Ace Combat 7: Skies Unknown er, som titlen afslører, det syvende spil i hovedserien, men faktisk det 17. spil i hele Ace Combat serien, som har været ude på alt fra PlayStation og Xbox til iPhone og Nintendo 3DS. Ace Combat 7: Skies Unknown har været længe undervejs; det blev oprindeligt annonceret i 2015, med en udgivelse i 2017 - sådan gik det som bekendt ikke og efter flere udsættelser, er det nu endelig udkommet.
Jeg har spillet en del Ace Combat spil, men det er efterhånden længe siden - men alligevel følte jeg mig med det samme hjemme i Ace Combat 7. Bandai Namco har heldigvis ikke rystet posen alt for meget, men bygget videre på det fundament, som trods alt har fungeret.
Historien er som vi kender den fra de tidligere Ace Combat spil; meget dramatisk, urealistisk og typisk japansk på både godt og ondt. Igen udspiller den sig i den fiktive verden Strangereal og denne gang er der fokus på konflikten mellem kongeriget Erusea og Osean Federation.
Uden at afsløre for meget, kan jeg godt sige at historien til dels fortælles af den kvindelige pilot Avie, mens man som spiller tager rollen som Osean Federation piloten med kaldenavnet Trigger. Efter en uheldig episode under en mission, bliver Trigger sendt til 444th Air Base, hvor man har udstationeret en række kriminelle og andre mystiske typer, som man bruger til specielt risikofyldte missioner.
Som du nok kan høre, er historien ikke specielt realistisk, men den fortælles med overbevisning via nogle meget flotte mellemsekvenser og man kan ikke lade være med at blive draget af dem, da de er ganske flotte og godt skruet sammen.
Missionerne i Ace Combat 7 er typisk ganske ligetil og her opfinder Bandai Namco heller ikke den dybe tallerken. Det skal forstås positivt i den her sammenhæng, for jeg synes det ville være ærgerligt, hvis teamet havde taget serien i en helt ny og anderledes retning - der er et eller andet dejligt trygt og velkendt ved Ace Combat 7.
Missionerne er typisk noget med at udslette et bestemt antal fjender, opnå en bestemt score indenfor en tidsrammer eller lignende. Der er dog missioner som bevæger sig en smule udenfor denne skabelon og i selve missionerne behøver man ikke hele tiden at holde sig strengt til briefen, da man kan kaste sig ud i heftige luftkampe, som ikke direkte har noget med mission-briefen at gøre.
Nogle af missionerne trækkes dog lige lovligt i langdrag, da der bliver ved med at dukke fjender op som skal elimineres og det bliver en smule kedeligt - og på samme tid tager sværhedsgraden med mellemrum nogle store hop opad, for kort efter at dale lidt igen. Efterhånden som man fuldfører missioner og deltager i online matches, belønnes man med MRP, som er spillets valuta. For MRP kan man i spillets Aircraft Tree (en slags evnetræ), købe nye fly, opgraderinger til de fly man allerede ejer og specielle våben.
Ace Combat 7 indeholder en lang række fly fra verdens største producenter af diverse kampfly. For kendere kan vi nævne de legendariske A-10C Thunderbolt II og Boeing B-52H Stratofortress, samt en række forskellige F-14, F-15 og F-16 jagerfly og en række russiske fly som MiG-21bis Fishbed, MiG-29A Fulcrum og MiG-31B Foxhound.
Flyene er inddelt i tre kategorier; Fighter, Multirole og Attacker og de har alle forskellige styrker og svagheder og ud over deres normale våben, kan de også bære et specielt våben, som man kan vælge at udstyre ens fly med før hver mission.
Ud over kampagnen kan Ace Combat spilles i multiplayer for op til otte spillere og det indeholde ligeledes et par VR-specifikke missioner, som vi vender tilbage til om lidt. I multiplayer kan man spille op til otte spillere i enten Team Deathmatch eller Battle Royale gamemodes. Denne del virker en smule tyndbenet og næsten overflødig. Der er dog et eller andet ved at kæmpe mod rigtige mennesker og de reagerer jo gerne mere uforudsigeligt end spillets AI, så det er da underholdende i kortere perioder - men det er i hvert fald ikke her, man vil smide de fleste timer i selskab med Ace Combat 7.
