I Crysis 3 vender vi endnu engang tilbage til New York. Året er nu 2047, hvilket er 23 år efter kampen i New York mod den invaderende alienrace Ceph i Crysis 2. En fremtrædende organisation ved navn Cell har sat sig på magten som den førende leverandør af energi i verden. Kilden til deres energi er en hemmelig kraftgenerator ved navn System X. Kraftgeneratoren er begravet dybt inde i ruinerne af New York, der nu er indhyllet af en kæmpe nano-kuppel, som har afskåret byen fra resten af omverdenen og skabt en drivhuseffekt, som har forårsaget, at den førhen ødelagte storby er blevet vækket til live igen af den lokale fauna og flora.
Imens har Prophet, Psycho og de andre modstandskæmpere søgt efter Alpha-Ceph, lederen af den fremmede alienrace, for at gøre en ende på truslen fra det ydre rum. Prophet, der efterhånden er blevet fuldkommen absorberet af hans nano-dragt og den Ceph teknologi, der er fundamentet for den, er efterhånden mere Ceph end menneske, hvilket har gjort Alpha-Ceph i stand til at kommunikere med ham og vise ham glimt af fremtiden, af verdens ende. Prophets følgere falder fra én efter en, da de mener, at han er ved at miste besindelsen, og til sidst er han efterladt alene i hans søgen efter lederen. Undervejs i hans søgen bliver han tilfangetaget af Cell organisationen, som i mellemtiden har indfanget de andre soldater fra hans enhed og fjernet deres nano-dragter. Prophet bliver derefter frosset inde, som den sidste soldat udstyret med nano-dragt, med hensigt på fremtidig forskning i teknologien.
Her starter spillet med Psycho, nu uden nano-dragt, der sammen med en mindre gruppe modstandskæmpere befrier Prophet fra hans fangeskab i udkanten af nano-kupellen. Her bliver det gjort klart for Prophet, at Cell organisationen må stoppes for enhver pris, og kun ved hjælp af Prophets nano-dragt kan dette lade sig gøre. Det viser sig dog hurtigt, at Cell organisationen ikke er den eneste trussel, der venter dem.
Historien i Crysis 3 er mere i centrum end i de forrige spil, og med suverænt stemmeskuespil og troværdige karakterer bliver det hurtigt understreget, at der denne gang er blevet lagt mere vægt på historiefortællingen. Vi følger Prophet undervejs i hans udvikling i kampen for at bevare balancen mellem hans menneskelige side og Ceph teknologien samtidig med, at han skal bekæmpe en tilbagevendende fjende, samt Psycho, der er blevet efterladt sårbar og hævnlysten af Cell organisationen, da de tog hans nano-dragt fra ham.
Crysis 3 minder mere eller mindre om sin forgænger, når det kommer til gameplay, dog med et par enkelte nye tiltag. Brugen af nano-dragt er stadigvæk lige så underholdende som den var i de forrige spil, og den er også blevet strømlinet en smule, eksempelvis hvor man førhen anvendte energi for at sprinte og slå, så er det nu integrerede kræfter, som ikke bruger energi. Ligesom tidligere er man udstyret med to primære evner, usynlighed i en kort periode og nano-pansring, der beskytter mod fald, eksplosioner og kugler. Banerne i spillet er også blevet mere strømlinet i forhold til forgængerne, og når man først får overstået introsekvensen og kommer ud i de større områder, så er det tydeligt, at der er mange måder at tackle de forskellige situationer på. Man kan eksempelvis vælge at anvende sit nano-syn på forhånd til at markere alle fjender, så man ved hvor de er placeret hele tiden. Derefter kan man kombinere evnen til at gøre sig usynlig med den nye multifunktions bue til at tage fjenderne ud én efter én, eller hvis man mener, at en mere actionpræget entré passer bedre til situationen, så kan man fortsat tilpasse sine våben med tilbehør i kampens hede ligesom i de forrige spil og kaste sig ud i fjendernes kugleregn med nano-panser aktiveret.
Men selvom mulighederne for intense og taktiske kampe er der, så er det sjældent, at de forekommer. Desværre er den kunstige intelligens, som også var et problem i de forrige spil, ikke blevet synderligt forbedret, og ofte oplevede jeg, at spillet blev alt for nemt på den almindelige sværhedsgrad, da man ved at tage den mere stille tilgang kan udrydde alle fjenderne i ét område, uden at de reagerer troværdigt og taktisk forsøger at overleve. Selv på den højeste sværhedsgrad er spillet alt for nemt hvis man vælger at snige sig i gennem, så jeg anbefaler på det kraftigste, på trods af at jeg selv foretrækker det, at lade være med at snige sig i gennem hele spillet, da det hurtigt bliver meget ensformigt og kedeligt.
