| Gameplay Fanget i et kinesisk fængsel, hvor man skal henrettes på nytårsaften, er der god grund til at være lidt sur over sin regering. Andrew Sterling, britisk MI6-agent, er blevet fanget af den kinesiske regering og dømt til døden for mistanke om at være spion. Den britiske regering benægter kendskab til Sterling, og med ingen vej ud af denne finurlige sag uden følge af død skinner Sterlings dag meget lysere, da han bliver reddet af et kvindeligt bekendtskab, der arbejder for et privat vagtselskab under ledelse af en af Sterlings tidligere SAS-kolleger (nej, ikke flyselskabet). |  |
Det fører til en masse forskellige lokaliteter rundt omkring i verden, hvor man skal dræbe ja, rigtig mange mennesker. I din første mission skal du udrydde en mellemøstlig våbenhandler, og man får via spillets mellemsekvenser opfattelse af, at der er nogle store fyre bag et snarligt forestående terrorangreb på Vesten.
Det skal da standses, og det gøres voldeligt. Meget voldeligt. Spillets aldersbegrænsning er sat til over 18 år, og det er meget forståeligt. Der er rimelig meget blod i spillet og med mulighed for at skyde lemmer af fjenderne, så er der lagt op til lidt sadistisk underholdning i Swordfish Studios voldelige agenthistorie.
Vi kan begynde at se på, hvad det er, der gør spillet anderledes end andre FPSer. Du har over 30 våben, som du samle op i løbet af spillet, men du er begrænset til at bære på maks. to våben ad gangen. Et realistisk tiltag til scenariet er søgt af udviklingsholdet, men det modstrides af holdets valg, at man kan have mange forskellige slags granater, som man kan kaste med. Det er en mærkelig omgang, og det ville have været til at foretrække, hvis man havde valgt at gå hele vejen, hvad enten man ville have en urealistisk eller realistisk tilgang. Man har en health pack, som ikke løber tør nogensinde, så man skal ikke bekymre sig vitterligt meget om at dø i spillet, og det kan tage lidt af spændingen i spillet, med mindre man søger mod de lidt sværere niveauer af sværhedsgrad. Det er næsten tilrådeligt, da fjenderne er meget nemt overkommelige på Easy.
Der er så det, som man kan forvente i et actionspil, nemlig masser af action. Og det er faktisk temmelig god action, man får serveret. Du vil meje folk ned med monterede maskingeværer, du kommer til at sprænge mindre klynger af mennesker i luften med håndgranater og du skal bare skyde på eksplosive tønder i nærheden af fjenden og se dem trodse tyngdekraften. Der er mange eksplosive øjeblikke i spillet, og der er sjældent et øjeblik, der ikke får en til at tænke på en mere passende titel til spillet, nemlig Warm Summer, for det er en hed affære, vi har med at gøre.
Du kan som noget unikt samle forskellige sager op i en bane, og som en wanna-be MacGyver strikke nogle våben sammen, som en Molotov Cocktail eller en tidsindstillet bombe. Dog er det ikke noget vitterligt spændende at gå i lag med og det eneste nyttige, du kan strikke sammen, er en lock pick, som kan låse op for kasser og døre, der gemmer på nogle gode våben.
Dine handlinger bliver godt tvunget frem af en rimelig historie. Der er faktisk en stor fokus på historien, som bliver fortalt i mellemsekvenser, der kan vare omkring de 6-7 minutter, og for et let tilgængeligt actionspil kan det siges at være meget. Det ville have været rart med undertekster til dialogen, da der tales med forskellige accenter hos terroristerne, og man kan jo ikke altid være lige knivskarp til at få hvert et ord med, vel? Altså, bare slå ørerne ud, hvis historien interesserer dig i et spil. Det plejer det som regel hos mig.
Grafik
Ja, det er ikke supergrafik, som vi har med at gøre. Desværre. Men jeg er ikke så skuffet over det, som jeg plejer at være. Det kan have noget at gøre med, at det sidste spil, som jeg anmeldte var Predator: Concrete Jungle, der var et skoleeksempel på sløseri, så man kunne tro, at alt andet da bare må være meget bedre.
Men ikke helt. Jeg synes bare, at spillet har givet én så meget i den action, som man får med en rimelig god historie og meget god lyd, at man ikke bliver synderligt påvirket af manglerne her. Det kunne have været gjort bedre uden at påvirke frameraten, som er meget vigtig at opretholde i actionspil, da præcision er alfa og omega i nedkæmpelse af fjender. Man kan dog stadigvæk spille spillet igennem uden at føle sig synderligt snydt. Det er bare noget, som Swordfish Studios må arbejde bedre på til fremtiden.
Lyd
Endnu en spiludvikler, der tager stemmeskuespillet seriøst, og det er godt at se eller rettere høre. Skuespillerne lyder engagerede og realistiske i deres situationer, og det er vigtigt, da der er lagt fokus på mellemsekvenser, der ikke er de flotteste, som man kan piske frem på en PlayStation 2. Musik får du ikke meget af, men våben lyder som de nu engang skal lyde som. Det er dog lidt mærkeligt, at Swordfish Studios ikke har kunnet arbejde på ordentlig overlapning af lyd, så når der endelig opstår noget musik (under hede skuddueller), så tones musikken ned, når en eller anden snakker. Det er en standardoplevelse med lyd. Ikke mere, men heller ikke mindre.
 | Holdbarhed Du får en god actionoplevelse uden tvivl, og det kan suppleres med 4-player split-screen action på en enkelt konsol eller 8 spillere via GameSpy på nettet. Der er den samme gode følelse af action, men efter et stykke tid vil du holde op med at spille spillet, da man bliver mæt af det. Dets univers er simpelthen ikke fængende nok. |
Men det er ikke slemt det hele, for den første (muligvis kun ene) gang, du går igennem spillet, har du været mange steder i verden og skabt nok ravage til at tilfredsstille dine sadistiske tendenser nok til at overleve til lang tid efter. Man kan allerede spille en anden genre spil, da man har fået nok action for denne omgang, og det er ment positivt.
Overall
Cold Winter er ikke årets spil, men det ligger sig et veltilrettelagt sted blandt mange gode spil, som udkommer jævnligt. Hvis du har brug for noget let tilgængeligt action, så vil spillet tilfredsstille dig rigeligt, men det er ikke et spil, som bare absolut skal prøves. Man kan sagtens se de positive sider i spillet, og det glæder mig at opleve et spil, hvor middelmådig grafik ikke gør mig fortvivlet over udviklernes tidsfordriv, for det er tydeligt, at der er arbejdet på mange andre facetter på spillet i udviklingsperioden.
Facebook
Twitter
