Historien er ikke revolutionerende, måske endda en smule banal, men måden den fortælles på er både smuk og fængende. Du er Ash, en knægt med gode tegne-evner, der - måske netop af den årsag - er en outsider, som byens bøller elsker at genere. Vi befinder os i byen Denska, der er gået fra at være en hyggelig og livlig lille havneby, med en blomstrende fiskeindustri, til at være en øde, grå og trist by, hvor et dystert mørke (og, viser det sig, en oliekatastrofe) har fået alle til at flytte. De eneste, der stadig hænger ud, er Ash og bøllerne og et par måger hist og pist.
Vi møder Ash i fuld gang med at tegne i sin notesbog, mens han mindes byens gode tider, indtil han overraskes af bøllerne, der napper bogen og til sidst river den fra hinanden, så alle siderne spredes med vinden. Jagten på siderne leder Ash til byens fyrtårn, hvor han støder på en af sine egne tegninger i levende live. Den tegnede ånd Luna, forære Ash en magisk pensel, som han kan bruge til at give byen farve igen, og dermed fordrive det grå og triste mørke - og så er vejen lagt.
Den grafiske linie i Concrete Genie er fantastisk. Det er længe siden jeg har haft oplevelsen af på denne måde at træde ind i en tegnefilm. Jeg blev et øjeblik suget helt tilbage til min barndomsoplevelse af Dragon’s Lair i den lokale arkadehal, og det sug i maven alene er næsten det hele værd. Detaljerne og ikke mindst udsigterne i byen er eminente, og de mange grå vægge udgør det perfekte lærred for Ash’s kunstneriske udfoldelser. Når først du begynder at svinge penslen, og ser hvor smukt og farverigt du kan gøre hvert et gadehjørne, får du lyst til at male overalt - og det kan du.
På din tur rundt i byen finder du efterhånden siderne fra din skitsebog igen, og hver skitse bliver til en mulighed du kan bruge, når du dekorerer vægge. Vigtigst er dog, at du også finder dine gamle farvekridttegninger af åndevæsner - spøjse, men venlige monstre - som du nu kan tegne til live med din magiske pensel. De levende tegninger kan følge dig rundt via væggene i byen, og er essentielle når du skal løse de forskellige opgaver du støder på.
Du får adgang til tre åndetyper: Ild, strøm og luft. Med deres hjælp kan du brænde og blæse forhindringer væk, og få gang i elektriske anlæg. Over tid skal du også kombinere deres evner, så de for eksempel blæser ild mod et mål. Ånderne skal du også male ud fra skitser, og du kan skabe nogle ret bizarre væsner, når du sammensætter ører, gevirer, haler og andre gevækster. Uanset hvad er de dog alle ret nuttede, og de opfører sig da også mest som kæledyr - de vil have bestemte tegninger eller ligefrem lege gemme eller spille bold.
Når du gør det bliver de utroligt glade, og sender kærlighed din vej i form af super maling. En særlig stærkt magisk maling, der gør dig i stand til at male på overflader angrebet af mørket selv i form af nogle sort-lilla gevækster. Senere giver super maling dig også et ekstra kraftigt angreb, efter at spillet skifter markant karakter cirka tre fjerdedele igennem.
Indledningsvist foregår alting i ro og mag, mens du maler mørket væk fra kvarter efter kvarter, og byen langsomt begynder at lyse op igen. Det eneste du skal passe på er flokken af bøller, som straks kyler dig i skraldespanden, hvis de formår at fange dig. I hver zone skal der tændes pærer ved at male på de vægge de hænger over, og når alle pærer lyser åbnes adgangen til næste zone. En rigtig hyggelig affære, tenderende til det ensformige, omend den smukke grafik holder den gående langt hen af vejen.
