Alias!

Endelig kom det, spillet som mange fans af tv-serien har ventet på. Producenterne bag spillet har for at sikre sig, at spillet er tro imod serien, blandt andet haft J.J. Abrams til at medvirke i tilblivelsen af spillets handling. Skuespillerne fra tv-serien er også blevet brugt, hvilket betyder, at stemmerne på karaktererne i spillet vil være de samme, som i tv-serien.

Spilmarkedet indeholder efterhånden en lang række stealthtitler, og Alias er Acclaims bud på, hvordan et stealthspil skal se ud.Om det er lykkedes dem at blande den perfekte cocktail, kan du læse mere om her....

Gameplay I spillet indtager du rollen som CIA agenten Sydney Bristow, som du skal styre igennem en række missioner fordelt over 9 forskellige lokationer. For at komme helskindet igennem, har hun en række hjælpemidler, eksempelvis et gadget, som giver mulighed for at koble sig op på diverse kameraovervågningssystemer, hvilket gør det muligt at undgå at blive spottet af overvågningen.

Selv om der for tiden kommer mange nye stealthspil på markedet, er det alligevel lykkedes for udviklerne bag Alias at komme på en række nye ting og muligheder, som man ikke umiddelbart har set i andre spil. En af de nye ting er muligheden for at bruge en lang række ting som våben, her kan nævnes pander, koste, vinflasker og forskellige andre ting, som man måtte være heldig at finde. Men i Alias er et våben ikke bare et våben, som man kan blive ved med at gennembanke de onde fyre med. Tager man eksempelvis en kost, så vil den i kampenshede langsomt blive slået i stykker, så man til sidst ender med et meget lille stump træ i hænderne.


Da Sydney arbejder undercover, er det naturligvis nødvendigt at have den rigtige påklædning, så hun kan bevæge sig anonymt rundt. Et eksempel på dette er, at Sydney i første bane skal infilterere en våbenfabrik, som ligger i kælderen af et kasino. Her er Sydney blevet indsat som servertrice på kasinoet, og er derfor klædt ud i en meget kort nederdel og en lille hvid top og kan derved gå uset rundt og udføre de forskellige opgaver, som der dukker op. Men nu er det jo sådan, at højhælede sko ikke altid er det bedste at bevæge sig rundt i, og derfor har Sydney også sin standard sorte stealthdragt, som gør det nemmere for hende at gå uset rundt, hvis hendes andre forklædninger ikke skulle passe ind.

Igennem spillet støder man på forskellige problemer, som man ved at løse forskellige puzzles, skal løse. Er en dør, som man skal igennem eksempelvis låst, er det nødvendigt at man lirker den op med sin dirk, og dette gøres ved at løse et puzzle. Andre eksempler på, hvor man skal være lidt fingerfærdig for at komme forbi er, når man skal hacke en computer eller låse et pengeskab op. Dette lyder måske ganske simpelt, men spændingen opstår for alvor, når man kommer under tidspres, da man ofte også skal undgå at blive opdaget af diverse vagter og den generelle tv-overvågning.

Som endnu en ny feature, som undertegnede endnu ikke har set i andre spil, er der mulighed for ”splitscreen”. Splitscreen giver mulighed for, at man eksempelvis kan være igang med at løse et puzzle og samtidigt holde øje med, hvor en vagt bevæger sig hen af. Dette giver spillet en ny dimension, da det jo også betyder, at verden omkring Sydney ikke bare går i stå, når hun er ved at låse et pengeskab eller en dør op.

Nu er det jo sjældent, at der kun er positive ting at sige om et spil, og det er da heller ikke tilfældet med Alias. Et af de store problemer med spillet er den AI, som de andre karakterer er udstyret med. Man oplever ofte, at en person bare går ”rundt om sig selv”, hvis man bliver stående et sted, og at han så først bevæger sig videre, når man selv er gået. Ligeledes er der et problem med vagterne, nogle gange opdager de en fra 100 meters afstand, selv om man står og dukker sig i det mørkeste hjørne af rummet. Derimod kan man også opleve at stå tæt på dem og endda få fornemmelsen af, at de kigger direkte på en, hvorefter de blot går videre på deres runde.

Ligeledes er der lidt problemer med slåskampene. Man har 2 forskellige former for slag/spark, men ens for begge er, at det er svært at målrette dem, så man ender ofte med at slå ud i luften istedet for i hovedet på sin modstander.

Grafik
Spillet består, som så mange andre spil, af en række film, som er med til at give spilleren lidt historie om, hvorfor missionen skal udføres. Disse film er lavet meget tro imod serien, og grafikken i dem er faktisk ganske pænt lavet.

Grafikken i selve spillet er der bestemt heller ikke noget galt med, og det er lykkedes for udviklerne at gå i detaljer med en række småting, som for eksempel Sydneys vrikkende rumpe, som gør spillet lidt sjovere at se på. Spillet kører ganske pænt, og der er ingen problemer med, at grafikken ”hakker” eller lignende.

Der er udover det normale ”syn” mulighed for at se termisk/varmevisning eller en slags udvidet syn, hvor man har mulighed for at se, hvor diverse andre karakterer er, og hvordan de bevæger sig.

Lyd Lyden i Alias er, som man kunne forvente af et stealthspil; den hjælper med til at skabe den rigtige adrenalinpumpende stemning. Stemmerne til de forskellige karakterer i spillet er, som tidligere nævnt, blevet indtalt af skuespillerne fra tv-serien, så her er der gjort alt for, at spillet virker tro imod serien.

Holdbarhed
Den spænding, som mere eller mindre går igen igennem hele spillet, er bestemt med til at gøre, at man lige bliver nød til at køre videre til næste savepoint – det er nemlig kun muligt at gemme bestemte steder i spillet, dog er de såkaldte savepoints ofte sat lige efter, at man har gennemført en udfordring, således at der ikke går alt for lang tid fra man har lavet noget svært, til at man kan gemme.

Dog er det med Alias ligesom i mange af de andre stealthspil, at det kun er sjovt at gennemføre spillet en gang, da historien altid vil være den samme. Men stadigvæk, alt efter, hvor meget tid man bruger på at løse de forskellige problemstillinger, så er der mulighed for at spille spillet i mange timer.

Overall
Alt i alt er spillet rigtigt gennemført lavet. Hvad enten man er fan af stealthgenren eller ej, er spillet lige til at gå til, og der er som tidligere nævnt rig mulighed for mange timers adrenalinpumpende spil. Tit ser man, at der bliver lavet spil over en film eller serie, hvor udfaldet af spillet desværre ikke bliver så godt, som man kunne forvente – dette er dog langt fra sket med Alias.

De små problemer, som man oplever omkring AI’en og i kampscenerne, giver ikke en dårligere oplevelse omkring spillet, men begge kunne bestemt godt have været lavet bedre.

Spillet har fået en PEGI rating, der hedder 12+. Hvorvidt denne vejlende alder er sat på grund af spillets sværhedsgrad eller Sydneys vrikkende rumpe ved jeg ikke, men selve kampscenerne er ikke mere detaljerede, end at de fint ville være egnede til et yngre publikum.

Så har du ikke lige nogle planer for, hvad du skal bruge din tid til den næste måned, så er Alias bestemt pengene og tiden værd.