Conflict Global Storm

Anmeldt af: - 29. oktober 2005 - kl. 11:52
Del denne artikel:
0 0

Året er 2006 og den velkendte firemandsgruppe er tilbage. De kommer ned med faldskærm men en dårlig planlægning er skyld i, at gruppen kommer i et baghold og derved bliver fanget af terrorister....

Conflict Desert Storm og Back to Baghdad var to vellykkede spil omend ikke i nærheden af at være klasse titler. Derefter kom Conflict Vietnam, som føltes finpudset og foran sine forgængere. Der manglede dog noget mærkbart fornyelse, og det savner man stadig i det nyeste udsnit, Conflict Global Storm.

Året er 2006 og den velkendte firemandsgruppe er tilbage. De kommer ned med faldskærm men en dårlig planlægning er skyld i, at gruppen kommer i et baghold og derved bliver fanget af terrorister. Du styrer Connors og skal nu i bedste snigestil få dit udstyr tilbage og befri dine tre kammerater. Ligesom med Vietnam bliver du igen koblet sammen med dine venner, vis navne er Bradley, Jones og Foley.

Gameplay
Global Storm indeholder fjorten missioner fordelt på varieret terræn. Du starter i et jungleområde, kommer videre til snebedækkede miljøer og derefter indendørs for at bekæmpe terrorismen. Som sagt skal du samle gruppen for derefter at gå op mod alverdens fjender. Der er desværre ikke den store stemning, og du vil derved heller ikke få den store interesse for historien, som i forgængeren.
Conflict Global Storm

Det er dog gameplayet, der skal redde dette spil, og det gør det til dels. Det fungerer stadig som sine tre forgængere og derfor virker det forældet men stadigvæk solidt på Playstation2. Har du ikke taget bekendtskab med serien endnu, tilbyder Global Storm dig et Training mode, hvor du kan lære den enkle styring.

Apropos styringen, har du en rigtig god kontrol over dit hold af fire. Du bevæger dig rundt med analogerne, skifter karakterer på pilene og udfører diverse udførelser på symbolknapperne. Selvom du skifter våben på en liste, når du holder trekanten inde, fungerer dette system dog overraskende godt, også når du skal skifte mellem 3-skuds og 1-skuds indstillinger.

Den mest markante forbedring er din kommandomenu. Nu når dine holdkammerater er så dumme og har svært ved at gå igennem en dør, er det altid lækkert at kunne råbe ad dem. Det er begrænset, hvad du kan, men det vigtigste er der. Du kan lade dem skyde på alt, hvad der bevæger sig, lade dem stå, hvor de er, lade dem følge efter dig og så videre. Det hele gøres ved, at du holder L2 inde, imens du udfører en kommando med et symboltryk.

Kameraet er så småt forbedret over forgængerne, hvor det ikke kan sidde fast i miljøet længere. Med forbedringer i både styring og kamera skulle man tro, at succesen var hjemme, men ak. Den kunstige intelligens er så modbydelig, at det går over og bliver spillets svageste led. Det værste er dine holdkammerater, som ofte står fast i banen. De kan også vælge at tage de mest sindssyge ruter, selvom der er skudkampe. Når du så beder dem om at gå med dig i dækning, står de og skyder videre og derefter løber i dækning, hvor det allerede er for sent.

Heldigvis for dig er de evigt genopstående fjender lige så dumme, måske lidt kvikkere. De kan finde på at løbe som en gal hen mod dig for så at stå foran an dig og bare fyre hele magasinet af patroner af i ansigtet på dig. De er dog smartere end først antaget. Selvom de nogle gange står i åbent ild, går de mange gange i dækning. En gang til anmelderens store overraskelse lavede en fjende et bagholdsangreb.

Conflict Global Storm

Det kan godt virke lidt uretfærdigt, at fjenderne er kvikkere end dine holdkammerater, men det lægger man ikke mærke til, for i alt er AI’en bare katastrofal. Ikke nok med den gunstige intelligens, så respawner alle fjender hele tiden, så der kommer horder af fjender mod dig i bedste Ringenes Herre stil eller tæt på.

Styringen af firemandsgruppen fungerer upåklaget. Du skifter nemt mellem de fire med piltasterne og det er samme styring ved dem alle. De har blot hver deres primære og sekundære våben. For eksempel en MP5, sniper eller rocket launcher. Derfor kan de betragtes som ekstra våben i stedet for karakterer. Med mange våben kommer der også meget medicin eller health, om du vil det.

Det er lidt synd, at der skal være så meget health på banerne, som der nu er, det gør titlen til en langt nemmere oplevelse end det behøvede at være. Et spændede tiltag, der blev indført i Vietnam var, at du selv kunne opgradere dine personer og derved blev alle karaktererne mere personlige. Dette ses dog ude, hvilket er synd, for det gav spillet en mere taktisk udvikling.

Men hvor et tiltag er fjernet er et nyt indført. Nu kan du tage dit hold med i hvilket som helst køretøj, der er til din rådighed, som en lille jeep. Heri kan du frit vælge, om du vil stå ved kanonen, sidde bagved, sidde i passagersædet eller køre selve køretøjet. Det må dog siges ikke at fungere optimalt. Bilen drejer for det første uden, at hjulene drejer, så det ender med at ligne en kasse, du kører rundt i. Køretøjerne har ikke rigtig en realistisk fysik eller skadesmodel, og derfor bliver det meget arkadisk. Det er ikke noget irritationsmoment, men det er dine medhjælpere til gengæld. Ja, endnu engang er de frustrerende, fordi at de træder ud af bilen, når du gør det. Mange gange kunne man ønske sig, at man selv kunne stige ud for at åbne en port og så hurtigst muligt stige på igen, men dette er ikke muligt.

