The Long Dark annonceret til PlayStation 4

Skrevet af: Hoder Jensen - 5. maj 2017 - kl. 23:08
Del denne artikel:
0 1

Det brutale overlevelsesspil The Long Dark udkommer til PlayStation 4 til august, hvor det kommer til at byde på de 2 første afsnit af spillets historie. Se spillets nye stemningsfulde trailer her.

The Long Dark udkom til PC tilbage i 2014 og i 2015 til Xbox One, dog til begge platforme som "early access", altså i beta fasen. Det fulgte oven på en vellykket Kickstarter kampagne tilbage i 2013, så spillet fra den lille canadiske udvikler Hinterland Studio har været sin tid undervejs, men er nu endelig klar til en fuld udgivelse, som bliver den 1 august til PC, Xbox One og PlayStation 4.

The Long Dark et et overlevelsesspil der forgår i den canadiske ødemark og som har været ramt af en mystisk naturkatastrofe. Spillet kommer med 2 forskellige muligheder, en åben verden uden historie hvor man skal overleve så lang tid som mulig, hvilket er hvad man har kunne spille indtil videre i beta udgaverne til PC og Xbos One. Samt en historie der er delt op i 5 afsnit, hvor de 2 første afsnit lander 1 august, og de efterfølgende afsnit senere i 2017 og ind i 2018. Hinterland Studio oplyser at hver afsnit af historien kommer til at vare omkring 5 timer og sammen med den 50 km2 store ødemark, som man kan frit gå til i spillets "sandkasse", burde der være rigeligt med spilletid i The Long Dark.
PSlife Share!
Vi har set en del overlevelsesspil, som dog heldigvis dækker bredt, så de alle sammen ikke indeholder zombier og The Long Dark byder da heller ikke på nogle zombier. Men spillet byder på en barsk kold ødemark hvor man skal finde sin egen mad, sørge for man har varmt tøj på så man kan holde sig varm, beskytte sig fra vilde dyr og samtidigt udforske verden for at finde flere ressourcer, som der næsten altid vil være for lidt af.

Jeg har haft fornøjelsen af at spille The Long Dark til PC og kan skrive under på, at det er et spil som fanger en meget hurtigt, samt straffer brutalt når man laver fejl og ofte er det ens egen skyld når det går helt galt.

Den nyeste trailer til spillet, der viser et kort glimt af spillet historie, kan ses under dette afsnit. En lille interessant detalje, er at sangen The Curse som bruges i traileren, er fra den danske sanger Agnes Obel og passer helt perfekt til stemningen i The Long Dark, som jeg kun kan anbefale man holder kraftigt øje med.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.