Du har formentlig set det meste af hvad Dead Cells har at byde på i andre spil, men det er hvordan det hele er strikket sammen og hvordan fremskridt bliver håndteret, som gør det til noget specielt. Det meste af ens tid med Dead Cells bruges på at navigere rundt i en labyrint af gange, i rum i et underjordisk fængsel, i gamle slotsruiner, i forgiftede kloakker og andre lignende steder.
Hovedpersonen er en grøn slimklat, som har taget kontrollen over et halshugget lig og kun kroppen kan dø - ikke den grønne klat. Dead Cells er svært og man får nogle klø undervejs og hver gang man dør, så er det tilbage til start og den samme cyklus starter igen; den grønne klat overtager endnu et hovedløst lig, man finder nogle basis-våben og man bevæger sig ud i de tilfældigt genererede gange og rum igen.
Som i de fleste spil i rogue-like genren er hvert eneste spil forskelligt fra det forrige. Man starter ud med et sværd og muligheden for enten et skjold eller en bue med pile, men rummenes rækkefølge og opbygning genereres tilfældigt og derfor er hvert spil forskelligt fra det forrige.
Når fjender dræbes smider de guldmønter og ikke mindst celler, hvor sidstnævnte kan bruges til at opgradere våben og få adgang til nye egenskaber. Dette gøres ved udgangen af hver bane, så jo længere man når igennem en bane, jo mere passer man på, da et enkelt fejltrin kan koste en hovedet - nå, ja, det har man jo allerede mistet, men så alle de celler og de blueprints til nye våben, som man har fundet på sin vej gennem den pågældende bane. Heldigvis er opgraderinger permanente og de er altså stadig tilgængelige, når man starter et nyt spil.
Gameplayet er super stramt og fungerer virkelig godt. Både det at hoppe, rulle, klatre og kæmpe er flydende og ligner næsten en form for dans. Man har adgang til to primære våben og to “utility skills”, som kan være granater af forskellig art eller automatisk armbrøste, der skyder på alt der bevæger sig. Ved at kombinere ens våben og disse utility skills kan man strikke kraftfulde kombinationer sammen og Dead Cells får det til at se let og super lækkert ud og på samme tid får man en god fornemmelse af vægt bag ens våben.
Jeg har det lidt stramt med pixelgrafik. Som udgangspunkt er jeg glad for den, men på det sidste er det blevet kørt lidt ud over kanten synes jeg, fordi nogen ønsker at gøre det så simpelt at det bliver direkte grimt. Det er ikke tilfældet i Dead Cells, for nok er det pixelgrafik, men det er stadig detaljeret og animationerne er flydende og flotte. Lys- og andre visuelle effekter ser godt ud og også her, virker Dead Cells finpudset og gennemarbejdet. Det samme kan siges om lydeffekterne, der er gode og tunge og soundtracket ligger fint i baggrunden uden at genere.
Dead Cells er som sagt en ganske positiv overraskelse. Jeg er normalt ikke meget for de gentagelser på gentagelser som rogue-like og rogue-lite genrerne byder på, men i Dead Cells generer det mig at en eller anden årsag ikke. Dead Cells er virkelig velfungerende, det ser flot ud, der er ufatteligt mange våben og det spiller virkelig stramt.
Dead Cells udkommer den 7. august og koster 199 kr. hvilket måske er en smule i overkanten for et spil af denne type. Det er dog alle pengene værd, hvis man er fan af den old-school 2D Castlevania genre.
Facebook
Twitter
