Sony: flere titler udefra til PS Vita

Skrevet af: Tobias Thybo - 19. juni 2014 - kl. 18:31
Del denne artikel:
7 0

Der bliver færre af de store cinematiske oplevelser og flere indie-titler udefra til PS Vita, forudsiger Sony-præsident.

PS Vita-ejere kan godt vænne sig til knapt så meget Uncharted og Killzone til den håndholdte konsol. I fremtiden bliver fokus mere på udefrakommende indie-titler. Det bekræfter Sony-præsident Shuhei Yoshida over for Polygon.

Ifølge Yoshida hænger det sammen med konsollernes grafiske udvikling, som Vita nu lider under, på samme måde som PSP gjorde det, da PlayStation 3 kom til med flottere spil:

Så da vi udgav Vita'en med Uncharted, var det fantastisk; PlayStation 3-kvalitet mellem dine hænder, men som tiden er gået, ser du PlayStation 4-kvalitet, og folks forventninger til grafisk præcision er steget.


Til gengæld er indie-spillene ifølge Shuhei Yoshida en velsignelse for PS Vita, som han mener er nemmere at gå til og kan spilles i kortere tid ad gangen.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.