Warframe fejrer fødselsdag og deler gaver ud

Skrevet af: Jesper Thuesen - 15. april 2014 - kl. 09:31
Del denne artikel:
5 0

Free to play spillet Warframe har rundet det første år og det betyder, at spillerne skal have gaver.

Warframe er blandt de mest populære free to play titler på PlayStation 4 og derfor vil det sikkert glæde mange, at der er gaver på vej i forbindelse med spillets 1 års fødselsdag.

Det er udvikleren og udgiveren Digital Extremes, der har besluttet sig for at uddele gaver til spillerne, og som mange sikkert havde regnet ud, så er der tale om et våben.

Det er den såkaldte DEX FURIS, som Warframe spillere kan hente gratis nu, et våben, der foruden høj fire rate og lav recoil også giver endnu et weapon slot og er "super charged with a catalyst".

For at få fat i dette våben skal du spille Warframe inden d. 21. april og åbne din in-game inbox. Så vil du får DEX FURIS i dit våbenarsenal.

PSlife Share!

Herudover kan man købe det såkaldte Excalibur Proto Armour-skin, som dog ikke er en gratis tilføjelse. Denne kan hentes via in-game markedspladsen.

Afslutningsvist fortæller Digital Extremes, at man blot er få uger fra at kunne sende update 13: Dark Sectors på markedet. Her får man blandt andet et helt nyt vandbaseret Warframe, ny våben, nye sentinels, boss-kampe og meget, meget mere. Der er altså fortsat grund til at spille Warframe!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her