Velkommen til Playstationlife.dk

Skrevet af: Morten Skou - 30. december 2008 - kl. 15:59
Del denne artikel:
38 0

Danmarks nye Playstation community har nu slået dørene op. Er du gammel Console.dk bruger, så læs mere her.

Hej og velkommen til Playstationlife.dk!

For et stykke tid siden, besluttede vi at lave en omrokering for at forbedre vores fokus på Playstation og PSP konsollerne, og forhåbentlig give vores brugere en langt bedre oplevelse med deres Sony-konsoller.

Vi vil i den kommende tid fokusere på en række forskellige områder, selvfølgelig primært rettet imod PlayStation 3 konsollen. Du kan derfor forvente at PSlife altid vil have de seneste nyheder, videoer, anmeldelser og previews fra alt der rører sig i Sony-universet. Derudover har vi allerede nu, planlagt at afvikle en række turneringer.

Console.dk vil selvfølgelig stadigvæk eksistere, men blot få leveret alt indholdet via PSlife.dk og Xboxlife.dk. For at gøre det nemt for alle vores brugere på Console.dk, har vi valgt at flytte hele brugerbasen over på PSlife.dk. Det betyder at du kan logge ind med dit gamle brugernavn og kodeord fra Console.dk.

Ønsker du ikke at have en bruger på PSlife.dk, kan du få den slettet ved at gå ind på denne side og udfylde skemaet.

Imens vi arbejder på at integrere PSlife.dk med Console.dk, vil Console.dk midlertidigt henvise direkte til PSlife.dk.

Vi ser frem til at dele vores passion med andre Playstation- og PSP-ejere her på PSlife.dk.

Som du kan se, kører vi fra start en række konkurrencer, hvor du i den første kan vinde et eksemplar af Guitar Hero: World Tour til Playstation 3.

Læs mere om konkurrencen ved at følge dette link.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.