer på Sony’s Music Unlimited service.

Et af de mest gentagne spørgsmål til Sony, har været om det bliver muligt at ændre sit PSN ID, eventuelt mod betaling, og det har de så endeligt fået besvaret nu – svaret er nej. Man vil kunne anvende sit rigtige navn ved siden af sit PSN ID ved at forbinde til sin Facebook-konto, og man kan udskifte sit PSN avatar med sit profilbillede fra Facebook.

Muligheden for at livestreame og dele sin spiloplevelse med andre kommer til at foregå via Ustream og Twitch, man vil kunne optage videoer og dele dem på Facebook, eller tage screenshots og dele dem på Facebook og Twitter. Optaget indhold kan ikke eksporteres til andre enheder eller services, så hvis man hellere vil dele sit indhold på YouTube, så skal man anvende en tredjeparts HDMI-baseret optage-enhed, som bliver understøttet engang efter lanceringen af PlayStation 4, når der bliver frigivet en firmware der tillader anvendelse af dette udstyr.

Følgende annoncerede funktioner på PlayStation 4 bliver ikke tilgængelige ved lanceringen, men bliver tilføjet via opdateringer på et senere tidspunkt:

• Overtag styringen af spil over internettet for at hjælpe dine venner
• Dvale-tilstand
• Understøttelse af Wireless Stereo Headset, Pulse Wired Stereo Headset og Pulse Wireless Stereo Headset Elite Edition


For resten af svarene omkring PlayStation 4 konsollen, besøg PlayStation Blog her.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her