To Naughty Dog folk skifter til Infinity Ward

Skrevet af: Jesper Thuesen - 4. august 2014 - kl. 10:46
Del denne artikel:
1 0

To førende Naughty Dog udviklere har skiftet det populære studie ud med Call of Duty-udvikleren Infinity Ward.

Naughty Dog har mistet to prominente navne til Infinity Ward. Det drejer sig om Jacob Minkoff, der blandt andet var lead designer på Uncharted 3: Drake's Deception og The Last of Us, samt Taylor Kurosaki, som har arbejdet med den narrative del af spildesign.

Begge har skiftet lokalerne i Naughty Dog ud med en ny arbejdsplads hos Infinity Ward, og det forventes, at de får til opgave at arbejde på fortsættelsen til Call of Duty: Ghosts, en titel, der, hvis man skal følge Call of Duty-seriens udgivelsesmønster, vil udkomme i 2016.

Flere Naughty Dog folk har forladt studiet i løbet af de seneste par år. Blandt andet har Amy Henning fået ansættelse hos Visceral Games, Justin Richmond skiftede til Riot Games og Nate Wells skiftede til Giant Sparrow.

I øjeblikket arbejder Naughty Dog hårdt på Uncharted 4: A Thief's End, ligesom studiet også arbejder på et endnu uannonceret projekt.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.