Sony: PlayStation 5 kommer tidligst april 2020

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 26. april 2019 - kl. 14:00
Del denne artikel:
3 4

Selv om PlayStation 5 endnu ikke er annonceret, så taler Sony allerede nu om deres nye konsol. Vi kommer dog til at vente lidt tid på den endnu.

Sony har præsenteret deres nyeste årsregnskab, som viste at sidste år var det bedste år for Sony nogensinde - på tværs af alle deres forretninger.

Sony solgte 17,8 millioner PlayStation 4 konsoller i de sidste 12 måneder, en lille nedgang fra 19 millioner i samme periode sidste år. Det betyder dog, at PlayStation 4 snart runder 100 millioner, da der i alt er solgt 96,8 millioner maskiner til dato.

Sony kunne i den forbindelse også meddele, at de ikke vil lancere PlayStation 5 før om tidligst 12 måneder og det betyder, at vi skal hen til maj 2020, før en lancering af PlayStation 5 kan komme på tale. Vores gæt er, at PlayStation 5 udkommer i oktober 2020, så den er klar til julesalget næste år.

Sony rundede af med at fortælle, at sidste års overskud af salget fra PlayStation 4, som er 31,1 milliarder yen (1,86 milliarder kr.), ville blive smidt i produktionen af PlayStation 5.

Ser du frem til PlayStation 5? Er år 2020 for tidligt til en PlayStation?
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.