LittleBigPlanet

Skrevet af: Mikkel Vinther - 13. oktober 2008 - kl. 11:30
Del denne artikel:
0 0
I slutningen af denne måned udkommer et af de mest ventede spil til Playstation 3, og vi har taget nærmere kig på hvad LittleBigPlanet egentlig er for en størrelse.

Konceptet bag LittleBigPlanet er en typisk 2D platformer, men udover bare at spille de baner som udviklerne selv havde lavet, så er det også være muligt at lave sine helt egne baner. De baner man selv havde lavet har man så muligheder for at dele med hele verden, og selv se hvad alle andre finder på at lave af baner.



At lave baner i LittleBigPlanet er ikke som når man skal lave baner på en PC og arbejde med programmering, og andre uforståelige ting. I LittleBigPlanet skal man derimod bare smide ting rundt omkring eller sætte dem sammen som man vil. Hele konceptet minder meget om det vi kender bag Lego-klodser hvor ting kan sættes sammen på alle mulige og umulige måder. Hvis man har fantasien til at bygge det, så er sandsynligheden ret stor for at man godt kan bygge det i LittleBigPlanet.



Når man så har skabt sin egen bane, så er det muligt at uploade den til den store LittleBigPlanet-verden, og så får hele verden pludselig adgang til din bane. Herfra er det muligt for andre spillere at tage din bane og lave tilføjelser til den, give respons på hvor god de synes banen er eller bare spille den. Med tiden vil de bedste baner så flyve til tops og hvad der bedst kan sammenlignes med YouTube vil tage form, og de absolut bedste baner vil hurtigt blive kendte. Men udover at muligheden for at skabe sin egne baner, så har LittleBigPlanet også en rigtig singleplayerdel. Singleplayerdelen er opbygget som ethvert andet tradionelt platformsspil. Man kæmper sig igennem en masse forskellige baner udviklerne har lavet. Udover at være udfordrende baner man kan spille for sig selv, så er de også alle sammen baner som er bygget med nøjagtig de samme værktøjer man har tilgængelig når man selv skal til at lave baner. Derfor fungerer singleplayerdelen også som et kig ind i den kreativitet man kan slippe løs.



Singleplayerdelen i LittleBigPlanet er dog mere end blot en fremvisning af hvad man kan lave i sidste ende, for singleplayerdelen er utroligt solid og ville kunne stå for sig selv og stadig være en god oplevelse. For selvom fokussen er på at skabe baner i LittleBigPlanet, så er de basale platformsmekanikker på plads og lægger grundlaget for et utroligt godt spil



LittleBigPlanets succes kommer dog til at bære eller briste på om publikumet er klar til at lave baner, og om der er værktøjer nok til at folk for alvor kan blive kreative, men ud fra det vi har set så virker det til at Media Molecule har fat i den lange ende med LittleBigPlanet.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.