The Witcher 3 livestreaming på PSlife.dk

Skrevet af: Morten Rask - 5. juni 2014 - kl. 11:14
Del denne artikel:
4 0

I aften byder CD Projekt Red os velkommen til CDP konferencen, hvor The Witcher 3 er i fokus. Kom og se med, og chat sammen med de andre brugere.

Namco Bandai og CD Projekt Red har inviteret os indenfor til deres livestreaming af CDP konferencen i aften hvor Marcin Iwiński, medstifter af CD Projekt Red, vil være aftenens vært. Ifølge Iwiński kan vi se frem til en aften med en masse nye detaljer om The Witcher 3, og afsløringen af spillets Collector’s Edition.

Streamen vil være tilgængelig på www.pslife.dk/live, umiddelbart før eventet starter klokken 20.00. Der vil selvfølgelig også være mulighed for, at snakke med andre PSlife-brugere i vores chat.

I den kommende tid vil der være stor fokus på spilmediet med E3 lige rundt om hjørnet, og dette er blot en af mange live events som du vil kunne følge med i på PSlife. Vi regner også med at kunne vise pressekonferencerne fra EA, Ubisoft og naturligvis Sony, så hold øje med siden det næste stykke tid.

The Witcher 3 blev for nylig rykket fra udgivelse i 2014 til 2015 og står i øjeblikket til udgivelse på PlayStation 4, Xbox One og PC.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.