Du maler ved hjælp af controllerens bevægelsessensorer eller ved hjælp af højre styrepind og begge dele kræver lige lidt tilvænning. Ikke mindst fordi min naturlige position når jeg spiller denne slags spil er liggende, og så gakker det hele lidt ud. Dog er det ikke præcision der kræves, med undtagelse af nogle enkelte udfordringer, hvor du skal genskabe landskaber på skilte, men også her spillet rimeligt overbærende.
Netop som du begynder at tro at du er ved vejs ende, og måske får tanken at det er lige lovlig let købt, tager spillet en drejning. Bøllerne går over stregen, knækker den magiske pensel, og sætter gang i et mørke de ikke kan styre. De ellers så søde ånder overtages af en mørk substans og bliver pludselig temmelig aggressive. Ash ender fortabt og alene tilbage i byens fyrtårn, hvor ånden Luna giver sit liv for at samle den knækkede pensel igen, men denne gang med lidt flere evner.
Nu kan den nemlig ikke bare male, men også skyde med de tre forskellige elementer du før havde ånder i, og disse elementer skal du variere imellem, alt efter hvilket væsen du står overfor. Desuden kan du nu også energi-skate med penslen, så du kan glide hen over jorden på en bølge af energi, og dermed kommer hurtigere frem.
Spillet antager nu en helt anden, mørkere og mere actionfyldt karakter, og du skal jagte sorte ånder rundt i byen for at banke dem til uskadelighed, for efterfølgende at tæmme dem, og få dem tilbage i deres mere farverige og hyggelige form. Det giver en helt anden hektisk action end i den første lange del af spillet, og er et kærkomment pust, der måske næsten kommer lidt for sent.
Om det hele ender godt, og Ash får styr på ånderne byen og måske endda nogle venner, vil jeg ikke afsløre, men som nævnt er historien til den banale side. Budskabet er heller ikke knivskarpt, men undervejs i historien får Ash indsigt i de enkelte medlemmer af bøllebandens baggrund, og får derigennem en forståelse for dem. Ingen er onde uden årsag.
Gameplayet er til gengæld ikke banalt. Godt nok får jeg meget klare mindelser om Flowers historielinie og opbygning, men her er det grundlæggende element maleriet. At Ash kan male, og at det er nemt og skægt at gøre byens vægge smukke og farverige. Der er sågar en Mal Frit option, hvor du kan folde dig ud og male løs uden for spillets historie. Hertil tænker jeg nu at featuren er lidt for tynd. Der er et begrænset antal figurer at male, og dem får du alle prøvet rigeligt af i spillets løb - men lidt endgame skal der selvfølgelig være.
Har man et VR-headset, kan man også bruge en smule tid på VR Experience, som er en lille VR-del i Concrete Genie. Det er et fint lille sidespring, som varer mellem 30-45 minutter og her er perspektivet ændret fra 3. person til 1. person. Man bruger sine Move controllere til at male smukke landskaber og det ser fremragende ud - og det fungerer faktisk bedre end mange andre VR-spil.
Jeg er overbevist. Ikke om at dette spil bliver en kæmpe sællert, eller at det er noget alle vil elske, men over at den vision og kærlighed det lille team hos PixelOpus har lagt i hver en detalje af dette spil, kommer lige fra hjertet. Det er et smukt sammenskruet lille projekt, hvor grafik og musik giver en fantastisk stemning, der giver det perfekte tapet for det ret simple gameplay, der bærer den lidt banale historie.
Jeg ser mig selv lige vende tilbage til Denka, for at nappe de sidste sider fra skitsebogen og male en ekstra væg på et gadehjørne, når jeg skal have et pusterum fra de episke rumkampe i Destiny, eller den ægte apokalypse i The Division. Jeg ser mig selv spille dette med mine døtre, der vil elske at kreere de skægge ånder, og male smukke landskaber med et swipe med controlleren. Og jeg er ret vild med at have sådan et åndehul liggende på min PS4.
Concrete Genie kan købes på PlayStation Store for 239 kr.
Facebook
Twitter
