Crash Tag Team Racing

Anmeldt af: - 27. november 2005 - kl. 19:41
Del denne artikel:
0 0

Endnu et racerspil ser dagens lys, og denne gang er det den skøre wannabe tazmanske djævel, Crash Bandicoot, der hopper bag rattet.

Du bliver sluppet løs i et kæmpe slaraffenland, hvor du skal lede efter kraftkrystaler, samle mønter, smadre kasser og ikke mindst køre det ene vilde racerløb efter det andet. Spillet er på gaden næsten side om side med det andet racerspil Jak X, og hvilket af de to spil, vi anbefaler, kan du læse i slutningen af denne anmeldelse.

Gameplay
Historien starter med, at Crash og nogle af hans venner bliver jagtet af den onde Neo Cortex, og midt i den vilde jagt ender de allesammen med at køre i stykker foran den tysk talende cyborg Von Clutch. Clutch ejer en stor forlystelsespark, hvor der er blevet stjålet nogle kraftkrystaler, og det er så her, du kommer ind i billedet. Udover at lede efter de mystiske krystaller, som forlystelsesparken kræver for at kunne køre videre, skal du også samle mønter, smadre kasser, undgå ninja pinguer og til sidste køre noget bil.
Crash Tag Team Racing

Der er ialt 4 forskellige områder, der skal udforskes, og i de områder er der 3 forskellige porte, der giver adgang til fem forskellige racerløb. De fem løb er normalt løb på 3 omgange, hvor den der kommer først vinder, Crashinator, hvor man skal påkøre så mange mål som overhovedet muligt, Run and Gun, hvor du skal skyde så mange mål ned som overhovdet muligt, køre efter den hurtigste omgang eller Rolling Thunder, hvor det gælder om at nakke så mange modstandere som overhovedet muligt på en omgang.

Inden du skal ud at køre et racerløb, skal du vælge, hvem du vil køre som. Der er otte forskellige personer, du kan køre som, og hver person har sit personlige køretøj og specielle våben. Banerne er utrolig afvekslende og udfordrende og kræver en aftrækker i bund, så de andre ikke stikker af fra en. Under de forskellige løb kan man finde forskellige ting fordelt på banerne, her taler vi om både våben og energi ( lidt som i Jak X ) Der er lagt vægt på, at det hele skal være sjovt, og det ses tydeligt på valget af våben, hvor du kan få ting som en dansende dynamitstang, højeksplosiv høne eller skrigende ildkugle, noget det kan få smilerykerne frem hos selv den mest rutinerede gamer.

En fed feature når du kører racerløb er muligheden for at clashe (klone) din bil med en af de andre deltageres. Det kan gøres når som helst men kun, når du kører tæt på dem. Så bliver begge biler transformeret til en, hvor der er en chauffør og skytte. Du skifter selv imellem at være skytte og kører. Det skal dog siges, at kommer du over målstregen i en clashet bil, skal du dele præmien i to puljer. Så det kan godt være, at det er fedt at bruge clashe fuktionen, men der kommer også noget strategi i det, når du nærmer dig målstregen.

Crash Bandicoot skal som sagt finde de forsvundne kraftkrystaller til den lille Von Clutch, og det sker faktisk udenfor bilen. Det at køre de forskellige løb er bare flødeskummen af den lækre lagkage, for eventyret ligger i at udforske de forskellige områder. Det er ikke et krav, at du kører hvert eneste af de forskellige løb, men belønningen for at vinde et løb er som regel en krystal, og den skal bruges til at give adgang til de eftertragtede kraftkrystaller.

Rundt omkring i parken er der placeret forskellige ting, som Crash kan komme til skade på. Ja det lyder lidt underligt, men den er god nok. Der er eksempelvis en lille uskyldig afskyelig snemand, som du redder fra at falde ned af en skrænt med det resultat, at den skubber dig ned, eller en stor indespærret afskyelig snemand, som du går for tæt på og bliver spist. De hedder Die-O-Ramas og er med til at bevise, at Crash aldrig bliver klogere.