Igen er det muligt at spille splitscreen eller LAN med op til fire spillere. Her kan coop igen udføres, eller du kan vælge at spille 4-spiller Deathmatch mod vennerne – det er dog begrænset med, hvor sjovt det er at spille fire mod hinanden i en shooter som denne. Global Storm’s allerstørste nye feature er, at du endelig kan gå online med Conflict. Over nettet vil du igen have rådighed til de samme modes, men det har for undertegnede ikke været muligt at teste dette aspekt.

Alt i alt er Conflict Global Storm et fint og solidt spil, der bare ikke er kommet videre siden etteren. Der er ingen evolution at vente, og hvis du ser frem til noget nyt, bliver du slemt skuffet, hvis du ikke er online med din Playstation2.

Conflict Global StormGrafik
Den grafiske del er helt fin, og den virker poleret. Man er desværre ikke kommet længere med grafikmotoren, og derfor ligner spillet sin forgænger forholdsvis meget, ikke i stilen men bare grafikken som helhed. Grafisk er det ramt rigtig godt og sætter stemningen for hvert level. Det føles virkelig, at du er taget til fange i den første mission og i en mission, hvor du skal flygte i jeep, kan det godt komme til at minde om Vietnam, fordi du netop er i en jungle.

Der er mange varierende landskaber, hvor nogle endda er snebedækkede og andre er indendørs. Det giver en god variation i design men også grafisk. Karaktererne er dog ikke noget at råbe hurra for, og man savner lige de sidste detaljer på disse, mange af dem går igen og igen, og man skulle tro, man var oppe imod en klonhær. Det føles dog på intet tidspunkt, at det hele foregår i 2006, vi savner nogle lidt mere high-tech lokationer.

Imellem hver mission får man også en lækker CG sekvens, disse er dog kedelige, og man kunne nemt have været foruden disse. Det tilføjer intet til spillet, og historien er ikke ligefrem noget, man er optaget af særlig længe. En særdeles mangel er stadig blodet, det fungere bare ikke som en krig, når man blot for et enkelt blodsplat for hver dræbt soldat.

Pivotal har endnu ikke lært af deres fejl i de foregående spil, for der er stadig de traditionelle skønhedsfejl og mangler. Ofte ryger en del af sin karakter igennem væggene, hvilket virkelig bør undgås. Andre grafiske fejl er dog rettet, men vi savner et større grafisk spring.

Lyd
Lydsiden er ikke rigtig noget at skrive hjem om, for der er ikke noget, der skiller sig ud. Den befinder sig endda under standarden. Musikken er mildest talt kedelig og er slet ikke noget, man nynner med til. Den er heldigvis heller ikke at finde i selve spillet.

Lydeffekterne er dog lidt bedre og hjælper lydsiden så småt. Skudaffyringer gør en tilfreds, men det lyder stadig ikke som om der er stor kræft på de våben, man skyder af. Derfor får man heller ikke rigtig den nødvendige følelse for hvert våben. Undervejs i kampens hede bliver der også råbt og skreget, men det gør det ikke mere autentisk. Det bliver tværtimod mere urealistisk, når man står lige ved siden af hinanden, og der bare ikke sker noget omkring en.

Stemningen ødelægges blandt andet også af, at man ikke kan høre skudende suse forbi en, og når eksplosionerne endelig er der, lyder det mere som et kanonslag end et egentlig brag af en granat. Det er synd, at der ikke er gjort mere ud af lydsiden, for det kunne man godt forvente, når Global Storm er det fjerde spil i serien.

Conflict Global Storm

Holdbarhed
Titlen består af fjorten missioner og multiplayer spil over LAN, splitscreen og online. Det er dog ikke et spil med stor genspilnings-værdi, og multiplayer virker noget mat. Du skal dog være fast Conflict fan for, at pengene bliver det værd. For os andre findes der ganske enkelt bedre spil på markedet.

Missionerne er dog tilpas lange, hvor de primære og sekundære mål ændre sig i løbet af banen. Den kunstige intelligens og noget lineære fremgang kan skyldes, at du ikke spiller singleplayer igennem endnu engang. Der er flere sværhedsgrader, men den store effekt har det dog ikke på modstanderens eller dine holdkammeraters AI.

Multiplayer coop skulle gerne få dig til at bruge nogle ekstra timer på titlen, for når først du har virkelige personer som dine holdkammerater, skal du ikke være nervøs for dine venners dumhed.

Overall
Hvor Vietnam var et ganske kærkomment tiltag og anderledes i forhold til sine forgængere, er Pivotal gået lidt i stå med Global Storm. Det er et solidt og udemærket spil med en brugervenlig kontrol og et perfekt kamerasystem. Det ændrer dog ikke ved, at det seneste udsnit i serien minder meget om de foregående. Faktisk er der ikke sket de store forbedringer og er mere eller mindre Vietnam i forklædning og kunne ligeså vel have været en udvidelse.

Har du spillet de tre sidste, kan dette godt gå over og blive en langtrukken og kedelig affære, men er du hardcore Conflict fan, vil du få mere af det samme og endda et spil, der er bedre end sine tre forgængere. Global Storm er på ingen måder et dårligt spil til Playstation2 og er klart anbefalelsesværdigt.

Det er bare ikke et spil med den store genspilningsværdi i singleplayer, men multiplayer over nettet kan måske få hevet nogle flere timer ud af spillet. Deathmatch bliver der dog ikke meget af, for maksimum antal af spillere er sølle fire.
Gameplay:8.0
Grafik:8.0
Online:
Holdbarhed:7.0
Overall 7.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.