Killzone 3 - Singleplayer

Skrevet af: Martin Grænge Hansen - 19. december 2010 - kl. 15:10
Del denne artikel:
0 0
Den ”lidt åbne” slutning på Killzone 2 (nærmere kommer vi den ikke, så læs blot videre) gav mig en usvigelig lyst til mere i samme øjeblik, som spillet var gennemført. Derfor er det også med stor længsel, at jeg ser frem til Killzone 3 – og på baggrund af den lille smagsprøve, som jeg har haft fingrene i, så er forventningerne ikke blevet mindre.




Efter et tryk på ”Campaign”-knappen finder jeg igen mig selv i rollen som sergent Sevchenko, der omgivet af genkendelige Killzone-ansigter sidder på ryggen af et af de karakteristiske Intruder-luftskibe. Efter lidt radiosnak, der hurtigt udvikler sig til radiodiskussion, bliver min enhed kastet ned på slagmarken, og det hele er egentlig lidt kaotisk og svært at holde styr på. Den dundrende torden, den partikeltunge og støvede luft og de mange røde øjne, der lyser faretruende på vejen længere fremme, bevidner dog om, at sergenten og hans enhed igen er på fjendtligt territorium.

Området er tætpakket med ruiner og andet ødelagt habengut, der i vanlig Killzone-stil fungerer som dækning og - på de lidt højere sværhedsgrader – et pusterum i de ret hektiske ildkampe. Og apropos sværhedsgrad; der går ikke mange minutter fra spillet er startet, til jeg for første gang glider over i de sort/hvide nuancer, imens jeg må se den gode sergent falde livløs til jorden. Jeg bliver hurtigt enig med mig selv om, at Killzone 3 har fået et lille nøk op på udfordringsskalaen – en ting der desuden bliver understreget yderligere, da jeg senere forsøger at gennemspille demoen på veteran-sværhedsgraden og gang på gang bliver pløjet i jorden.

På den normale sværhedsgrad lykkedes det dog at bryde fjendens linjer ret hurtigt, og straks efter sander jeg, at de tanks, som jeg hidtil har sendt til skrot, er den rene barnemad sammenlignet med, hvad der venter mig og min enhed længere fremme. En enorm krigsmaskine, der meget vel kunne være taget ud af Resistance 2-spillet, toner frem på skærmen.




Den dødbringende metalkolos, der bærer navnet MAWLR, sender konstante byger af ødelæggelse og destruktion ned over slagmarken, og fanget i et virvar af missiler, maskin- og laserkanoner befinder jeg mig med en lille deling ISA-tropper. Yderligere detaljer bliver I sparet for i denne omgang – I skal selv have lov at opleve kampen, når spillet udkommer til februar. Det kan dog næppe komme som den store overraskelse, at situationen spidser en hel del til, og at det kræver lidt mere end almindelige patroner at nedlægge det gigantiske metalmonster.

Overordnet set er fornemmelsen og stemningen i Killzone 3 præcis som man kan forvente – det samme synes jeg desuden gør sig gældende for den grafiske side, der dog endnu ikke er blevet pudset helt af. Mellemsekvenserne er stadig spækket med action, stemmeskuespillet er overbevisende og ganske troværdigt, og universet er præcist så mørkt, dystert, grynet og beskidt, som du husker det fra forgængeren.

Killzone 3 bliver i høj grad profileret på dets understøttelse af PlayStation Move, og derfor var det også en glædelig overraskelse, at denne tidlige version kan gennemspilles bevæbnet med Move- og Navigations-controller. Kalibrering er præcis som vi kender det fra alle andre Move-spil. Sigt på kameraet, tryk på en knap, sigt på et par skydeskiver og så er du klar til at springe ind i kampen.




Oplevelsen er åbenlyst en helt anden, når man bytter den almindelige controller ud med en bevægelsesfølsom en af slagsen. Alle former for manøvrering af sigtekornet foregår med Move-controlleren, der også kan bruges til at udføre knivangreb, hvis man støder den ind imod skærmen. Det er desuden også muligt at lade ens våben med Move-controlleren, hvis man drejer håndleddet.

Kontrollen virker egentlig ganske præcis, men jeg må indrømme, at jeg alligevel blev en smule skuffet. Det hele virker en smule flagrende, når man navigerer rundt på banen. Man føler man bliver assisteret lidt for meget og, at sigtekornet låser sig lidt for meget fast på modstanderne. Disse indstillinger kan ændres i spillet, men selvom jeg har forsøgt at dreje og skrue på alle knapper, så har jeg ikke kunne ramme en perfekt indstilling, hvor det hele bare spiller som det skal.

Dermed ikke sagt, at Move-understøttelsen er en fiasko. Jeg var stadig ganske fint underholdt, og skal jeg sammenligne med andre skydespil, der understøtter bevægelsescontrollere, så er Killzone 3 helt bestemt noget af det mest præcise, jeg har prøvet. Men hvis du samtidig spørger mig, om jeg kunne finde på at vælge Move over en almindelig controller, så må svaret være nej.




Hvad jeg derimod godt kunne finde på var at benytte mig af spillets nye co-op mulighed, der gør det muligt at gennemføre spillet med en makker. Co-op delen sætter den ene spiller i rollen som sergent Sevchenko, den anden tager rollen som Shawn Natko – ham med bandana og langt hår. Oplevelsen i co-op er nærmest identisk med singleplayerdelen, men det bliver naturligt nok en hel del lettere at komme igennem banerne, når man har en makker ved sin side. Især fordi man kan genoplive sin makker, hvis denne bliver skudt i knæ. I skrivende stund understøttes co-op kun, hvis man spiller på samme skræm. Hvorvidt det også bliver muligt at spille sammen via internettet er uvist.

Allerede på nuværende tidspunkt viser Killzone 3 gode takter. Gameplayet er blevet strømlinet en del, og universet emmer af atmosfære. Det kvantespring, som udviklerne hos Guerilla præsterede fra Killzone 1 og frem til 2’eren, er naturligvis ikke lige så stort i denne omgang, men der vises stadig rigtig gode takter. Mange ting er blevet finjusteret, hvilket blandt andet kan mærkes på kontrollen, der ikke længere føles så tung – netop den lidt tunge styring var et stærkt kritikpunkt ved forgængeren.

Denne tidlige kode gav et ganske fint billede af, hvad Guerilla har af skjulte esser i ærmet. Min fornemmelse efter jeg nåede slutningen var dog klar: De 30 minutters spilletid var dog alt for hurtigt overstået og har efterladt mig sulten på endnu mere Killzone 3. Februar kan efterhånden kun komme for langsomt.


Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.