Sony dropper E3 2019

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 15. november 2018 - kl. 22:58
Del denne artikel:
4 1

Sony vil ikke være at finde på næste års E3 messe, hvor de hverken vil have en stand eller holde deres normale pressekonference. Mere info her.

Electronic Arts holder deres eget event i Hollywood i dagene op til E3 messen, Nintendo har de sidste fem år ikke holdt en E3 pressekonference og sidste år droppede Microsoft ud og holdte deres egen pressekonference i en biograf i L.A. Live.

For første gang i E3’s 24 årige historie, vil Sony ikke at finde på messen i 2019. Det har arrangørerne bag E3 messen meddelt i en pressemeddelelse. Sony vil hverken holde deres traditionelle pressekonference eller være til stede med en stand. Det kan tænkes, at Sony måske holder deres eget lille event ude i byen, men det vides endnu ikke.

Dette giver også et lille fingerpeg om hvornår PlayStation 5 kommer. Sony har en lille håndfuld store titler til PlayStation 4 tilbage (The Last of Us 2, Ghost of Tsushima og Death Stranding) og et E3 2019 uden Sony kunne tyde på, at vi tidligst vil høre noget til PlayStation 5 i 2020.

Sony vil formentlig ikke vente til 2021, så derfor forventer vi også at se Sony tilbage på E3 i 2020, hvor de formentlig vil annoncere PlayStation 5.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.