Assassin's Creed Origins

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 1. november 2017 - kl. 20:39
Del denne artikel:
2 8

Assassin’s Creed er endelig tilbage efter en tiltrængt pause. Har Ubisoft været i stand til at genføde serien eller falder det tilbage i den gamle rille? Få svaret i vores anmeldelse her.

Efter et års pause, er Assassin’s Creed serien tilbage, denne gang med Assassin’s Creed Origins. Siden 2007 har vi set en lang række spil i serien og de har alle været ambitiøse, men slutprodukterne har til tider været svingende, med lavpunktet Assassin’s Creed: Unity i 2014. Selv om det nye team fra Ubisoft Quebec senest leverede et flot spil med Assassin’s Creed Syndicate i 1800-tallets London, så tog Ubisoft en sjælden beslutning om at stoppe op. Der skulle ske noget nyt med Assassin’s Creed serien - og resultatet er Assassin’s Creed Origins.



I fire år har teamet bag Assassin’s Creed IV Black Flag arbejdet på Origins, som udspiller sig i det gamle Egypten og spillet leverer den største og mest imponerende åbne verden i serien nogensinde. Spillet er styret af et helt nyt kampsystem og en tydelig rollespilsretning, hvor spilleren stiger i level og vælger hvilken retning hovedpersonen skal udvikle sig i. Origins er lige dele Assassin’s Creed som vi kender det, The Witcher 3 og Horizon: Zero Dawn - hvilket ikke en helt dårlig blanding, hvis man spørger mig.

Assassin’s Creed Origins tager spilleren tilbage til begyndelsen. Til begyndelsen af den moderne civilisation og til begyndelsen af Assassin-broderskabet, nemlig til det gamle Egypten. Ubisoft er gode til at kreere store åbne spilverdener, bare se på spilserier som Far Cry, Ghost Recon og ikke mindst de tidligere spil i Assassin’s Creed serien - men med Origins overgår de ganske enkelt sig selv og skaber en helt fantastisk åben verden.



Det, som gør hele forskellen er at spilverdenen ikke føles som om den er genereret af en matematisk formel, men den virker skræddersyet. Den strækker sig fra gigantiske ørkener, smukke grønne oaser og royale paladser, til fjendtlige fæstninger, små hyggelige landsbyer, floder med krokodiller, store handelscentre som Alexandria med store templer og åbne markedspladser - og ikke mindst pyramider indhyllet i mystik. Hele denne smukke verden ændrer karakter efterhånden som den solbeskinnede dag bliver til en kold og mørkeblå nat og som igen bliver til en ny dag, som lægger ud med lavtstående solstråler, der spiller igennem tågen efter den kolde nat - det ser virkelig smukt ud.

Vi testede spillet på en PS4 Pro, og selv om HDR er deaktiveret, indtil det bliver tilføjet i en patch den 6. november, ser det fremragende ud. Når man tager spilverdenens størrelse i betragtning, så er det ganske imponerende hvad teamet har skabt. Den er fyldt med detaljer og enhver afkrog tigger om at blive udforsket, og gør man det, kommer man til at bruge rigtigt mange timer i selskab med Origins. Det er den måske nok største spilverden jeg kan huske at have set i et spil fra Ubisoft og uden tvivl den mest velbyggede, hvilket man ser ekstra godt, når man tager kontrol over Senu, en ørn, der konstant svæver hen over hovedpersonen, og blandt andet kan spotte fjender og skatte på afstand. Her ser man virkelig, hvor enorm denne spilverden er.



Egypten er fyldt til randen med missioner, side-missioner, papyrusruller der skal findes, mennesker der skal hjælpes, grej der skal findes, dyr der skal jages, landemærker der skal udforskes, fjendtlige kontrolposter der skal indtages, gravkamre der skal udforskes og udsigtspunkter der skal findes - bare lige for at nævne noget af det man kan kaste sig over i denne enorme spilverden.

Et af kritikpunkterne i de tidligere Assassin’s Creed spil har været missionerne, som ikke altid har været lige interessante. Det bliver der, til dels, lavet om på i Origins. Selve hovedmissionerne er spændende og mange gange storslåede, mens de mange side-missioner, som man bliver nødt til at tage for at stige tilstrækkeligt i level for at kunne klare hovedmissionerne, falder lidt tilbage i den gamle rille, med ”hent og bring” eller ”find og levér tilbage” missioner. Men generelt at niveauet af missionerne højnet her i Origins.



Man indtager rollen som Bayek, en Medjay, som er en person, der skal beskytte Egyptens befolkning mod uretfærdighed og kriminalitet - en slags politi og så alligevel ikke. Dybt inde i Bayek brænder et had og en vrede, som jeg ikke vil afsløre hvor kommer fra - det skal man selv have lov til at opleve. Denne vrede sender Bayek, senere i selskab med hans kone Aya, ud på en blodig rejse igennem Egyptens mere magtfulde, elitære og også religiøse befolkningsgrupper. I starten var jeg ikke så glad for Bayek, for han virkede lidt ligegyldig som hovedkarakter og måske lidt karikeret, men efterhånden som jeg brugte timer i selskab med ham, begyndte jeg at forstå ham bedre og han virkede ikke så todimensionel længere. Der er dog stadig noget vej op til Ezio.

