Dark Void

Er du til Sci-Fi, filmene The Rocketeer og Alien vil du finde Dark Void dragende, og som et friskt pust til third person shooter genren. Der indlægges nye elementer som jetpacks, der udkæmpes hektiske kampe i luften og på jorden og lægges op til en god omgang kamp mellem de gode, The Survivors, og de onde, The Watchers.






Dark Void udspiller sig i 1938 hvor vores hovedperson, fragtpiloten Will, skal flyve en rutine flyvning med en fragtleverance, på flyveturen får han selskab af sin gamle flamme Ava som er bud på fragtleverancen. Da flyet er over Bermuda Trekanten sætter flyets motor pludselig ud, og de styrter ned. Som vi alle ved, sker der uforklarlige ting i Bermuda trekanten, og det er også tilfældet for Will og Ava, der ender i en parallel dimension kaldet The Void.

I The Void finder Will og Ava ud af, at de mennesker der bor i denne parallelle dimension er underlagt en gammel alien race kaldet The Watchers. The Watchers har til hensigt at gøre mennesket til dets slaver, og overtage verdensherredømmet. En gruppe mennesker har dannet en modstandsbevægelse, the Survivors, hvis formål er at bekæmpe The Watchers og slippe ud af the Void. Da Will og Ava møder The Survivors bliver de ført til deres videnskabsmand som viser sig at være Nikola Tesla, han udstyrer dem med en Jet Pack, og så er scenen sat for en kamp mod det onde til lands og i luften.






Gameplayet er struktureret som vi kender det fra third person shooter genren, der skal skydes en masse bad guys og løses opgaver, men som noget nyt skal det i Dark Void både gøres til lands og i luften.
Man starter spillet med et enkelt våben kaldet The Liberator, men som man kommer længere i historien og får lagt flere aliens på is udvides ens våben arsenal.
Våbnene og jetpacken kan opgraderes ved at bruge såkaldte tech points, point som kan høstes ved enten at nedkæmpe aliens, eller ved at finde dem rundt omkring på de forskellige levels.

Fjenderne i spillet er desværre udstyret med en helt forfærdelig A.I. Som spiller oplever man tit at de vælger at stå midt i af det hele uden at angribe, selvom der lige ved siden af dem er et cover. Vælger de endelig at gå i dækning, vælger de at gøre det sammen, så man med en enkelt granat kan tage dem alle ud på en gang. Dette gør det utroligt nemt at få ram på fjenden uden de store anstrengelser.






Kampen mod The Watchers foregår både til lands og i luften, desværre er begge dele ikke lige vellykkede.
Banerne hvor man bevæger sig til fods er ret ensformige, det handler primært om at komme fra A til B, mens man skal dræbe de aliens som prøver at stoppe dig.
Styringen virker klodset og til tider træg, og hvis det ikke var for den A.I. som fjenderne er udstyret med, ville det resultere i mange unødvendige dødsfald.
Cover systemet til fods virker til tider halvfærdigt, det er kun bestemte genstande man kan bruge som dækning, og man skal stå meget præcist før cover funktionen bliver tilgængelig.

Anderledes forholder det sig når jetpacken er i brug, her er der udviklet et vertikalt kamp system, der tages i brug når man skal skifte til et højere eller lavere grund niveau. Man bevæger sig fra platform til platform ved hjælp af jetpacken, og kan anvende hver enkelt platform som cover, da der på den anden side venter en gruppe Watchers. Som man skal skille sig af med. Dette kan gøres enten ved at bruge våbnene, eller ved nærkamp, hvor jet packen bruges til at forcere platformen hvorefter man kaster fjenden ned i et frit fald.

Jetpacken giver også fuld valuta for pengene når man forlader land jorden, først kan det være svært at styre jet packen med den invertede y akse, men man vender sig hurtigt til det, hvorefter det føles som en leg at flyve rundt og skyde ufoer. Dog savner jeg, at man har fri kamerabevægelse når man flyver, da man godt kan miste fornemmelsen for hvor man befinder sig.
Luftduellerne giver et friskt pift til spillet, og fungerer rigtig godt, selvom man skal koncentrere sig for både at have styr på jet packen og sigtekornet samtidig.
I luften har man også mulighed for at styre Survivor figtherne og Watcher UFO’erne, for at få fat i en UFO skal man først igennem et mini game. Hvor man skal kapre ufoen og undgå at blive kastet af.






Visuelt er Dark Void gennemarbejdet uden at være poleret, animationerne af figurerne og omgivelserne er vellignende, og det hele kører flydende uden slow downs, også selv når man går fra en hektisk luftduel direkte til en duel på jorden. Teksturen er imponerende på afstand, men når man kommer tættere på omgivelserne kan de virke pixelerede.

Lydsiden i Dark Void er en af de klare forcer ved spillet. Stemmeskuespillet er godt udført, og er med til at gøre historien mere interessant at følge med i, rollelisten er da også imponerende da det er Nolan North der lægger stemme til Will. Nolan Nort der er mest kendt for stemmen bag Nathan Drake i Uncharted.
Spillets soundtrack er komponeret af Bear McCreary, der også har lavet soundtracket til Battlestar Galactica.
Musikken er meget stemningsfyldt og passer godt til den golde Sci Fi verden som spillet udfolder sig i.






Dark Void er et friskt pust til hele third person shooter genren, ideen med jet packen og det vertikale kamp system er rigtig gode og virker godt. Desværre har udviklerne haft så meget fokus på disse to elementer, at den del af spillet der foregår på jorden er blevet forsømt.
Spillet kan gennemføres på under 10 timer, og der er ikke indlagt nogen multiplayer del, hvilket betyder at der ikke er den store replay værdi i spillet, da der ikke er meget at komme tilbage efter i single player delen medmindre man vil samle alle trofæerne til spillet.

Hvis du er vild med third person shooter genren skal du ikke snyde dig selv for denne oplevelse, blanding af land og luftdueller giver en god spiloplevelse og da det ligeledes tilføjer et nyt element til genren ved det vertikale kamp system er det bestemt en titel som er en gennemspilning værd, selvom der på markedet kan findes både bedre flyvespil og bedre third person shooter spil.