Selvom det kan virke tiltrækkende at anvende evnen til at være usynlig i størstedelen af spillet, som jeg desværre gjorde i min første gennemspilning, så har den mere actionprægede tilgang også en masse at byde på. Våbenfysikken i spillet er et af de elementer, der virkelig får Crysis 3 til at brillere indenfor first-person shooter genren. De almindelige våben føles tilpas tunge, og lyder virkelig som om de slår hårdt fra sig, hvilket giver en fed fornemmelse, når man trykker på aftrækkeren. Der er også blevet plads til lidt anderledes våben denne gang, heriblandt multifunktions buen, der kan anvendes, imens man er usynlig, tilpasset med enten normale, eksplosive, elektriske eller fragmenterende pile, og futuristiske Ceph våben, som man også kan erhverve sig undervejs. Samlet set leverer Crysis 3 et imponerende arsenal af heftige våben.
Men når det kommer til levetid, så formår Crysis 3 ikke at levere. Med en singleplayerkampagne, der er overstået på omkring fem timer, blev jeg overrasket over, hvor kort det var, for det føltes virkelig kort - kortere end jeg mindes Crysis eller Crysis 2.
Der hvor jeg personligt synes, at Crysis 3 leverer mest levetid og underholdning, er i multiplayerdelen. Med op til 12 spillere og 8 spiltyper, heriblandt Crash Site/Spears, hvor hvert hold skal fange og beskytte nedfaldne drop pods; klassikerne Deathmatch og Team Deathmatch; Assault, hvor et hold skal downloade data fra terminaler beskyttet af et andet hold normale soldater; Extraction/Capture the Relay, som er ligesom Capture The Flag; Hunter, en helt ny spiltype i Crysis, hvor det ene hold på 10 soldater skal overleve et angreb af hunters; og til sidst Medley og Cell vs Rebels, hvor det er to hold, uden nano-dragte, mod hinanden. Undervejs i alle spiltyper tjener man XP og stiger i levels, som i så mange andre multiplayerdele, og der er masser af våben og funktioner til nano-dragten at låse op for.
Især den nye Hunter spiltype er særdeles underholdende og utrolig intens. At sidde fastklemt i et hjørne sammen med en gruppe Cell soldater uden nano-dragte, imens ens sensorer udsender højere og højere lyde, da de usynlige hunters nærmere sig, må siges være noget af et adrenalinsus. Målet som Cell er at overleve i halvandet minut, imens hunters skal forsøge at dræbe dem. Når man bliver dræbt, bliver man selv en hunter og skal deltage i at jagte de andre ned, før tiden udløber. I de mange timer jeg endte med at spendere i multiplayerdelen, var det helt klart Hunter spiltypen, der var favoritten.
Det, der er mest forfriskende ved multiplayerdelen, er anvendelsen af nano-dragtens funktioner, hvor man kan anvende usynlighed og ekstra panser til sin fordel, så det lige pludselig ikke længere afhænger af, hvem der bare er hurtigst på aftrækkeren. De enkelte spiltyper uden nano-dragte lider dog under dette, da banerne er proppet med både vertikale og horisontale bevægelsesmuligheder med hensigt på anvendelse af nano-dragtens hastighed og rækkevidde.
Selvom multiplayerdelen nok er det bedste ved Crysis 3, så er den også præget af en del problemer. Først og fremmest har Electronic Arts ikke valgt at dedikere servere til multiplayerdelen, så alle kampene er værtbaserede. Dette resulterer i forbindelsesproblemer, kampe der lige pludselig bliver sat på pause, da værten afslutter hans spil og der derfor skal udnævnes ny vært for kampen, og forsinket eller manglende lyd. Af andre mindre problemer, der ikke skyldes de værtbaserede kampe, kan jeg nævne, at spillet kan finde på at fryse kortvarigt, når man får notifikation omkring spiller der går online/offline via sin PlayStation samt en mindre imponerende visuel oplevelse, da det tydeligvis ikke var muligt at levere samme grafik i multiplayerdelen som i singleplayerdelen. Crytek har dog meldt ud, at de er på vej med adskillige opdateringer, som skulle rette nogle af disse problemer.
Grafisk set er Crysis 3 et utroligt flot spil. Ifølge Crytek selv, har de presset konsollen 100 procent for at kunne levere de flotte omgivelser og effekter i Crysis 3, men desværre lader det til, at de har presset den lidt for meget. Enkelte sekvenser af spillet er der blevet lagt så meget vægt på, at billedfrekvensen falder under de 30 billeder i sekundet, som øjet registrerer som en flydende oplevelse, og det påvirker også lyden. Allerede i den første mission, der er præget af voldsom regn, er dette tydeligt, og det er ikke just det bedste førstehåndsindtryk man får af spillet. Heldigvis er dette ikke konstant, men det forekommer desværre lidt for ofte, især i de større actionsekvenser, som man kan forvente en hel del af. Men når alting kører som det skal, så er det rent ud sagt en fornøjelse for øjnene, især i de områder med øget vækst af flora, hvor de kæmpe begroede omgivelser nærmest efterlader én målløs.
Crysis 3 formår at levere en værdig afslutning af historien i Crysis trilogien, men med enkelte problemer, såsom den haltende kunstige intelligens, forholdsvis korte spilletid og problemer med billedfrekvenserne undervejs, så var det ikke den gameplay oplevelse jeg havde regnet med at få i Crysis 3. Men som sagt, så byder spillet heldigvis også på en utrolig underholdende multiplayerdel.
Facebook
Twitter
