Med det samme man starter AO Tennis 2 op, kan man se at det er et mere poleret spil med langt mere indhold end det første spil. Gameplayet er mere eller mindre det samme; tennis er jo tennis og det har den samme stejle indlæringskurve, som det første spil.
Det er pænt frustrerende i starten, men efterhånden som man spiller og lægger noget arbejde i blandt andet at justere ens timing, begyndte det at blive sjovere. Man får ikke noget foræret i AO Tennis 2 og man skal arbejde for hvert point og specielt på de lavere sværhedsgrader, er det utroligt hvad modstanderen kan få sendt tilbage af bolde.
Styringen er en smule tung og man bliver guidet en lidt rundt på banen af spillet, så man føler aldrig helt, at man er i fuldstændig kontrol. Det kan resultere i nogle lidt underlige situationer, hvor ens spiller ikke tager bolden selv om den lander lige for fødderne af ham eller hende - man kan justere intensiteten af denne mekanik i spillets menuer, men man føler altså aldrig helt, at man har fuld kontrol.
Der er som nævnt masser af indhold i AO Tennis 2. Man kan gennemgå spillets tutorial (hvilket jeg klart anbefaler at man gør), man kan spille en enkelt kamp, man kan naturligvis deltage i Australian Open, spille online i nogle simple gamemodes - eller starte en helt ny karriere op fra bunden. Karrierredelen er nok spillets største og mest udviklede område og på tværs af de forskellige gamemodes, kan man spille både herresingle, damesingle, double eller mixdouble.
I karrieredelen opgraderer man sin karakter med skill points, man kan dygtiggøre sig på forskellige områder og man får tilbud fra forskellige sponsorer. Man kan skabe den spiller man ønsker, da AO Tennis 2 indeholder en af de mest omfattende karakter-editorer vi længe har set, hvor alt på spillerens krop kan justeres og skabes, præcis som man vil. Det er næsten for omfattende og det tager noget tid at lave ens karakter.
Som noget nyt, byder karrieredelen på et nyt skadessystem, der gør at ens spiller kan pådrage sig skader hvis man ikke passer på. Man kan undgå at man får skader, ved at lade ens spiller hvile sig eller rejse ud til turneringer i god tid, så man kan nå at restituere sig lidt efter rejsen.
AO Tennis 2 indeholder desværre ikke ret mange kendte tennisspillere. Man støder på Rafael Nadal, Ashleigh Barty, Angelique Kerber, Karolina Pliskova og lidt flere - men der mangler stadig en hel del - blandt andet vores egen Caroline Wozniacki og stjerner som Roger Federer og Andy Murray.
Heldigvis indeholder AO Tennis 2 et såkaldt Academy, som er en slags bane- og spiller-editor og nogle af de manglende tennisspillere et allerede blevet skabt af andre spillere. Det er ikke helt det samme som at have dem inkluderet fra starten, men det er bedre end ingenting.
Grafikken er lidt til den simple side - specielt spillerne har det her lidt skræmmende robot-agtige udseende. Men når de træder ud på banen og man går i gang med at spille, så bemærker man det ikke og det tennis man ser udspille sig, ser faktisk ret troværdigt ud. Boldfysikken virker fin og bolden reagerer forskelligt alt efter underlag og spillernes animationer er fine. Man kan godt se, at AO Tennis 2 naturligvis ikke har det samme enorme budget som andre sportsspil som for eksempel NBA 2K og FIFA har, men det ser dog alligevel fornuftigt ud.
AO Tennis 2 virker overordnet en smule klodset og lidt basic, men når det er sagt, så er det stadig en stor forbedring i forhold til originalen. Der er stadig nogle lidt underlige ting i gameplayet og det lidt simple udseende trækker lidt ned, men på trods af det, er AO Tennis 2 stadig et af de bedre tennisspil på PlayStation 4 - og specielt den velvoksne karrieredel skal nok suge en masse timer ud af den dedikerede sofa-tennisspiller.
Facebook
Twitter