Crash Tag Team Racing

Der er også nogle små stande rundt omkring på banerne, hvor du kan spille et af de otte forskellige minigames. Det er som regel lerdueskydning uden lerduer men med levende køer, ænder, får eller grise. Uhyre morsomt er det, når fåret bræger inden det bliver skudt, eller anden bliver til en sky af fjer. Belønningen for dette morskab er endnu flere krystaller!

Grafik
Crash Bandicoot er og bliver et børnevenligt spil, og det er der ikke pillet ved. Grafikken i spillet er meget imødekommende, og de mange små animationssekvenser er så platte, at du ikke kan undgå at smågrine lidt. Styrken ligger dog når du kører ræs og clasher dine biler, så ser du i slowmotion, hvordan de to biler bliver splejset sammen, samt når du bomber de andre tilbage til samlebåndet ser det rigtig godt ud. Det er dog ikke noget banebrydende grafik, der pryder spillet, men med bløde former og de tegnefilmsagtige figuer ligger Crash Tag Team Racing lunt i svinget.

Lyd
Crash Bandicoot er jo ikke kendt for at snakke så meget, det er mere lyde i stil med Carl Mar Møller, der kommer ud af hans mund. Men selvom der ikke bliver sagt så meget fra hovedpersonen, så bliver det indhentet af alle de andre personer i spillet. Von Clutch og hans tyske accent går lige ind på lystavlen, mens de to høns, der kommenterer Crash`s jagt på krystallerne, også kommer med nogle guldkorn.

Da det hele forgår i en forlystelsespark, er der meget råb og skrig, og når du sidder bag rattet i din racer, bliver der også råbt både når der bliver skudt, overhalet og clashet. Lyden er på et niveau, hvor alle kan være med, dog er der de små vittigheder, der nok kræver, at man forstår engelsk bare nogenlunde.

Musikken, der kører i baggrunden, er tilpasset således, at når du er presset i tid, eksempelvis i kampen mod uret, bliver musikken hurtige og hurtige. Så har du hang til at blive hurtig stresset eller vil du bare nyde de sjove lyde, så bliver musikken hurtigt slået fra.

Crash Tag Team RacingHoldbarhed
De fire områder Crash kan udforske sætter en vis begrænsning på, hvor meget levetid spillet har. Jagten på kraftkrystallerne bliver hurtigt færdiggjort, og du sidder tilbage med en smag i munden, der smager af hvad-skete-der-her. Der er dog mulighed for at udfordre en makker i at køre ræs eller linke nogle konsoller sammen og spille sammen der. Det er dog lidt trist, at man kun kan spille to på samme konsol, fire spillere på samme tid havde givet spillet et kæmpe løft.

Der er også en mulighed for at bruge din PlayStation Portable til Crash Tag Team Racing, men lige præcis hvad denne feature indeholder, kunne denne anmelder ikke udforske, da hans USB kabel var blevet væk i rodet, så det må blive i det uvisse.

Overall
Har du sat dig for at købe et bilspil til den lille eller bruge din surt optjene lommepenge på et spil, så skal du være Crash Bandicoot fan, ellers er der andre titler at foretrække. Du skal være klar over - inden du køber spillet - at det langt fra er et bilspil. Samtidig er det lidt frækt, at der både er blandet 3D platform sammen med bilspillet, det giver en afveksling og mere underholdning, hvis levetiden så bare havde været til det.

Det skal selvfølgelig være op til en selv, men skal vi sætte Crash Tag Team Racing op mod Jak X, ville undertegnede sætte mine sparepenge på Jak og Dexter, hvor du klart får mere for pengene.
Gameplay:7.0
Grafik:6.0
Online:
Holdbarhed:5.0
Overall 6.0
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.