WRC 10 annonceret

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 13. april 2021 - kl. 22:14
Del denne artikel:
0 0

2021’s officielle rallyspil, WRC 10, er i dag blevet annonceret. Spillet vil indeholde nye baner og biler og også markere 50 året for WRC rally serien. Mere info og første trailer her.

Nacon har i dag annonceret årets officielle rallyspil, WRC 10. Spillet vil naturligvis indeholde diverse forbedringer fra sidste års WRC 9 og også indeholde alle årets officielle teams fra både WRC, WRC 2, WRC 3 og Junior WRC rækkerne. Derudover vil der være fire nye stages i Spanien, Estland, Kroatien og Belgien.

Som noget specielt vil WRC 10 også markere 50 året for WRC serien og vil indeholde seks historiske løb, blandt andet Acropolis Rally i Grækenland og Rallye SanRemo i Italien. Der ud over vil mere end 20 ikoniske rallybiler fra Alpine, Audi, Ford, Mitsubishi, Subaru, Lancia og Toyota også være inkluderet.

WRC 10 er sat til at udkomme til blandt andet PlayStation 4 og PlayStation 5 den 2. september i år.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.