Strange Brigade udkommer til august

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 24. april 2018 - kl. 18:26
Del denne artikel:
0 2

Rebellion har i dag annonceret udgivelsesdatoen på Strange Brigade, sammen med en Collector’s Edition af spillet. Ny trailer og mere info her.

Rebellion beskriver Strange Brigade som et eventyrspil med overnaturlige elementer - og det udspiller sig i en fjern afkrog af det britiske imperium i 1930’erne. Her er man del af et team på fire eventyrer, som drager ud på et eventyr i glemte civilisationer og gennem farefulde grotter.

Rebellion har i dag meddelt, at Strange Brigade vil udkomme til PlayStation 4, Xbox One og PC den 28. august og at det vil udkomme i en Collector’s Edition og en Digital Deluxe Edition.

Strange Brigade kan forudbestilles fra i dag og alle der forudbestiller får en Secret Service Weapons Pack gratis - denne pakke indeholder en Wilkers & White P19 pistol, en Stoudenmire 960 submachine gun og en eksklusiv Gehrig-Delgane S1 riffel.

Digital Deluxe Edition vil foruden spillet indeholde et Season Pass til alt ekstra indhold, som er alt fra nye karakterer og våben og til nye missioner til spillets kampagne.

Endelig er der en Collector’s Edition, som ud over spillet indeholder en Steelbook Case, Secret Service Weapons Pack, en model af et luftskib, en 64 tiders art book og en eksklusiv Collector’s Edition æske.

Se mere nedenfor og den nyeste trailer nederst.

PSlife Share!

PSlife Share!
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.