Zombier bekræftet i Call of Duty: Advanced Warfare

Skrevet af: Jesper Thuesen - 16. oktober 2014 - kl. 14:42
Del denne artikel:
5 0

Det kommer næppe som den helt store overraskelse, men nu er det alligevel blevet bekræftet før tid. Zombierne er tilbage i Call of Duty.

En af de mest populære co-op spiltyper i Call of Duty serien er den såkaldte Call of Duty: Zombies spiltype. Og i dag har Sledgehammer Games' Michael Condrey bekræftet, at der endnu engang kommer zombier i et Call of Duty spil.

Afsløringen kommer efter at spillets trofæliste er blevet lækket. I denne er der et trofæ for at gennemføre en bølge af exo-bærende udøde, hvilket har fået det store Call of Duty community til at spørge, om der er tale om en bekræftelse af zombie-delen.

Med et billede på Instagram bekræfter Condrey så i dag, at zombierne er tilbage, og at nogle af dem vil bære exo-skeletter.

Call of Duty: Advanced Warfare udkommer d. 4. november 2014.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.