Call of Duty: Black Ops

Anmeldt af: Morten Skou - 9. november 2010 - kl. 09:00
Del denne artikel:
20 0

Det næste spil i Call of Duty serien er netop udkommet og vi har kigget nærmere på det.

Det er nu et år siden, at spiludvikleren Infinity Ward lancerede en af de bedst sælgende titler på konsollerne nogensinde. I mellemtiden har Treyarch været i fuld gang med udviklingen af næste udgivelse i serien, nemlig Call of Duty Black Ops. Spørgsmålet er nu, om Treyarch formår at levere et spil, der kan leve op til de tårnhøje forventninger, som der nødvendigvis må være til en Call of Duty-udgivelse.

Historiedelen i Call of Duty Black Ops starter hårdt og brutalt med, at du befinder dig i et forhørslokale fikseret til en stol og omgivet af tv-skærme og redskaber, der uden tvivl kan få selv de hårdeste bananer til at plapre op om alt de ved. En stemme fortæller dig, at dit navn er Alex Mason, og at du tilsyneladende er en dygtig Black Ops CIA agent, som har udført en række missioner for den amerikanske stat. Efter en masse spørgsmål oplever vi det første af de flashbacks, som hele historien i spillet er bygget op omkring: Du befinder dig i Cuba, årstallet er 1961, vi befinder os midt i den ”kolde krig”, og din opgave er at myrde selveste Fidel Castro som en del af ”Op 40”-teamet.




Efter et stykke tid finder man ud af, at en russisk general har fået fingrene i en meget giftig giftgas kaldet Nova 6, som han naturligvis har planer om at slippe ud i en lang række amerikanske storbyer. Formålet med forhøret er, at Alex skal komme i tanke om nogle tal, som kan hjælpe CIA med at afværge dette angreb. Igennem spillet skrider historien frem og tilbage imellem forhørslokalet og flashbacks, som dækker en række af de missioner, som Alex Mason har oplevet. Måden historien er opbygget på har gjort det muligt at blande en masse forskellige miljøer og missioner sammen, uden at der er anden binding imellem dem, end at det foregår i forbindelse med forhøret.

Det virker egentlig lidt forvirrende i starten, at der bliver zappet rundt imellem de forskellige missioner uden at der er nogen rød tråd. Heldigvis bliver det hele samlet til sidst, og meningen med det hele går op for en. Undertegnede var et sted imellem 10 og 12 timer om at gennemføre spillet på det nemmeste niveau, og hvis man kender Call of Duty-serien korrekt, så er der uden tvivl gemt en hel del flere timer, hvis man vil forsøge at gennemføre det på veteranniveauet. Historien er ganske ok, men den byder egentlig ikke på noget, som vi ikke har set før, og måske netop på grund af, at der hoppes så ofte imellem meget forskellige missioner, synes jeg ikke rigtigt, at historien for alvor når op på et tilfredsstillende klimaks, hvor man sidder klistret til skærmen for lige at tage et par minutter mere.

Jeg kan desværre ikke lade være med at tænke på, om Treyarch i virkeligheden har prøvet for hårdt at få flettet en masse fede elementer ind. Der er som bekendt tale om et førstepersonsskydespil, men alligevel befinder vi os i en stor del af missionerne på diverse køretøjer som motorcykler, helikoptere, biler, både og sågar fly. Dertil kommer de mange skiftende miljøtyper, der får det hele til at virke lidt som om, at man har forsøgt at putte så mange ting som overhovedet muligt med ind i et og samme spil. Er det virkelig sådanne ting, der øger kvaliteten på et spil i denne genre?




Dem, der har prøvet Modern Warfare 2, vil uden tvivl kunne nikke genkendende til den meget omtalte ”No Russian” mission, hvor man skal skyde en masse uskyldige mennesker ned i en russisk lufthavn. Da det kom frem, var der stort postyr omkring det, en ting der uden tvivl var med til at skabe yderligere opmærksomhed på spillet dengang. Med Call of Duty Black Ops virker det meget som om, at man har forsøgt at tage skridtet en tand videre. Der er nemlig enormt mange scener i spillet, som jeg ikke vil tøve med at kalde for meget hårde, blodige og nærmest umenneskelige – og det er ikke bare en enkelt mission, men derimod hele vejen igennem spillet, hver eneste gang chancen har været der. Dette betyder, at vi oplever folk, der får stukket øjnene ud, skåret halsen over og lignende et utal af gange. Nogen vil måske mene, at det er lige i overkanten, andre vil elske det.

Man har i øvrigt mulighed for at fravælge en række af disse scener, når man bliver orienteret om dem i starten af spillet. Mit gæt er dog, at det er de færreste, der svarer nej, men de har uden tvivl bibeholdt muligheden for at fravælge det på grund af politiske årsager.

