The Last of Us forgår i en post-apokalyptisk verden, hvor menneskeracen er blevet truet af en pest, som har inficeret eller dræbt størstedelen af befolkningen. Og dem der er tilbage, slås med desperate midler for de sparsomme ressourcer, samt basal overlevelse. Det er 2 af de overlevende som The Last of Us handler om; Den voldlige overlevende Joel der har fået som opgave, at smugle den 14-årige pige Ellie ud af en karantænezone, der bliver brutalt styret af militæret.
Vores preview udgave indeholder 2 kapitler; Lincoln som udspiller sig i starten af spillet og Pittsburg som følger et par kapitler efter Lincoln. Lincoln starter med at man man med Noel og Ellie bevæger sig igennem et frodigt skov område der støder op til en forladt by. I denne forladte by har naturen sneget sig ind i de forladte bygninger og gror op igennem asfaltens sprækker. Med det samme lægger man mærke til hvor flot The Last of Us er og det er tydeligt at Naughty Dog er nogle af de bedste til at presse PlayStation 3 til det yderste rent grafisk. The Last of Us er som vi kender det fra Uncharted serien et spil i tredje-persons synsvinkel og styringen minder også meget om hvad vi kender fra Uncharted, men herefter begynder lighederne at ophøre.
Man får ikke lang tid at nyde den flotte grafik, da man efter lidt udforskning og små puslespil, samt opsamling af materialer man kan bruge til overlevelse, pludselig hører en ubehagelig lyd. Rundt om hjørnet står en clicker, som hvad der før i tiden var et menneske, nu er så stærkt inficeret med den dødlige svamp der står bag pesten, at det eneste instinkt der er tilbage, er at angribe og sprede sin sygdom endnu mere. Ellie gemmer sig lidt på afstand og det er nu op til Joel at få denne fare af vejen eller måske undgå den helt? Jeg tjekker hvad jeg har af våben, for at nedlægge dette skræmmende monster og ser straks en pistol, samt hvad der virker til at være et kraftfuld gevær. Jeg sniger mig frem til monsteret, der ikke kan se mig pga. den er blind, men kun reagerer på lyd og lugt. Jeg sender et præcist skud i hovedet på monsteret, men til min store overraskelse ligger bæstet sig ikke ned, men tager i løb direkte i mod mig. Imens prøver jeg panisk at genlade mit gevær, for at få sat endnu et skud ind, men det er for sent og clickeren sænker sine tænder ind i hovedet på stakkels Joel. Game Over.
The Last of Us, er ikke bare er endnu et action skydespil. Her skal man planlægge sine angreb og prøve at snige sig bag som sine fjender, ja i nogle tilfælde endda stikke af så hurtigt man kan. Jeg prøver igen og denne gang tager jeg et bedre kig på min rygsæk, som indeholder nogle af de ting jeg har samlet op tidligere. Jeg finder en saks og noget bånd, som jeg kan lave om til en hjemmelavet dolk, hvilket er perfekt til lydløse snig-drab. Med mit nye våben i hånden, er jeg klar til at nedlægge den farlige clicker men jeg skal have sneget mig op bag ham for at kunne angribe ham ordenligt. Jeg samler en flaske op og kaster den mod en væg et par meter væk, det får monsteret til at løbe i den retning. Jeg ser min chance, sniger mig op bagved, griber fast om bæstet og stikker min hjemmelavet dolk ind i halsen på den, der dør i et skrig. Dette skrig bliver dog opfanget af dens ven, endnu en clicker som stod tæt på og den har nu sat direkte kurs mod mig. Denne gang vælger jeg ikke et skydevåben i ren panik, men et rør som er blevet modificeret med et par sakse i enden for en dødelig effekt og inden bæstet sætter tænderne i mig, planter jeg mit våben i halsen på den, hvorefter den synker rallende sammen. Jo The Last of Us er en noget anderledes oplevelse, her lærer man hurtigt at frygte sine fjender.
Med 2 monstre nedlagt, én planlagt og én som en overraskelse, beslutter jeg mig for at bevæge mig forsigtigt frem, imod et par forladte bygninger, for at lede efter opgraderinger af mit udstyr. Her kommer et af spilles interessant muligheder i spil; listen mode. I "listen mode" prøver man at opfange lyde igennem vægge og bygninger, både lyde fra fjender og venner. En taktik jeg nok skulle have lært lige fra starten af, men med min nye forsigtige tilgang, sniger jeg mig forsigtigt igennem den forladte bygning. Her finder jeg ressourcer jeg kan bruge til at lave en ny dolk, men også nok ressourcer til at jeg kan opgradere mit rør, som tog lidt skade i sammenstødet med den førnævnte clicker. Under min gennemsøgning af bygningen, ligger jeg mærke til Ellie, som jo er min opgave at beskytte igennem denne tur. Ellie har allerede bevist at hun godt ved hvornår hun skal gemme sig og holde sig på afstand, så umiddelbart er der ingen grund til bekymring. Men gemme sig gør hun ikke, når der ingen fjender er til stede. Der bliver de forladte omgivelser udforsket og kommenteret med stor nysgerrighed.
