Efter lidt nummerforvirring med Battlefield 1, er vi nu nået til Battlefield V og det er heldigvis Battlefield helt som vi kender og elsker det. Serien har altid været garant for onlinekrig i stor skala og det ændre sig ikke med Battlefield V.
Ved udgivelsen virker Battlefield V dog en smule tyndbenet, da dele af spillet er låst af, indtil en stor udvidelse lander den 4. december og mere den 6. december. Men selv om der mangler en del lovede features og komponenter, så er det stadig det spil, som skildre krig i stor skala bedst. Med Battlefield V vender serien tilbage til rødderne, nemlig tilbage til 2. Verdenskrig og som altid er der stor fokus på multiplayer - og det er da også spillets klart bedste side.
Multiplayer i Battlefield V føles nu som i de “gode gamle dage” og her mener jeg den måde hvorpå tempo, strategi og hele gameplay-flow virkede i Battlefield 3 og Battlefield 4. Battlefield 1 skilte sig markant ud fra resten af serien fordi spillet tog elementer fra Battlefield Hardline og Star Wars Battlefront serien, der baserede sig på mere arkade-agtigt gameplay med mindre fokus på strategi og mere på action.
Dette fik især gamle Battlefield-veteraner til at rynke på næsen da tidligere versioner af Battlefield multiplayer havde et godt fokus på teamplay, de individuelle roller i teamet parret med baner og spil-modes, der gav et varieret gameplay, der både til tider kunne være hektisk men også taktisk.
Dette har Battlefield V genindført i god stil med deres nye ammunition- og health system, hvor du nu er afhængig af teamplay for at kunne overleve i længere tid. Du har nu ikke længere “uendelig” liv og ammo, da man nu starter ud med et begrænset antal af begge. Man skal hente mere ammunition eller liv fra andre spillere, fra forsyningsposter eller ved selv at bygge forsyningsposter ved for eksempel flag hvis man spiller det klassiske “Conquest”. Alle holdkammerater kan nu genoplive dig, men i langsom fart med mindre du spiller som Medic, hvilket gør dig udsat. Dette er med til, at nuancere spillet og gøre teamplay vigtigt med mindre du går solo og risikerer, at blive skudt ned i løbet af få minutter.
Som rolle er du nu heller ikke længere låst i den forstand, at selvom man har de klassiske Recon, Support, Assault, og Medic er de nu blevet mere nuanceret og kan krydse over hinanden i forhold til de våben og en såkaldt “combat role” du tildeler dem, hvilket fungerer godt. Dog er der stadig en klar forskel på rollerne, men for eksempel med Assault klassen kan du blive lige så meget en “klassisk” support rolle og være en tank-dræber om du vil. Og som Medic kan du beslutte om du vil spille mere offensivt eller være den, der er 100% klar så snart der er en på dit hold der dør.
Det nye spot system, hvor alle fjender nu ikke automatisk er at se på ens minimap, giver et friskt pust til den måde man går frem i spillet på. Nu kan du spotte udsatte steder og det er op til dig og holdet, at kigge efter uniformer på banen, i stedet for bare prikker på kortet. Man spiller mere forsigtigt og går mere forsigtigt frem uden at det bliver kedeligt. Man fiser ikke længere rundt som forvildede høns som i Battlefield 1, hvor man hurtigt kom til bare at rende rundt og skyde løs og sikkert blive skudt uden nogen rigtig følelse af mening eller fremskridt i spillet.
Man skal holde sine positioner, arbejde sammen, bygge forstærkninger og avancere langsomt, ellers bliver man hurtigt til kanonføde. Og når vi taler om kanonføde, så er der flere tanks og fly med. Det er trods alt 2. Verdenskrig nu. Og det er fedt. Par dette med at man også har rocket launchers nu og du kan have et episk “Battlefield moment”, hvor du hopper ud fra et fly og fyrer en raket af mod en tank, hvorefter du lander bag en fjende og dolker ham – eller hende (kvindelige avatarer er standard nu i Battlefield). Men en tank eller et fly bliver aldrig for kraftfuld - specielt ikke nu, hvor alle klasser mere eller mindre kan give dig høvl, så det føles aldrig alt for sikkert, når du kravler ind i en tank eller et andet køretøj, hvilket også gør spillet mere flydende i karakter.
Gamemodes er der ikke pillet meget ved siden Battlefield 1. Der er “Grand Operations”, som nu er blevet opgraderet en smule, Conquest er klassikeren, som vi kender den, Frontlines, som er et miks af Conquest, Rush og Battlefield 4’s Obliteration mode, Domination og Team Deathmatch. Battle Royale delen, kaldet “Firestorm” kommer til marts næste år og det er engelske Criterion Games, som står bag den del af spillet - og de har alle forudsætninger for, at gøre det til noget virkelig godt.
