Sony giver opdatering på PSN situationen

Skrevet af: Morten Skou - 26. april 2011 - kl. 23:41
Del denne artikel:
49 0

Det ser efterhånden værre og værre ud for Sony og ikke mindst PlayStation 3-ejerne.

Sony har i dag opdateret deres blog med et nyt indlæg, hvori Sony skriver at de som bekendt er blevet udsat for et hacking angreb, hvor de forventer at en person har haft adgang til alt deres data.

De skriver endvidere at de stadigvæk er ved at efterforskel hvad der er sket, og at de har hyret et internationalt kendt sikkerhedsfirma til at bistå dem med opgaven.

Man forventer dog, at den eller de personer som har opnået ulovlig adgang til deres netværk, har fået fingrene i følgende informationer: navn, adresse, postnummer, by, land, e-mail, fødselsdato, Playstation Network passwords og login samt PSN-id.

Samtidig nævner de, at der muligvis også har været adgang til ting som købs historikken, faktureringsadresse og ikke mindst dine PlayStation Network sikkerhedsspørgsmål og svar.

Til sidst, så informerer de om at, selv om de ikke har nogen direkte beviser for at der er blevet stjålet kreditkort oplysninger, så kan de ikke udelukke det. Derfor beder de folk om at holde godt øje med deres kontoudtog.

Der er endnu ingen oplysninger om hvornår Sony forventer at kunne bringe servicen tilbage online, så de mange PlayStation-fans igen kan anvende de online services som Sony tilbyder over PlayStation Network.

I starten af januar, var der ifølge Wikipedia over 69 millioner oprettede konti på PlayStation netværket. Dermed kan der muligvis være tale om et af de største dataindbrud i nyere tid. Problemerne som det kan medføre, kan være enorme og række helt fra simple hævninger på kreditkort til identitets-tyveri.

Se hele Sony's udmelding her.

Vi følger naturligvis sagen tæt her på PSlife.dk.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.