Jeg forsætter videre i banen, hvor jeg er på jagt efter en af Noels venner Bill, som kan skaffe en bil, hvilket kræves for at de 2 overlevende kan komme videre, da det er for farligt at rejse til fods. Undervejs i vores søgen efter Bill finder jeg en låst dør og får muligheden for at bryde døren op med min dolk. Her kommer der naturligvis en tvivl op i mig, kan det betale sig at spilde en glimrende dolk på en ulåst dør? Men jeg tager nu chancen og håber det betaler sig i længden. På den anden side af døren, finder jeg dog også ressourcer, dog ikke nok til at lave en ny dolk, men nok til at lave mig et par molotovs og "health packs". Ud over det, så støder jeg på et pille glas som giver mig skill points. Disse skill points kan bruges til at opgradere Noels evner, lige fra hvor hurtigt han genlader våben, hvor meget liv han har, til hvor langt han kan høre fjender i "listen mode", samt meget mere. Jeg vælger at opgradere Noels høre-evner, da den evne virker til at være en kritisk evne i overlevelse.
Jeg støder på et par clickers mere, den ene bliver nedlagt af en fælde som Bill har sat op og den anden nedlægger jeg på god afstand fra et hustag, hvor den kan nedlægges på sikker afstand med en pil og bue, jeg netop har fundet. Et par pile og et skud til hovedet og så er den nedlagt. Færden forsætter hen over hustage, der går over hjemmelavet broer og forbi fælder, indtil jeg misser en fælde og bliver vendt med benene i vejret. Nu er det Ellies tur til at hjælpe mig og imens hun prøver at skære mig ned, vælter det ind med monstre, men denne gang er det ikke clickers, men de lidt mindre farlige runners, som ikke er helt så hårdføre. De ligger sig i hvert fald ned efter et par skud og dem der kommer for tæt på, bliver let skubbet væk for derefter at få et dødelig skud i hovedet. Hele scenen ændrer sig dog, da Noel bliver trukket længere op i luften og Ellie bliver overfaldet af både runners og clickers. Ellie kæmper for at holde dem væk, men det er mit ansvar at få skudt bæsterne. Her minder The Last of Us mest af alt om et mere traditionelt action spil, men kun for et øjeblik og det er helt i orden.
Indtil videre er jeg kun stødt på fjender i form af inficerede mennesker, men det ændrer sig dog i næste kapitel, der forgår i Pittsburg. Noel og Ellie ankommer i en bil, men straks bliver de overfaldet af en bande og vores 2 helte kører galt. Med det samme er der nogle bande medlemmer over dem, som dog bliver nedlagt ganske hurtigt med et par quicktime events og et par hurtigt spark. Men fra asken til ilden, straks kommer der nye bøller ind, bevæbnet både med skydevåben og køller. Klog af skade, vælger jeg ikke at løbe direkte imod dem med en skydende pistol, men jeg tager dække bag en reol og sniger mig væk fra fjenderne, godt hjulpet på vej af "listen mode", som afslører hvor de befinder sig. På gulvet placerer jeg en mine lavet af sakse og sniger mig yderligere væk. Jeg kaster en mursten i retningen mod minen og de 2 bøller søger i retning mod minen. I et kæmpe brag bliver de nedlagt af den eksploderende mine og i samme øjeblik kommer deres venner, som tydeligvis havde hørt braget og som har direkte kurs i mod mig. Jeg kaster en Molotov i hovedet på en af dem, der skriger i smerte alt imens flammerne omfavner ham. Alt imens hans ene kammerat søger væk fra ilden, sætter jeg i sprint imod ham og sender et kraftfuldt slag i ansigtet på ham og sender ham i gulvet. Han kommer dog hurtigt op, men jeg er over ham og tager hans hoved og kvaser det ind i en mur. Det skete dog naturligvis ikke helt lydløs og straks kan jeg høre kugler flyve rundt om ørerne på mig, et par stykker rammer mig da også, så jeg mister halvdelen af mit liv. Jeg skifter over til et jagtgevær og får nedlagt de sidste fjender, imens Ellie prøver at holde sig ude af krydsilden.
Resten af denne bane er hurtigt overstået og jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at det var alt for kort, ikke pga. det faktisk var kort, hvis man sammenligner med de fleste andre demoer derude, men fordi jeg ville have mere af dette fantastiske spil. The Last of Us er et spændende skridt for Naughty Dog og selv om nogle måske heller vil have set et nyt Uncharted spil fra dem, hvilket dog nok også kommer til PlayStation 4. Så syntes jeg det er forfriskende at se en udvikler turde hoppe over action/overlevelses genren, som mange andre har brændt nallerne på. Men intet tyder på at Naughty Dog er gået forkert i byen og The Last of Us har potentiellet til at blive et af de bedste PlayStation 3 spil og denne generations Resident Evil, dog uden zombies, heldigvis.
The Last of Us udkommer eksklusivt til PlayStation 3 den 14. juni 2013.
Facebook
Twitter