Heller ikke VR-delen af Ace Combat 7 er et sted man vil bruge specielt lang tid. VR-missionerne er anderledes end missionerne i karrieredelen og det tog mig et sted mellem 1-2 timer at gennemføre dem. Selv om det ikke er lang tid, så er det alligevel en lille lækkerbisken for gamere med et VR-headset - og en stærk mave. De hurtige retningsskift og skarpe sving fik hurtigt min mave og hoved til at snurre og jeg var ikke i stand til at tage mere end én mission ad gangen, før skulle mit hoved lige have en pause.
Foruden de VR-missioner er der en Air Show mode, hvor man kan se fly lave forskellig luftakrobatik og en Free Flight mode, hvor man blot kan flyve rundt og hygge sig. VR-missionerne ser fremragende ud og der er et eller andet ved at sidde ude på spidsen af et F-16 fly, dreje hovedet og se andre jagerfly suse forbi, hvorefter man flyver ind i en tæt sky uden at kunne se noget. Det hele er dog lidt hurtigt overstået, men det er en fin lille gimmick.
Ace Combat 7 gør god brug af himlens elementer i gameplayet. Et par gode eksempler er, at man for eksempel kan gemme sig for fjenden i skyerne, men man skal være forsigtig, da der er risiko for at ens fly over-iser hvis man er der for længe. Der er også kraftige luftstrømninger som kan påvirke ens flyvning og der er missioner hvor stor præcision er påkrævet og her kan en kraftig sidevind, som man ikke når at få korrigeret for, være fatal.
Ovenstående ting kombineret med rigtig lækker grafik, gør Ace Combat 7 til en flyvemæssig lækkerbisken. Skyerne ser virkelig lækre ud og der kommer regndråber på ens cockpit når man flyver igennem dem, flyene er flotte og fyldt med detaljer - og effekter som sollys, eksplosioner og de hvide streger som affyrede missiler trækker hen over himlen ser også godt ud. Endelig bliver jeg igen nødt til at nævne mellemsekvenserne, som er virkelig lækre.
På den negative side er, at landjorden kan se en smule simpel ud når man kommer tæt på og så kan det ofte være svært at se markeringen af de andre fly på ens HUD, da de forsvinder i for eksempel sollyset. Det er muligvis bevidst fra designerne, men jeg synes mere det ligner en interface opgave som de ikke helt har fået løst og som kan gå hen og blive frustrerende.
Lydsiden er lidt mere blandet og mangler nogle steder lidt vægt og fylde. Jeg kunne for eksempel godt savne lidt mere brøl fra de kraftige motorer, mens eksplosionerne lyder godt og leveres realistisk med lidt forsinkelse på, hvis de sker et stykke fra ens fly. Noget som dog irriterer mig og som jeg husker altid har været et “problem” i alle de tidligere Ace Combat spil, er de evigt snakkende piloter. De andre piloter snakker og ævler over radioen en som flok halvfulde teenagepiger og det er ganske enkelt forstyrrende - og næppe så realistisk. Man kan dog skrue ned for dem, men så risikerer man at miste de få, men dog nødvendige, briefinger som kommer over radioen fra kontroltårnet og AWACS fly med mellemrum.
Ace Combat 7: Skies Unknown er en rigtig fin fortsættelse af Ace Combat serien. Fans af serien vil med det samme føle sig hjemme med det solide kampsystem, den urealistiske og lidt fjollede historie og den gode styring. Som nævnt holder udviklerne sig til den velkendte Ace Combat formel - men når det er sagt, så er det ikke blot en copy/paste fra det forrige spil - der er lidt nyheder og forbedringer her og der, præcis som der skal være - blandt andet VR-missionerne og de muligheder den kraftigere hardware på de nuværende konsoller giver.
Ace Combat 7: Skies Unknown er ude nu på PlayStation 4, så savner du en arkade-præget flysimulator til din konsol, så er Ace Combat 7 et rigtigt godt bud - både fordi der nærmest ikke er nogen alternativer, men også fordi at det her er et ganske solidt spil, som vil kunne holde dig fanget i mange timer.
Facebook
Twitter