De computerstyrede modstandere i historiedelen af spillet er desværre under al kritik. Man oplever ofte, at de stormer lige hen imod dig – ofte på trods af, at der er flere af dine holdkammerater, som nærmest blokerer vejen for dem og som reelt ville være nemmere mål. Det ville have været rart, hvis de bare var en anelse mere intelligente.

Call of Duty har mere eller mindre altid ligget i toppen af poppen, når det kommer til antallet af personer, som spiller det online, og det er der god grund til at forvente også vil være tilfældet med Call of Duty Black Ops. Treyarch har taget en række drastiske valg, som har ændret onlineoplevelsen en del, men de har samtidig bibeholdt de gode ting, som de forrige titler fik stor ros for. Ligesom i de forrige udgivelser er der rig mulighed for at prøve kræfter med en lang række forskellige online spiltyper, der er ganske enkelt alt lige fra Team Deathmatch til de mere taktiske typer som Search & Destroy og Capture the Flag. Derudover er der et par andre nye spiltyper, som jeg kommer ind på om et øjeblik. Black Ops indeholder 14 forskellige baner, 4 store, 8 mellemstore og 2 små.




En af de nye ting i onlinedelen er, at man nu kan købe de forskellige attachments perks og killstreaks allerede meget tidligt i spillet – og vil man have nye våben, er det ikke længere nok at stige i level for at få fingrene i dem, nu skal man også betale penge for dem. Disse penge optjener man naturligvis, når man spiller online, og hvis man virkelig stoler på sine egne færdigheder, så er der en helt ny spiltype, der hedder ”Wager match”, hvor man decideret spiller om disse virtuelle penge. Måden det foregår på er ved, at alle deltagerne laver et indskud og så bliver pengene fordelt imellem de bedste tre spillere i slutningen af spillet. Wager byder på en række nye og ganske sjove spiltyper, som eksempelvis ”Gun Game”, hvor ens våben bliver opgraderet, hver gang man skyder en med det eller ”One in the chamber”, hvor man kun har en kugle at gøre godt med og kun tre liv i alt. En anden mulighed for at øge sin indtjening er ved at indgå såkaldte ”Contracts” – altså kontrakter. Det koster et beskedent beløb at indgå en sådan kontrakt, og hvis man formår at opfylde den, så er der en god sjat penge at hente både i form af kølige virtuelle kontanter og også eXperience Points (XP). Der er mulighed for at indgå op til tre forskellige kontrakttyper til hver kamp, og det ser ud til, at Treyarch har planer om, at der kommer nye kontrakter til hele tiden, så spillet på den måde aldrig når at blive trivielt.

Dine stats, eller ”Combat Record”, som det hedder i Black Ops, er af uransaglige årsager først tilgængelig, når du er nået op på level 13 i din online rang. Det er mig en gåde, hvorfor denne feature skal være utilgængelig fra starten af spillet, til gengæld er der kommet en masse nye features til statistiksiden i form af grafiker og mere dybdegående informationer om en masse ting. I samme stil er der lukket af for muligheden for at spille Search & Destroy og Capture the flag før level 10, Team Tactical er først en mulighed ved level 19. De nye Barebones spiltyper er tilgængelige ved level 16, og vil man spille Hardcore, så skal man først lige op på level 19. Det tager ganske vist ikke så lang tid at opnå disse rangeringer, men det er stadigvæk underligt, at man vælger at fratage spillerne disse muligheder fra starten.

Killstreaks og Perks fra Modern Warfare 2 fik ofte en del kritisk for at være for kraftige, og nogle ville endda gå så langt som til at kalde det ødelæggende for balancen i spillet. Problemet var blandt andet, at man kunne sammensætte sine killstreaks på en sådan måde, at man kun behøvede at skyde ganske få fjender selv, derefter klarede dine killstreaks resten for dig. Dette er der blevet ændret på i Black Ops i og med, at de kills, man får i forbindelse med sine killstreaks, nu ikke længere tæller med op imod næste killstreak bonus. Dermed er det blivet lidt sværere at forholde sig passiv i kampene – hvilket uden tvivl er en god ting for onlineoplevelsen. Der er endvidere kommet en række nye killstreaks, og et par af de gamle er blevet omdøbt. Den killstreak, som har været meget fremme i forbindelse med promoveringen af spillet, er den lille fjernstyrede bombebil RC-XD – her får man mulighed for at fjernstyre en lille hurtig bil over imod sine fjender og efterfølgende springe dem i luften. Af andre ting kan nævnes et jord-til-luft missil, ”Sam Turret”, som kan stilles op og efterfølgende skyde fly ned. Et Napalm angreb som kaster det klisterede napalm ned over dine fjender, som derefter går op i lys luge og til sidst er det værd at bemærke, at hundene, som vi også så i Call of Duty: World at War, nu er tilbage i form af ”Attack Dogs”. De er en af de to killstreaks, som kræver flest kills, og det er dermed også uhyggeligt effektivt at sende sådan en flok hunde afsted, ikke mindst på de små baner. Nogle vil måske også bemærke, at den voldsomme atombombe fra Modern Warfare 2 er afskaffet.




