Ubisoft forsinker to spil

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 30. oktober 2020 - kl. 07:26
Del denne artikel:
0 1

Far Cry 6 og Rainbow Six Quarantine er begge blevet udskudt til efter april 2021, uden at få nye release datoer. Mere her.

Far Cry 6 skulle være udkommet i februar 2021 og Rainbow Six Quarantine stod til at udkomme lige på den anden side af nytår. Begge spil er nu udsat til Ubisofts 2021-2022 budgetår og det betyder, at de nu vil udkomme mellem april 2021 og marts 2022.

Der blev ikke oplyst nye udgivelsesdatoer til nogen af de to spil, men Ubisoft CFO Frédérick Duguet kunne dog oplyse, at man forventer at begge spil vil lande i første halvdel af deres budgetår og det vil sige i perioden fra april 2021 og til udgangen af september 2021.

Vi er ikke klar over hvad disse udsættelser betyder for PlayStation 5 og Xbox Series X/S udgaverne - men vi gætter på, at alle versioner nu vil udkomme på samme tid.

Det er nogle ret betydelige forsinkelser som rammer de to spil og Ubisoft begrunder udsættelserne med udfordringer på grund af Covid-19 og at større teams arbejder hjemmefra.


Nedenfor kan du se den lækre annonceringstrailer til Far Cry 6.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.