Selvom der er nogle bugs her og der, så føles multiplayer færdigt fra start, hvilket ikke har været tilfældet i Battlefield længe. Banerne er gode, uden egentlig at føles fantastiske, men dette er fordi de faktisk ikke virker velkendte. Vi er så vant til, at have referencer til 2. Verdenskrig fra film og andre medier, at det er svært ikke at føle sig lidt snydt, når du ikke kan rende rundt under D-dagen på Omaha Beach og dukker dig for fjendens kugler. Disse velkendte scenarier findes ikke og det føles lidt underligt.
Det kan være de kommer og ligesom med spillets War Stories, som vi vender tilbage til om lidt, har DICE ønsket at vise 2. Verdenskrig fra en anden historisk side, men siden den gennemsnitlige spiller ikke har nogle referencer at trække på, synes det lidt tamt og får banerne lidt til at virke som nye boller på gammel suppe. Tag ikke fejl: Det her er klassisk Battlefield multiplayer, når den er bedst – det er noget jeg vil spille rigtig meget. Men kigger man bag alt det, der rent faktisk fungerer, er det som om, at der mangler reel nytænkning i serien. Når det er sagt, så byder multiplayer i Battlefield V på et stykke solidt gameplay, der kan nydes af såvel nye som gamle Battlefield spillere.
I modsætning til Call of Duty: Black Ops 4, indeholder Battlefield V rent faktisk en kampagne, som her hedder War Stories. Denne del består af tre enkeltstående historier, som udspiller sig i Nordafrika i 1942, i Norge i 1943 og endelig i Provence i Sydfrankrig i 1944. Den fjerde og sidste historie, The Last Tiger, bliver frigivet i en større opdatering den 4. december. I gameplayet i War Stories er der overraskende stor fokus på stealth (specielt i missionen i Norge), hvor man skal snige sig afsted og begive sig ind bag fjendens linjer. Det er dog ikke her, at Battlefield har sine styrker, så det bliver en lille smule anstrengt og man ender oftest med at lave hovedet-under-armen angrebet og håbe på det bedste.
Selv om 2. Verdenskrig er måske den mest veldokumenteret krig i historien, er der stadig dele som vi ikke kender ret meget til. Denne del af krigen tager War Stories fat på og i modsætning til i multiplayer, er det faktisk ret fedt at få fortællingen (som man jo ikke får i multiplayer) om de ukendte slagmarker fra 2. Verdenskrig - man kunne måske endda lære noget. Tre missioner er dog i underkanten og det hele kan gennemføres på en 4-5 timer (alt efter hvor grundig man er), men det er fine 4-5 timer og historierne fortælles overbevisende og det hele er skruet fint sammen.
Som nævnt i starten, er Battlefield V en lidt tynd omgang. Det, som er med i spillet, føles færdigt og gennemarbejdet - både i multiplayer og i kampagnen. Men en kampagne med tre missioner er noget i underkanten og spilmuligheder som Tides of War, Practice Range og den fjerde og sidste kampagnemission kommer i en stor opdate den 4. december - Tides of War kommer 6. december. Endelig udkommer Battle Royale delen, Firestorm, til marts næste år - så om en 4-5 måneder er Battlefield V formentlig i den stand som DICE havde forestillet sig det fra starten af.
Ikke overraskende, så er Battlefield V et af de smukkeste first-person-shootere på markedet. Den velkendte Frostbite grafikmotor leverer igen virkelig smuk grafik, lækker lyssætning og massevis af detaljer og visuelle effekter. Det ser virkelig godt ud. Lyddesignet i Battlefield spillene plejer gerne at være blandt de bedste i branchen og det er ikke anderledes i Battlefield V. Lydeffekterne er brutale og meget virkelighedstro og soundtracket er tonet tilpas ned i baggrunden, så det hele hænger lækkert sammen. Battlefield V er på det visuelle, og på lydsiden, en virkelig helstøbt pakke.
Battlefield V er et rigtigt godt spil, men det var helt tydeligt ikke færdigt da det blev udgivet. Det, som er i spillet, virker fint og her tænker vi specielt på multiplayer delen, som er ganske velfungerende og måske den mest færdige multiplayer ved launch i et Battlefield i et stykke tid. Der er fejl her og der og man bliver hele tiden mindet om, at spillet ikke er færdigt, blandt andet i menuerne, hvor der er placeholder områder hvor resten af spillet vil dukke op efterhånden som det bliver tilføjet.
På trods af alt det, er det let at holde af Battlefield V. Det ser godt ud, det lyder endnu bedre og det spiller faktisk rigtigt godt. Derfor er det ekstra ærgerligt, at DICE ganske enkelt ikke er blevet færdig til tiden, for det her kunne have været blevet årets actionspil, hvis det hele havde været inkluderet og færdigt. Som det står nu, er det en lidt tynd pakke, men kan du vente til starten af december og til marts næste år med at få det sidste indhold, så kan vi kun anbefale Battlefield V, for når pakken på et tidspunkt bliver komplet, så ender Battlefield V måske med at være et af de bedste spil i serien.
Facebook
Twitter
