Sony taler og kommenterer på salget af PlayStation 4 Pro og PlayStation VR

Skrevet af: Andreas Ladegaard - 5. juni 2017 - kl. 21:54
Del denne artikel:
2 3

Siden lanceringen kommenterer Sony nu for første gang på salget af både PlayStation 4 Pro og PlayStation VR. Salgstallene ser gode ud og produktionen har svært ved at følge med efterspørgslen.

Jim Ryan, præsidenten for Sony divisionen i Europa, har afsløret at hver femte solgte PlayStation 4 konsol, er en PlayStation 4 Pro udgave siden lanceringen af PlayStation 4 Pro i november 2016.
Jim Ryan vil dog ikke afsløre hvor mange PlayStation 4 Pro konsoller der præcist er blevet solgt, men beskriver at produktionen har svært ved at følge med efterspørgslen. Dette er også tilfældet med PlayStation VR.

Antallet af solgte PlayStation VR ville han dog godt nævne, og dette lå på over 1 million enheder siden udgivelsen i oktober 2016. Det totale antal solgte PlayStation 4 konsoller siden udgivelsen, inkl. Pro udgaven er over 60 millioner.

Præsidenten af Sony divisionen i Amerika har afsløret at overordnet er PlayStation 4 Sonys hurtigst sælgende hardware de har haft og endda kan blive den hurtigste sælgende på markedet overhovedet.

Man må sige det går rigtig godt for Sonys konsoller.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her