Spekulation: PlayStation 5 udkommer i 2021

Skrevet af: Hoder Jensen - 22. maj 2018 - kl. 21:03
Del denne artikel:
12 3

Hvis man kan tillade sig at spekulere på den nyeste udmelding om PlayStation 4's levetid og forventet indtjening de næste par år for Sony, så tyder alt på lancering af PlayStation 5 i 2021.

Firmaer som Sony har investorer og de skal engang imellem have opdateringer om hvad firmaet har af planer for fremtiden. Sådan en opdatering har Sony's direktør Kenichiro Yoshida netop givet ifølge gamesindustry.biz og ud af det er der kommet nogle interessante udmeldinger fra John Kodera, der er direktør for Sony Interactive Entertainment, som er afdelingen i Sony der står for PlayStation.

John Kodera har udtalt at PlayStation 4 nærmer sig sin endelig fase og indtjeningen fra PlayStation frem til marts 2021, kommer til at være på service siden og ikke hardware. John Kodera har også udtalt om marts 2021. "The time when PlayStation bends once for further leap."
Dermed kan man godt spekulere i at Sony ikke lancerer noget hardware før efteråret 2021, som naturligvis vil være PlayStation 5.

Dette bliver også bakket op af en forventet indtægt graf, fra samme møde, hvor man ser et pludseligt fald i overskud for regnskabsåret der løber til 2021, et fald der kan forklares med udgifter til produktion af PlayStation 5.




På samme møde udtalte John Kodera også at man vil have øget fokus på flere eksklusive PlayStation spil, som ville betyde både helt nye titler, men også genopfriskning af kendte titler. Til sidst er det værd at bemærke, at Sony har udmeldt de ikke vil snakke om hardware på årets E3 og hvis spekulationerne om 2021 holder stik, ville det også være næsten 2 år for tidligt for Sony at snakke om PlayStation 5.

Er 2021 for sent, eller er det passende når man tænker på PS4 Pro udkom i efteråret 2016 og er The Last of Us 2, Days Gone, Death Stranding og Ghost of Tsushima nok for Sony til at dække 2019 og 2020 ind med eksklusive PlayStation 4 spil?
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.