Bulletstorm

Anmeldt af: Martin Grænge Hansen - 10. marts 2011 - kl. 17:47
Del denne artikel:
8 0

Du er lige landet på den mest voldelige planet i universet - og det er den gode nyhed.

Set udefra ligner Bulletstorm måske bare endnu en lille og ubetydelig fisk i det gigantiske ocean af skydespil, hvor alle kæmper for at opnå en lille flig af den popularitet, som de store etablerede titler som Battlefield og Call of Duty har opnået. Men modsat de mange andre fisk i havet, så svømmer Bulletstorm direkte imod strømmen og formår derfor at distancere sig ret kraftigt fra metervarestemplet. Drengerøvsmaskinen brøler af sted på fuld hammer, seriøsiteten er henvist til bagsædet, og luften er tyk af afrevne lemmer, sleske jokes og actionsekvenser, der er så overdrevne, at de vil kunne få de fleste b-filmsentusiaster til at knibe en lille tåre af glæde.

Grundet b-filmsauraen ligger det måske lidt i kortene, at plottet ikke er særlig mindeværdigt. Ballademageren Grayson Hunt, en lettere afdanket og stærkt alkoholiseret lejesoldat, finder ud af, at hans arbejdsgiver har givet ham en masse uskyldige menneskers blod på hænderne. Der er derfor i bedste bad ass stil lagt op til et uundgåeligt og meget blodigt hævntogt – nogen skal dø, det skal gøre ondt. At plottet næppe kommer til at trækker priser hjem til den relativt ukendte polske udvikler, People Can Fly, rykker dog ikke på, at Bulletstorm er lidt af en genistreg.




Bulletstorm bliver markedsført under devisen ’Kill with Skill’ - det handler ikke kun om at dræbe fjender, det handler om at se godt ud, imens man gør det. Alle tænkelige (og utænkelige) henrettelsesmetoder optræder, og jo mere kreativ man er, jo flere point, der kan bruges til at opgradere og købe nye våben, optjener man. Det primære våben er den såkaldte ’leash’ – en pisk, der bruges til at trække fjender til en, og når den er opgraderet, kan den bruges til at sende grupper af fjender ud på en flyvetur. Skydespilsgenrens mere standardiserede våben optræder også, men de har alle fået en overhaling og er derfor super fede at bruge. Hvad enten du bruger en sniper riffel, der giver dig mulighed for at styre kuglen direkte ind i modstanderen kranium eller en Flail Gun, hvis projektiler består af to granater med en kæde imellem, så er fornemmelsen ganske tilfredsstillende.

Under gennemspilningen af Bulletstorm slog det mig lidt, at opfindsomheden i våbendesignet vel egentlig kan sidestilles lidt med de våben, som vi kender fra Ratchet & Clank-serien. Dog vil jeg mene, at voldsfaktoren er skruet en del i vejret. Jeg mindes eksempelvis ikke, at Ratchet kan fjerne alt kød fra sine modstanderes knogler med et enkelt skud, men det kan selvfølgelig godt være, at min hukommelse svigter mig.




At der blot gemmer sig omkring seks-syv timers spilletid i historiedelen gør, at Bulletstorm virker lige lovlig kort. Alligevel tør jeg godt love, at et par af de fuldkommen sindssyge actionsekvenser vil forevige sig selv i utallige gamerhjerner og fremover vil blive en iboende målestok for, hvordan man forventer, at actionsekvenser i skydespil skal være. Der er ikke et sekunds tvivl om, at historien sejler rundt, men det betyder intet for det samlede indtryk og kan nemt tilgive, at man egentlig lidt glemmer, hvorfor man kæmper imod de gigantiske bosser eller hvorfor de bygninger, man flygter ud af, er ved at styrte sammen. Enkelte isolerede passager står nemlig printet knivskarpt fast på hornhinden, og det er dem, som Bulletstorm bør vurderes på.

Stemmeskuespillet er i høj grad med til at sætte stemningen og på trods af, at de mest brugte ord er ’cock’, ’dick’ og ’fuck’, så formår lydsiden stadig at gøre noget ganske særligt for oplevelsen. Nogen vil sikkert mene, at de mange bandeord kan få det hele til at virke ret umodent, men de store gloser, som figurerne kaster af sig i hobetal, fik flere gange mig til at trække lidt på smilebåndet - det siger måske også lidt om min humor. De mange bandeord passer logisk til alle figurerne, der af en eller anden grund alle opfører sig som om de har fået det forkerte ben ud af sengen til morgen.




Bulltestorm er farvestrålende og indeholder stor variation i miljøer – det ene øjeblik render man rundt i en ruin af sammenstyrtede bygninger, det næste står man på en gigantisk dæmning og kigger ud over en frodig grøn jungle, der ligner noget fra et rejsekatalog. Den grafiske motor kan til tider have svært ved at følge med, når der er lidt for mange fjender på skærmen, men det er heldigvis ikke noget, der sker særlig tit. Den ellers pæne standard der pryder store dele af spillet falder en smule i perioder. Det er især noget man bemærker i løbet af spillets mellemsekvenser, hvor figurerne godt kan virke lidt tomme og døde i deres udtryk.

Jeg har læst flere steder, at folk efterlyser en coop-funktion i historiedelen. Jeg kan sagtens se logikken i det, da Graysons under hele historien har sin makker Ishi ved sin side, men jeg synes som sådan ikke, at jeg direkte savnede det i løbet af min gennemspilning. Måske er det fordi spillet allerede tillader en oplevelse som denne i spillets multiplayerdel, hvor et hold af spillere sammen skal kæmpe for at opbygge en masse point. Der findes ingen form for deathmatch eller lignende. Det er kun muligt at spille sammen imod bølger af computerstyrede fjender. Det er muligvis noget, der vil kunne afskrække de mere konkurrencefikserede spillere, men det er igen et udtryk for, at Bulletstorm ikke er bange for at teste nye vande - og det er egentligt det, som binder sløjfen på hele oplevelsen, jeg har haft med Bulletstorm. Det gør noget, som mange andre spil ikke rigtig formår at gøre. Det tør gøre det, som andre ikke rigtig tør.




Historien er på ingen måde inspireret af virkelige hændelser. Modstanderne, du støder på, deler absolut ingen ligheder med Taleban eller Al Qaeda, og de mange våben er ikke spor realistiske. De er derimod hamrende sjove at skyde løs med, og så er det jo godt, at mutantfjenderne er ligeså sjove at skyde løs på.

Bulletstorm er kort, men underholdende. Levetiden er spillets helt store akilleshæl, men oplevelsen opvejes kraftigt af, at det kort og godt er sjovt at spille. Hvis du er fan af skydespil, så tilbyder Bulletstorm en actionpakket genopfriskning af en formular, der på en gang virker velkendt og dejligt nytænkende. Tillad dig selv at stikke en langfinger til realistiske shooters og giv alt andet et los i løgene – det ville Grayson Hunt gøre, og Grayson Hunt er egentlig en ganske cool gut.
Fakta
Bulletstorm

Bulletstorm

Platformplaystation 3
UdviklerPeople Can Fly
UdgiverEpic Games
Spillere1-4
UdgivelsesdatoUde nu
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stærkt sprog Vold
Følg PSlife her
Gameplay:9.0
Grafik:8.0
Online:7.5
Holdbarhed:7.5
Overall 8.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.