Colin McRae Rally 2005

Anmeldt af: - 10. oktober 2004 - kl. 14:30
Del denne artikel:
0 0

Colin McRae Rally har i en årrække været anset som den altoverskyggende målestok for bilspil i rallygenren. Trods stigende konkurrence fra eksempelvis Sony og Microsoft, har Codemasters formået at for

Colin McRae Rally har i en årrække været anset som den altoverskyggende målestok for bilspil i rallygenren. Trods stigende konkurrence fra eksempelvis World Rally Championship og ikke mindst Rallisport Challenge serierne, har Codemasters formået at forblive et hårstrå foran.

I denne udgave ser vi nogle få fornyelser. En ny karriere mode er der blevet plads til, samt ikke mindst understøttelse af op til otte spillers online multoplayer via enten Xbox Live eller netværksadapteren på PlayStation 2. Et par nye etaper og et helt ny rally event i Tyskland, runder fornyelserne af.

Colin McRae Rally 2005 er en utrolig realistisk simulation, som kræver visse kørefærdigheder og knowhow. Du skal nemlig ikke kun have forstand på, hvordan du drager fordel af vægten på din bil, for at komme helskindet gennem sving. Du skal også have forstand på opsætning af din bil. Det nytter nemlig ikke at have en lav chassishøjde på en meget ujævn etape, det smadrer bare undervognen. Der er også meget stor forskel på dæktyper, så det er ikke så smart at ræse rundt på asfalt med vinterdæk.

Gameplay
Den nye career mode lader dig oprette en profil og dyste i forskellige turneringer og udfordringer, for at låse op for nye biler og opgraderinger.

Traditionen tro kan du også vælge adskillige rallybiler fra flere forskellige klasser, lige fra tohjulstrækkere, til firhjulstrækkere og specielle klasser, der byder på lidt anderledes køretøjer.
Colin McRae Rally 2005 screenshot

Colin McRae har desuden selv personligt valgt nogle historiske rallybiler, som man kan få lov at køre rundt i, når altså du efterhånden får låst op for dem.

Det er vigtigt at du passer på din bil. For det første kan det være utrolig besværligt, at gennemføre en etape med en bil der f.eks. kører på sprængte dæk, en smadret gearkasse eller des lige. for det andet, er ikke altid muligt at reparere eventuelle skavanker og større problemer. Reperationer kan kun udføres i specielle service områder, og som i virkelighedens rallyserie, har du kun 60 minutter at arbejde på din bil. Hvis din bil er meget medtaget, må du beslutte, hvad der er vigtigst at reparere og starte næste etape med en delvist beskadiget bil. Ellers må du lave de fornødne reperationer og tage imod den tidsstraf det koster.

Oplæringskurven er ret stejl, så det kræver noget tålmodighed og stædighed, at sætte sig ind i styringen. Det sværeste er at lære at klare de mange snævre sving, uden at skøjte af banen og beskadige den kostbare rallymaskine. Det hjælper også at kende layoutet af en etape, da nogle sving kræver at du slipper speederen. Nogle sving kræver nogle korte nedbremsninger og så er der de skarpe sving, som kræver at du svinger i det helt rigtige øjeblik og samtidigt fordeler vægten af bilen således, at bilen bevæger sig jævnt og perfekt gennem kurven. Og dette er ikke bare svært, det er meget svært, at time det helt rigtigt.

Grafik
Designet er meget specielt. Det er holdt i et meget stilistisk design, efter meget stramme æstetiske regler. Om man kan lide udseendet eller ej, er en smagssag.

Rallyspil og ikke mindst Colin McRae serien, har længe været utrolig flotte grafisk, og det er der ikke ændret på. Der er tilmed tilføjet nogle mindre finesser, som blade og kviste, der falder af buskene, når du kommer lidt for tæt på. Men ellers er der ikke meget at forbedre her, fra tidligere udgaver på nuværende konsolplatforme.

Colin McRae Rally 2005 screenshot

Vi har været vant til nogle gode skademodeller i tidligere udgaver af Colin McRae Rally, men denne gang har hver bilmodel fået sin egen tilpassede skademodel. Det giver mulighed for at vise nogle meget mere detaljerede skavanker, såsom ridser, knuste billygter, flækkede motorhjelme og kofangere.

Omgivelserne er meget afvekslende. Du bliver derfor ikke kun præsenteret for de samme træer og buske, der går igen med et par meters mellemrum. Det er nu også nogle år siden efterhånden, at det var standard. Men det er dejligt at kunne nyde de skønne omgivelser, uanset om man ræser rundt i Japan, Spanien eller England. Det er også imponerende, at men på udvalgte steder ræser forbi store publikummængder, der alle er animerede.

Lyd
Det er vigtigt, at lydsiden støtter det meget realistiske feel, som titlen unægteligt har. Og det må man sige at Codemasters har formået at lave. Du kan f.eks. altid høre hvilket underlag du kører på, om det er grus, asfalt, sne eller mudder. Det giver desuden et sus gennem dig, hver gang du drøner forbi en menneskemængde og hører jubelråb.

Bilernes lydeffekter er også godt implementeret. Du kan nemlig høre på motorlyden, om den har fået nogle knubs og du ved det ikke kan være en god ting, når du hører en konsekvent raslelyd.

Din co-driver spiller en vigtig rolle, ved at rådgive og oplyse om kommende sving, hop og forhindringer. Hvis du vælger at ignorere hans hurtige ordre, får du mere end almindeligt svært ved at klare de mange sving. Stemmen er klar og tydelig, så med lidt træning lærer du at høre efter og det gør det hele meget nemmere.

Colin McRae Rally 2005 screenshotHoldbarhed
I forhold til tidligere udgaver i Colin McRae serien, er der her endnu mere genspilsværdi gemt i den nye career mode og naturligvis med onlinedelen. Der er over 300 forskellige etaper, fordelt over 20 unikke rally events i 9 forskellige nationer. Hvis du så også tænker på de 30 unikke bilmodeller, hvor størstedelen skal låses op, så er der ufattelig mange timers gameplay gemt.

Med onlinedelen har du selvfølgelig mulighed for at dyste mod op til 7 andre på samme tid. Alternativt kan du downloade et replay, så du kan ræse mod en ghost car. Det er smart at kunne hente et replay, med én der har gennemført den bane du er igang med nogle sekunder hurtigere end din nuværende hurtigste tid. Så har du et mål at sigte efter i jagten på at forbedre tiden.

Overall
Colin McRae Rally 2005 er et spil du ikke bare sætter dig ned og mestrer på 10 minutter. Det er faktisk meget muligt, at det tager dig 15-20 forsøg at fuldføre, første gang du kører en etape. Det vil frustrere de fleste, men det er guf for rallyfans, der elsker en udfordring.

Hvis du ser spillet som den udfordrende simulator det er, og ikke har noget imod at køre samme etape igen og igen, så er denne seneste udgivelse i Colin McRae serien lige noget for dig. Er du mere til arkadelignende racerspil, hvor du kan banke ind i modstandere og køre af banen adskillige gange og stadig komme først over stregen, så må du hellere se dig om efter en anden titel.
Gameplay:9.0
Grafik:8.0
Online:
Holdbarhed:9.0
Overall 8.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.