Catwoman

En af sommerens store blockbusters er Catwoman, der spilles af den smukke Halle Barry. EA har igen skaffet sig en filmlicens, og man må formode, at EA games bruger ret mange penge på disse licenser. Catwoman udkommer da også samtidig med filmen for at få al den gratis reklame, som filmen giver. At spil og film udkommer nogenlunde samtidig er blevet et ganske almindeligt træk fra EA og andre spilproducenter. Det så vi bl.a. med Ringenes Herre: Kongen vender tilbage og det nye Harry Potter spil.

Catwoman er historien om Patience Phillips, spillet af Halle Barry, som er en lille sky designer. En dag kommer hun tilfældigvis til at stikke snuden ind i nogle af firmaets sager, som hun ikke burde have kendt til, og bliver derfor dræbt. Men en mystisk egyptisk kat kommer og bringer hende tilbage til live, og når hun vågner, er alt anderledes. Hun er nu så adræt som en kat og har specielle kattesanser. Phillps’ mål er nu at søge hævn over disse mennesker, hvilket er spillets plot. Historien er tynd, men ikke mindre opfindsom end set ofte i andre superheltespil.

Catwoman kan som et glædeligt tiltag til de lidt mindre spillere vælges med danske menuer og tekster, et godt træk fra EA, som vi håber at se mere af i fremtiden. At spillet specielt er fokuseret på det lidt yngre publikum skal også ses i lyset af, at der intet blod er i spillet, og at man undervejs ikke dræber nogen, men kun slår dem bevidstløse.

Gameplay Catwoman har nogle ret interessante controls. Både venstre og højre analog-knap bruges på samme tid, til hhv. at styre catwoman og til at slå med sin pisk/sparke. Med den fingerstilling bliver det næsten umuligt at bruge de traditionelle tastspillet er enkle er på joypaddet, og derfor foregår de fleste andre moves vha. knapperne oven på joypaddet. L1 bruges til at kravle, mens man hopper på R1. R2 bruges til et slags ’kattesyn’, som kan hjælpe, hvis man er faret vild.

De andre knapper bruges på specielle moves, som man efter hver bane kan købe for point. Disse point optjener man ved at udføre såkaldte ’missionsopgaver’ og ved at finde nogle skjulte juvel-fragmenter. Disse missionsopgaver deles op i fire: Vildkat-træk, bangebuks-kat-træk, Adræt-kat-træk og missekat-træk. Vildkatte-træk går ud på at benytte omgivelserne til at slå fjenderne ned på, fx ved at sparke dem ind i et skab, mens bangebuks-kat-træk opnås ved at angribe en allerede bange modstander. Missekat-træk får man ved at håne eller posere foran sine fjender og til sidst får man adræt-kat-træk ved at svinge sig rundt på stænger. Jo flere af disse ting man laver, jo flere point får man til at købe moves for.

Nogle af de moves, man kan købe, er ret effektive, bl.a. kan Catwoman slå pistolen ud af hånden på sine fjender vha. sin pisk, eller hun kan posere foran sine fjender og på den måde stjæle deres opmærksomhed.

Catwoman kan groft deles op i to dele – en kamp-del og en puzze-baseret klatre og svinge-del. Kamp-delen i Catwoman er ret enkel, og byder ikke på den store variation. Puzzle-delen er mere interessant. Her gælder det om at komme fra ét sted til et andet og for at kunne gøre det, kan Catwoman kravle op ad vægge og svinge sig i lysmaster osv. Vha. kattesynet på R2 kan man få nogle hints til, hvor man skal hen, da der er malet hvide fodspor opad de vægge, man skal op af. Men selvom man kender vejen, kan det godt være svært at kommer derop.

Grafik
Halle Barrys figur i Catwoman er overordentligt flot lavet. Man kan se, at der virkelig er blevet kælet for animationerne, når man går eller svinger sig rundt. Alt andet uden om Catwoman er ikke i helt samme detaljegrad, men stadigvæk udmærket lavet. Der er også nogle flotte lyseffekter, som i nogle baner fungerer rigtigt godt. Man ser Catwoman i en 3. persons vinkel, som til tider godt kan virke lidt frustrerende, da kameraet har det med at give nogle umulige vinkler engang imellem. Det hjælper dog lidt, at man kan styre kameraet lidt rundt vha. D-pad, men der forekommer engang imellem nogle situationer, hvor kameravinklen gør, at en normalt nem opgave godt kan blive svær.

Menuerne i spillet er enkle og funktionelle, alt sammen i en lækker pink farve. Men det passer faktisk forbavsende godt til spillet.


Lyd
Meget af musikken er taget fra filmen og lyder godt. Det er Halle Barry selv, der har lagt stemme til Catwoman, så det bliver så autentisk som muligt. Dialogen i spillet kan dog godt virke banal, og når man har hørt Catwoman sige ’back to the litter-box’ ti gange begynder det at være lidt trivielt. Selve lyd-effekterne i spillet fungerer fint, om end på ingen måde at være prangende.

Holdbarhed De første par baner i Catwoman er en slags tutorial, hvor man får lært det lidt sære layout på joypaddet. Det er sjældent, man ikke ved, hvor man skal hen i Catwoman, men det er tit man ikke kan komme derop pga. dårlige kameravinkler og controls. Mange af banerne er bygget op ’oven på hinanden’, og det vil sige, at hvis man falder ned øverst oppe, så kan man godt berede sig på at klare halvdelen af banen igen.

Det kan godt være frustrerende, når man for femte gang falder ned fra toppen pga. en skidt kameravinkel. På den anden side bliver man belønnet hver gang man klarer en bane med nye moves og nye billeder til et galleri, så hvis man er Catwoman-fan kommer belønningen i sidste ende.

Overall
Det til tider irriterende gameplay og den ringe holdbarhed gør, at Catwoman ikke kommer op på de karakterer, vi ellers normalt ser hos titler fra EA. Catwoman-filmen har da heller ikke høstet den store anerkendelse, og måske har EA bare ikke haft materialet til at lave et bedre spil. Catwoman er dog en flot visuel oplevelse og et klart hit til det yngre publikum. Men det ændrer ikke på karakteren, da både gameplay og holdbarhed ikke er bedre.