The Last of Us Part II er officielt færdigt

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 5. maj 2020 - kl. 17:40
Del denne artikel:
5 5

Efter en udsættelse på ubestemt tid og så en pludselig ny udgivelsesdato, så er The Last of Us: Part II nu officielt færdigt. Det meddeler Naughty Dog i dag.

The Last of Us Part II står nu til at udkomme den 19. juni og det lader til, at den dato kommer til at holde. Naughty Dog har nemlig meddelt, at spillet er færdigt - over en måned før udgivelsen.

Spillet er nemlig “gået guld” som det hedder og det betyder at Naughty Dog har leveret det færdige spil til tryk, så det kan komme på disk og ud i butikkerne. Faktisk kommer The Last of Us Part II på to Blu-Ray skiver, da det fylder mere end hvad der kan være på én skive.

Spillet er også ved at blive uploadet og gjort klar på PlayStation Store og det betyder, at vi formentlig snart kan begynde at pre-loade spillet ned på vores PlayStation 4. Sørg dog for lige at rydde op inden du henter det, for det skulle angiveligt fylde over 100GB.

Vi glæder os til at få fat i årets største udgivelse til PlayStation 4 og måske også PlayStation 4 konsollens sidste rigtigt store udgivelse.
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.