Sony forklarer årsagen til blokering af cross-play mellem PlayStation 4 og andre konsoller

Skrevet af: Andreas Ladegaard - 15. juni 2017 - kl. 09:27
Del denne artikel:
10 1

Cross-play, altså onlinespil mellem forskellige konsoller, er muligt og benyttes af både Microsoft, Nintendo og PC. Sony har dog blokeret for denne mulighed. Nu forklarer de hvorfor.

Sony har forklaret grunden til de blokerer for cross-play mellem PlayStation og Xbox One efter de i denne uge blev kritiseret for netop dette.

Microsoft har annonceret at cross-play kommer til Minecraft, og dermed bliver det muligt for Xbox One, PC, mobil og VR Minecraft spillere at spille online mod hinanden. Samtidig har Nintendo annonceret at Rocket League kommer til Nintendo Switch og at cross-play imellem Xbox One, Nintendo Switch og Steam bliver muligt.

Minecraft og Rocket League er begge store spil, men i begge tilfælde er PlayStation 4 altså ikke at finde i de tilgængelige cross-play konsoller. Microsoft har endda tidligere udtalt at mht. cross-play mellem PlayStation 4 og Xbox One, så ligger den endelige beslutning hos Sony.

I et for nylig afholdt interview med præsidenten for Sonys division af Europa, Jim Ryan, forklarer han hvorfor Sony ikke åbner op for cross-play muligheden. Se udvekslingen nedenfor.

”Det er muligt med Minecraft at spille cross-play mellem Nintendo Switch, Xbox One og PC. I dag blev det annonceret at det også er tilfældet med Rocket League. Begge virker dog ikke med cross-play med PlayStation. Er det Sony der ikke gider? Hvad sker der lige her?”

Jim Ryan:

”Det er bestemt ikke en dybtgående filosofisk holdning vi har imod det. Vi har gjort det tidligere. Vi er altid åben for samtaler med enhver udvikler or udgiver som vil tale om det. Desværre er det en handelsmæssig diskussion mellem os selv og andre investorer og jeg vil ikke gå i detaljer med det i det her tilfælde. Og jeg kan se du ruller med øjnene.”

”Du må kunne se at PlayStation ejere er oprørte. De vil gerne spille med Nintendo Switch ejere, PC ejere og Xbox One ejere i disse to store og vigtige spil og de har ikke en forklaring på hvorfor de ikke kan.”

Jim Ryan:

”Ja. Vi bliver nødt til at være opmærksomme på vores ansvar til vores brugerbase. Minecraft – demografien der spiller det, du ved lige så godt som jeg, det er alle aldre, men det er også meget unge spillere. Vi har en kontrakt med folk som går online med os, at vi passer på dem og at de er inden for PlayStation universet. At udsætte, hvad der i mange tilfælde er børn, til eksterne påvirkninger vi ikke har evner til at styre eller passe på, er noget vi bliver nødt til at tænke omhyggeligt over.”

”Det ser ikke ud til at være et problem for Nintendo, det måske mest opmærksomme videospilfirma i forbindelse med beskyttelse af børn.”

Jim Ryan:

”Ja det er rigtigt. Alle bliver nødt til at tage deres egne beslutninger. Vi gør det. Som jeg siger, har vi ingen filosofisk holdning imod cross-play overhovedet.”

”Er det en endelig afgørelse? Eller lader du måske døren stå åben?”

Jim Ryan:

”Jeg tror ikke der er noget der nogensinde er en endelig afgørelse. Enhver der er dogmatisk på den måde, er som oftest et fjols. Med det sagt, så vidt jeg ved, arbejdes der ikke på det i øjeblikket.”

Interviewet er oprindeligt på engelsk, men er her oversat til dansk.

Det ser altså ud til PlayStation 4 ikke får mulighed for cross-play.

Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her