En af de helt store ændringer i Assassin’s Creed Origins i forhold til de andre spil i serien er, at spillet nu føles mere som et rollespil end som et action-eventyr. Man kan finde en lang række våben rundt omkring og alle disse har diverse statistikker og effekter, som kan ændre ens muligheder i kamp. Udstyret kan opgraderes ved at indsamle forskellige materialer eller nedlægge dyr og bruge deres knogler, skind eller horn.



Man kan ligeledes vælge hvilken retning Bayek skal udvikle sig i, via et traditionelt evnetræ, som går i tre retninger; Warrior, Seer og Hunter. Warrior sektionen indeholder kampopgraderinger, Seer indeholder opgraderinger til ens stealth-evner og der er opgraderinger til blandt andet ens bue og ørnen Senu i Hunter sektionen. Opgraderingerne opnås via XP, som man optjener ved at gennemføre missioner og side-missioner, udføre snigmord, opdage nye områder og mange andre ting. Hele rollespilsdelen fungerer rigtigt fint og er tilpas overfladisk til, at man ikke sidder og nørder rundt i de mindste detaljer hele tiden.

Den anden store ændring er kampsystemet, som er langt mere åbent og frit end tidligere. Alle fjender har livspoint alt efter hvilken karakterklasse de er og man skal nu angribe, blokere og undvige for at overleve. I de tidligere Assassin’s Creed spil, var det mere eller mindre lig med store problemer at tage kampen op med fjendtlige tropper, hvis man blev opdaget. Det er helt anderledes i Origins, hvor Bayek både er en usynlig og lydløs dræber, men også en særdeles kompetent kæmper mod flere fjender på én gang.



Der har på det sidste været meget snak om micro-transactions - og ja, de er også i Assassin’s Creed Origins. Langt det meste af det som kan købes in-game, kan også optjenes ved at spille spillet - det er blot muligt at købe disse ting for Helix Credits for at spare tid. Man kan købe alt fra våbenpakker, dragter, pakker med guldmønter til for eksempel våbenopgraderinger og kort som afslører vigtige steder i den enorme spilverden.

Disse ting købes med Helix Credits og disse kan ikke (så vidt jeg har oplevet) optjenes inde i spillet. Man får 200 Helix Credits i starten af spillet og derefter skal disse Helix Credits købes for rigtige penge i shoppen. Jeg har personligt ikke noget problem med micro-transactions, så længe man ikke får et ringere spil ved ikke at bruge dem - og hvis nogen vil skære lidt hjørner her og der, ved at smide ekstra penge efter spillet, så er det fint med mig.



Vi har været inde på den grafiske del, som næsten ikke kan roses nok, hverken teknisk eller æstetisk. Heldigvis støtter lydsiden flot op omkring det visuelle med et virkelig flot soundtrack, som sætter stemningen yderligere - specielt når man svæver højt i skyerne med Senu, falder det neddæmpede soundtrack perfekt ind. Dog bliver jeg stadig irriteret over alle de udbrud og lyde, som de ikke-spilbare karakterer kommer med når man løber forbi dem - sådan har det været i alle Assassin’s Creed spil og det er stadig lige fjollet og dumt at høre på.

Det var ved at være sidste chance, hvis Ubisoft skulle redde Assassin’s Creed serien, for den var ved at køre lidt træt og de første par timer gjorde mig en smule bekymret. Mit første indtryk var nemlig, at det hele føltes lidt for meget som de forgående spil, men efter et par timer, åbner spillet sig for alvor op og man opdager hvilke dybdegående ændringer der er foretaget. Det føles som et helt andet spil, selv om der er mange velkendte elementer, som gør at det her stadig er et Assassin’s Creed spil.



Det var den helt rigtige beslutning af Ubisoft, at springe et år over for at gentænke deres måske største serie. Assassin’s Creed Origins er ikke perfekt, men de, til tider, lidt kedelige sidemissioner og de småfejl vi altid ser i store open-world spil, hvor der sker utilsigtede ting med for eksempel de ikke-spilbare karakterer i spilverdenen, er nærmest forsvindende små torne på en virkelig smuk rose. Spilverdenen er enorm, den er smuk og fyldt til bristepunktet med ting at tage sig til og kampsystemet er det bedste hidtil. Rollespils-elementerne er mere end velkomne og vigtigst af alt, er det igen sjovt at spille Assassin’s Creed.

Assassin’s Creed Origins er en fantastisk genfødsel af serien og man tror nu igen på, at den har en fremtid. Assassin’s Creed Origins er det bedste spil i serien - og et af de bedste spil i 2017.
+ Storslået, smuk og enorm spilverden, velfungerende rollespils-elementer som er nemme at gå til, åbent kampsystem
Halvkedelige sidemissioner, småfejl i spilverdenen
Gameplay:8.5
Grafik:9.0
Online:-
Holdbarhed:9.5
Overall 9.0
Log ind og stem
8
Der er 8 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.