Vanvittige salgstal afsløret i Take2 regnskab

Skrevet af: Jesper Thuesen - 6. august 2014 - kl. 15:02
Del denne artikel:
6 0

Det var ikke kun udskydelsen af Evolve udgivelsen der var at finde i regnskabet fra Take2. Salgstallene fra selskabets to primære serier blev også offentliggjort.

Da Take2 i nat fremlagde regnskab, kunne selskabet afsløre, at Evolve blev udsat fra oktober 2014 til februar 2015. Herudover løftede Take2 også sløret for salgstallene fra selskabets to største serier, Borderlands og GTA, og disse er intet mindre end imponerende.

Hele 10 mio. udgaver af Borderlands 2 er blevet sendt afsted til butikkerne, fordelt på samtlige udgivelsesplatforme. Dette bringer totalsalget fra Borderlands-serien op på enorme 16 mio. enheder.

Dette er dog intet i forhold til hvad det sindssygt populære GTA sælger. GTA V alene har nemlig solgt hele 34 mio. enheder, vel at mærke uden at tælle pre-orders på PlayStation 4 og Xbox One udgaven af spillet med.

Lige lidt hjalp salget dog. Take2 måtte nemlig offentliggøre et tab på $ 35,4 mio. i det seneste kvartal.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.