Killstreaks kan købes på samme måde som de fleste andre ting i spillet og kan i princippet anskaffes lige så snart man har rundet level 10 i rang, og man i øvrigt har samlet penge nok til at kunne købe dem. Det er stadigvæk kun muligt at sammensætte tre killstreaks af gangen, så vælg dem med omhu.

Men de nye tiltag stopper ikke her. Black Ops indeholder også en ny lækker feature, hvor alle ens kampe automatisk bliver optaget. Systemet husker ganske enkelt samtlige kampe, som du har spillet online de sidste 7 dage, og du kan så vælge at gense dem i spillets indbyggede biograf eller endda vise dem til dine venner via et ”File share”. Denne feature er virkelig et fedt nyt tiltag, som uden tvivl kan være med til at forbedre færdighederne for de spillere, som har tålmodigheden til at se filmene igennem for at se, hvor de fejlede, og hvad de gjorde godt. Det er i øvrigt værd at bemærke, at man i disse film frit kan skifte rundt og se situationerne fra både dine med- og modspilleres øjne.

Den sidste ting som jeg vil komme ind på i forbindelse med onlinespil er forsinkelser i datastrømmen, måske bedre kendt som ”lag”. De fleste kender nok til problemet fra Modern Warfare 2, hvor det kunne gøre en kæmpe forskel, hvis man havde tre grønne net-indikatorer og ens modstandere havde fire. Dette problem er der desværre stadigvæk i Call of Duty: Black Ops. Omvendt så er det en ting, der mere eller mindre er problemer med i de fleste spil.

En anden nye ting er, at det nu er muligt at spille med og imod computerstyrede spillere på fire forskellige sværhedsgrader. Dette foregår i ”Training camp” og fungerer på den måde, at du selv kan vælge, hvilke spiltyper, indstillinger osv., som du ønsker. Der kan være op til 6 spillere på hvert hold, og med mindre du spiller med en ven, så vil dine holdkammerater altså også være styret af computeren. Første gang man prøver det, så kigger man lige en ekstra gang, navnene på dine med- og modspillere er nemlig tyvstjålet fra din venneliste. Det er egentlig meget sjovt, men hvis man har internet til rådighed, så er der ikke nogen rigtig grund til at skulle spilde sin tid med disse robotter.




Når det kommer til det grafiske, så er Black Ops bygget på samme grafiske motor som Call of Duty: Modern Warfare 2. Det hele kører egentlig ganske smertefrit, men jeg oplevede dog ret tit, at jeg røg ind i vægge og igennem gulvet i tide og utide – typisk i forbindelse med, at jeg døde i onlinekampene.

Lyden i spillet er super godt lavet, dog lyder granaterne lidt kedeligt, når man nu har vænnet sig til den lækre lyd fra granaterne i Medal of Honor. Spillet gør også brug af aktuel musik fra de årstal, hvor historien foregår. Eksempelvis bliver der spillet ”Fortunate Son” med Creedence Clearwater Rival, når man skal flyve rundt i en helikopter i Vietnam, og senere møder vi Rolling Stones, som passer lige så godt ind i den sammenhæng, som deres sang er brugt i.

Ligesom det har været tilfældet med de øvrige spil i Call of Duty-serien kan der næppe være nogen tvivl om, at holdbarheden er helt i top. Call of Duty Black Ops er spillet, som vil blive spillet intensivt online lige indtil det næste spil i serien udkommer. Historiedelen har man som altid kun lyst til at kæmpe sig igennem en enkelt eller måske to gange, hvis man ikke tager den sværeste i første hug. Derudover er der jo igen mulighed for god Zombieaction i samme stil, som det vi så i Call of Duty: World at War.

Alt i alt er Call of Duty Black Ops et rigtig underholdende spil. Historiedelen virker desværre lidt kedelig og rodet, men helhedsoplevelsen bliver trukket op af onlinedelen, som nok er det vigtigste element for rigtig mange gamere, og som denne gang virker umiddelbart mere afbalanceret end tidligere. Hvis man har set filmen ”Deer Hunter”, så vil man uden tvivl også støde på ting i Call of Duty Black Ops, hvor man næppe kan være i tvivl om, hvor de har hentet inspirationen fra.
Gameplay:9.0
Grafik:9.0
Online:9.5
Holdbarhed:9.5
Overall 9.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.