Historien i Agents of Mayhem er ikke specielt interessant, men det behøver den som sådan heller ikke at være i et spil af denne type. Spillet udspiller sig i en futuristisk udgave af Seoul i Sydkorea, hvor den onde organisation LEGION har overtaget byen og Seoul er ikke det eneste sted de ruller deres ondsindede planer ud. Som spiller tager man rollen som flere forskellige agenter i sammenslutningen MAYHEM, som er en række småtossede agenter, der har besluttet sig for at nedkæmpe LEGIONs hær af soldater og bagmændene bag organisationen.
Agents of Mayhem er et open-world spil og efter en korte prolog, placeres man i en åben verden, hvor kortet hurtigt fyldes op med massevis af missioner, sidemissioner og andre aktiviteter. Når man begiver sig ud på missioner, er det altid i hold af tre agenter ad gangen. Man kan naturligvis kun spille én agent ad gangen, men det er muligt til hver en tid, at skifte mellem de tre agenter man har valgt at tage med på missionen.
Agenterne ligner noget fra en 80’er tegneserie men udvalget af agenter er nok spillets stærkeste side og der bliver løbende låst op for nye. Man starter ud med Hollywood, en tidligere reality stjerne, som er blevet elitesoldat og dusørjæger, Fortune, en kvindelig pirat, der har svært ved at sige nej til eventyr og udsigten til penge og Hardtack, en stor og brovtende sømand, som ikke er ret glad for LEGION. Senere åbner man blandt andet op for bandelederen Kingpin, ninjaen Scheherazade, den tidligere læge og nu jæger Rama og tidligere Yakuza lejemorder Oni. De er overdrevne og stereotype, men de passer ind i det tossede univers.
Hver agent har egne våben og egne egenskaber. Ud over ét våben, har hver agent også én central evne, som kan bruges ofte (der er en kort cooldown på denne evne) og det kan være alt fra specielle granater, til harpuner og generelt kreativ brug af normale våben og man kan ikke lade være med at tænke på de opfindsomme våben vi oplever i Ratchet & Clank. Endelig har hver agnet også en speciel Mayhem evne, som kun kan bruges når en måler fyldes op og denne er unik til hver agent - og denne evne er meget kraftfuld og kan udrydde en stor portion fjender af gangen. Desuden kan hver agent også opgraderes, så der er muligt at skræddersyg sine agenter som man vil.
Det positive ved Agents of Mayhem er, at det konstant belønner spilleren. Efter hver mission, vil der blive låst op for nye evner, man modtager masser af dollars der kan bruges til at betale for nye evner hjemme på MAYHEM basen og med mellemrum kommer der altså også nye karakterer. Volition har fået bygget en fin mekanik, hvor der aldrig er langt mellem nyt legetøj og man kan hele tiden opgradere både evner, udstyr og agenter og lige præcis dette kan være drivkraften til lige at tage en mission mere.
Det er godt at ovenstående måske kan være motivationen til at spille lidt mere, for det er gameplayet i sig selv nemlig ikke. Det er en fin idé, at man kan skifte mellem tre forskellige agenter, med de føles mere eller mindre ens, så ens strategi i missionerne er stort set den samme, lige meget hvem man spiller med.
I starten er missionerne ganske sjove og eksplosive men det går hen og bliver noget ensformigt med tiden, da de stort set minder om hinanden alle sammen. Det er typisk noget med at bevæge sig igennem byen, smadre noget af LEGIONs udstyr, hacke nogle computerterminaler og nedkæmpe store mængder cybersoldater, som i øvrigt også minder en del om hinanden. Som en lidt underlig ting, så beames man før en mission ned på et bestemt punkt i Seoul og så skal man via en række checkpoints, bevæge sig hen imod det punkt, hvor man kan starte missionen. Det kan der godt gå nogle minutter med og det virker bare som spildtid. Hvorfor kan man ikke bare starte missionen med det samme - og hvorfor skal man igennem en række checkpoints for at nå hen til missionen? Hvorfor ikke bare tage direkte derhen? Det virker som et underligt designvalg.
Agents of Mayhem er et ganske flot spil. Grafikken har et tegneserie look og Seoul er en smuk blanding mellem fremtidens blanke skyskrabere og fortidens hyggelige haver og parker med farverige træer og anden bevoksning. Spillets karakterer er fint designet, deres animationer er flydende og effekter som eksplosioner og lignede ser flotte ud. Desuden er menuer og interfacet ganske velfungerende og helt generelt har Volition skabt et visuelt indbydende spil hele vejen igennem.
Lydsiden er lidt mere blandet, men den fungerer. Stemmerne fra de mange agenter er lige så overdrevne som resten af spillet og de bidrager til personernes tydelige personligheder. Desværre falder Volitions forsøg på at lave et humoristisk spil noget til gulvet, når de kører efter devisen at antallet af bandeord er lig med kvaliteten af humoren - det er det ikke. Spillets dialog vil formentlig falde i 16-åriges smag, men humor på bare et nogenlunde niveau er der ikke tale om her.
Agents of Mayhem har mange gode elementer, men det tynde og ensformige gameplay udhuler desværre mange af spillets gode sider. Det er et flot spil, der er masser af indhold, man bliver konstant belønnet med nye evner, opgraderinger og andet og spillets karakterer kunne have været sjove at spille med, hvis de havde været mere forskellige.
Når alt kommer til alt, så er Agents of Mayhem et godkendt actionspil, men når den første fascination har lagt sig, så viser kedsomheden sig grimme fjæs, da mange af spillets missioner minder alt for meget om hinanden, blot med mindre variationer. Er du stor fan af open-world actionspil, som ikke tager sig selv seriøst, så tag et kig på Agents of Mayhem, men hvis du forventer en spin-off af Saints Row, så vil du blive skuffet.
Facebook
Twitter
