”The Witcher 3-forskel får ikke stor betydning”

Skrevet af: Tobias Thybo - 13. maj 2014 - kl. 14:07
Del denne artikel:
1 0

Hos udvikleren af The Witcher 3 lægger man ikke meget i diskussionen om billedrate og -opløsning og påstår, at forskellen bliver minimal blandt versionerne.

The Witcher 3 kan blive optimeret til PlayStation 4 i forhold til Xbox One. Men det kommer ikke til at betyde det store for spillerne. Sådan siger Marcin Iwinski, medskaber af udvikleren CD Project, til Eurogamer:

”Det er mere en PR-mæssig skelnen, hvilket er meget vigtigt for Sony lige nu – og de bruger det åbenlyst – end det er noget, der er virkelig betydningsfuldt for spillerne.”

Marcin Iwinski fastslår, at man arbejder på at optimere hver enkelt version af The Witcher 3 så godt som muligt, men forskellen imellem dem er han skeptisk overfor:

”Vi arbejder helt sikker på at udnytte hver platform i forhold til, hvad vi kan få, fordi det er så afgørende et element af The Witcher. Kommer der til at være en stor forskel? Det tror jeg virkelig ikke. Hvis der gør, bliver den lille.”

Derudover nævner Iwinski, at man ikke arbejder alt for meget med ekstra-effekter som Xbox'ens Kinect og Move-controlleren på PlayStation ud fra devicen, at den slags kontrol skal være reelt brugbar for spilleren.

The Witcher 3 blev tidligere på året udskudt til februar 2015.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.