Dead Space propper en ned i skoene på Issac Clarke, en reparatør, som er blevet sendt ud til flådens stolthed, USG Ishimura, som ikke længere giver lyd fra sig. Issac er en del af et hold af soldater, forskere og reparatører. Issac og hans hold må nu lande på Ishimura og reparere skibet, så det igen kan blive fuldt ud funktionelt. Intet er dog helt som man kunne håbe, og med et bliver en simpel reparationsopgave forvandlet til et levende helvede for alle involverede. Issac er der dog ikke kun for at ordne skibet men også for at finde hans kone, som er ombord på Ishimura.
Dead Space er først og fremmest et horrorspil, og det bliver slået fast med syvtommersøm efter de første minutter ombord på Ishamura. For snart bryder helvede løs, ting kommer flyvende ned fra loftet og blodet flyder over det hele. Panikken spreder sig, og mens man løber alt hvad man kan mod sikkerhed i elevatoren, pumper ens hjerte for fuld styrke. Efter ens hjerte er faldet på plads, og man begynder at udforske skibet, bliver man introduceret for en af de største features i spillet; nemlig spillets visuelle interface. Isaacs dragt er nemlig udstyret med en holografisk projektor, og den bliver brugt til at vise videoer fra de andre overlevende, lyddagbøger og sågar også ens inventory. Der er heller intet typisk energimeter i hjørnet af billedet. Issacs energi bliver derimod repræsenteret af en blå streg på hans rygsøjle, så der er aldrig er et interface, man skal tage højde for eller som generer ens spiloplevelse. Man bliver hele tiden holdt inde i spillets univers, og man forlader det aldrig, uanset hvad man laver i spillet.
At fjerne alt hvad der hedder energimåler og lignende elementer gør, at man bliver suget ind i Issacs eventyr uden lige. Selv det at kigge på, hvilke ting, man har på sig, foregår via den holografiske projektor, og spillet går ikke engang på pause, når man gør det. Små detaljer som disse gør, at man virkelig bliver suget helt ind i spillets univers. Styringen af Issac er generelt rigtig god, og det er aldrig et problem at sigte på fjenderne, hvilket er en meget god ting. For fjenderne i Dead Space er ikke de typiske fjender, som man bare skal tømme sit magasin i. Derimod handler det om at være strategisk og skyde kropsdele af dem. At fjerne kropsdele giver kampene i spillet en helt ny dimension. Man skal hele tiden afgøre med sig selv, om man vil skyde benene af fjenden og udnytte dens manglende ben til at kunne løbe så langt væk som muligt, eller om man skal gå i krig med fjenden og fjerne arme og ben fra monsteret. Dead Space har dog et par andre tricks oppe i ærmet udover blot at fjerne kropsdele på fjenderne. Et af de mere innovative og originale koncepter i spillet er brugen af tyngdekraft. Der vil nemlig være tidspunkter, hvor Issac bliver nødt til at forlade trygheden i skibet og vandre ud i det mørke verdensrum. Derude er tyngdekraften ikke eksisterende, og når tyngdekraften er væk, kan man kaste sig rundt i lokalerne på må og få uden at skulle tænke over, hvad der er op og ned. De forskellige opgaver, man bliver introduceret til, når man er uden tyngdekraft, er utroligt kreative og et meget friskt pust i et ellers meget traditionelt spil.
Udover selve det visuelle interface og manglen på tyngdekraft, så gør Dead Space ikke mange krumspring for at være original eller byde på meget innovation. Gameplaymæssigt føles Dead Space som et fintunet og mere horror orienteret Resident Evil 4. Men man sidder tit og føler, at Dead Space er en samling af de bedste spil de sidste par år, der er blevet fintunet til perfektion. Det er dog langt fra skidt, da Dead Space i sig selv er et utroligt godt spil, men fordi det låner så meget fra mange andre spil, føles det som om, at spillet mangler noget personlighed og noget unikhed, der kan få det til at skille sig ud fra andre spil. Det hjælper heller ikke, at historien ikke rigtig når de højder, den gerne vil. Historien om Issacs kone bliver aldrig fortalt på en ordentlig måde, og i sidste ende ender hun med at blive irrelevant i forhold til historien om, hvem og hvad monstrene er.
Visuelt er Dead Space dog en utrolig flot oplevelse. Lyseffekterne er noget af det bedste, der er set i år, og det skaber en virkelig god stemning i spillet. Miljøerne er generelt også utroligt flotte, der er dog ikke meget variation i de steder, man befinder sig. Til spillets fordel bliver der dog gjort en masse for, at spillet skal føles meget sammenhængende rent visuelt. Man føler aldrig, at man er i et rum, som ikke kunne være en del af rumskibet. Monstrene er i sig selv rimelig skræmmende, dog er der meget få forskellige monstre, man kan løbe ind i, og det varer ikke længe, før man kører træt i de meget lidt varierede monstre. Designet af dem er dog interessant, og de kan til tider blive skræmmende at være oppe imod.
Dog er spillets helt store stjerne og det, der for alvor gør spillet skræmmende, dets lydside. Lydsiden i Dead Space er utroligt imponerende. Når man vandrer rundt i de mange gange på skibet, kan man hele tiden høre puslen og rumlen fra skibets nye beboere. Man kan høre, at der bliver råbt, skreget og slået ihjel rundt omkring en, men det er ikke altid man ser, hvad der sker med folk. Dette skaber en meget skræmmende stemning, da man hele tiden bliver gjort opmærksom på, at der er noget grusomt galt, men man ser ikke altid alting, og det skaber en konstant følelse af panik. Man ved aldrig, om det man hører er en forvarsling om fremtiden eller det er en uheldig stakkel, der har mødt sin ende. Lydsiden i Dead Space kan virkelig ikke roses nok, lydeffekterne og musikken er blandet i en perfekt blanding, der skaber panik og frygt på de helt rigtige øjeblikke i spillet. Det eneste, der holder lydsiden tilbage i spillet er det uengagerede stemmeskuespil, der ikke er på højde med lydeffekterne og musikken i spillet. Det vigtigste ved Dead Space er dog, at det forbliver hæsblæsende og skræmmende hele vejen igennem spillets 10 timer lange kampagne, hvilket er den største ros man kan give et spil i denne genre.
Dead Space er et utroligt godt spil. Det er et af de bedste spil, man kommer til at bruge tid på i år. Det gør dog intet nyt og banebrydende med genren, men det er derimod et flot, stemningsfyldt og veludviklet spil, der med garanti vil byde på en masse underholdning i de kolde vinternætter.
Facebook
Twitter
