WRC 9 annonceret

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 20. marts 2020 - kl. 13:24
Del denne artikel:
0 0

Nacon (tidligere Bigben) har annonceret det næste spil i rækken af officielle rallyspil, nemlig WRC 9 - og WRC 10 og WRC 11. Mere info og annonceringstrailer her.

Nacon og KT Racing har annonceret, at det næste spil i WRC-serien, WRC 9, udkommer til PlayStation 4, Xbox One, PC og Nintendo Switch den 3. september i år. Det blev også annonceret, at WRC 9 er under udvikling til PlayStation 5 og Xbox One Series X og at info om features og udgivelsestidspunkt for disse versioner vil komme i løbet af de næste måneder.

WRC 9 vil indeholde er forbedret og mere udfordrende karrieredel, mere indhold med blandt andet tre nye events i rallykalenderen; Japan, Kenya og New Zealand. Der ud over vil to eksisterende rallyer være redesignet og mere end 50 hold og 15 historiske rallybiler vil også være inkluderet.

Nacon kunne endelig også meddele, at de har forlænget deres licensaftale med World Rally Championship frem til og med 2022 og det betyder, at WRC 10 og WRC 11 også er på vej.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her