| Gameplay Selve spillet indledes med, at Nina er til en eller anden ulovlig konkurrence, hvor næver og fodtøj bliver svunget gevaldigt. Dette foregår ude på et stort skib og imens Nina er godt i gang med en omgang slåskamp, er det planen, at to andre fra CIA skal infiltrere skibet og finde beviser. Det drejer sig om beviser, der vil vise, at den organisation, der afholder dette ellers så fremragende stævne, er af en ulovlig karakter og har været med til at synke et andet skib for ikke så lang tid siden. Dette er den forhistorie, man går ud fra. Som garvet spiller kender man jo netop Nina fra Tekken serien, hvor man mange gange har benyttet skridtsparket mod mangen en ven i kampens hede. |  |
Nina er på samme måde, som man forlod hende i Tekken, dog er der skåret lidt ned på hendes combos, således at hendes primære værktøj er og bliver hendes lange stænger. Dette får håndlangerne så at mærke efter 10 minutters spil, da de kommer i håndgemæng med Nina.
Selve gameplayet er langt meget an på, at man skal være den her fantastiske superkvinde, der både kan være agent og kung'fu'ens mester. Man har fra Namcos side prøvet at flette noget handling ind i dette spil, og det er på sin vis lykkedes, da man hele vejen igennem spillet skal gå rundt og lede efter små sager, der kan hjælpe en videre i missionen. Som regel er det meget nemme puzzles, man bliver stillet overfor. Det er helt klassisk - altid et eller andet med, at man er nødt til finde en knap og trykke på den for at kunne aktivere et rullebånd eller noget tredje - så her er der ikke noget nyt.
Spillet er klart mest action orienteret, da det på ingen måde kan komme i nærheden af mere seriøse bud på et agentspil som f.eks. Splinter Cell og Metal Gear Solid. Nej det her spil minder mere om det spil, der blev udgivet for omkring halvanden år siden, Death to Rights hed det. Spillet tager actiongenren alvorligt, dog ikke agentgenren, da spillets AI er tåbelig ringe. Jeg kunne måske presse mig selv til at sige, at den er ikke-eksisterende. Med realismen står det såmænd også sløjt til, da det er således, at Nina kan klare ca. 15 agenter uden at miste synderligt meget liv.
Spillet lider af mange ting, bland andet førnævnte dårlige AI, men spillet lider også af lange loadetider. Hver gang man går ind igennem et lokale og åbner en dør, skal den lille sorte PlayStation2 arbejde fandens meget, og de 10 sekunder, det tager hver gang, får man aldrig tilbage.
Spillet har også en anden lidelse, SUPRISE!!! Kameraet i dette 3. persons beat'em'up/agent/kvindepowerspil er totalt ringe, og for at gøre det hele mere dramatisk har man fra Namcos side gjort sig nogle valg, der var knapt så kloge mht. kameraet. Kameraet er nok værst i Bosskampe, hvor det hele tiden skifter vinkel alt efter, hvor man er på selve banen. Dette kan være temmelig frustrerende, eftersom dette kan gøre, at man taber den bosskamp flere gange end hvad godt er.
Ydermere har Death by Degrees en hæmsko mere, da spillet har savepoints, hvilket vil sige, at man ikke kan save hvor og hvornår man vil det. Dette er og vil aldrig blive populært nogen steder i hele verden, Namco! Det værste er, når man spiller en bosskamp og taber den og skal starte ca. fra det sted af, hvor man befandt sig for et kvarter siden. Så er det faktisk tæt på, at man bliver en smule gal.
Så for at sammenfatte gameplayet er det noget, der ligner det her:
Kæmp, løb, find en ting, brug den ting, kæmp igen, skyd, tryk på en knap, være irriteret på kameraet, kæmp mod boss, tabe pga. kameraet, start forfra et andet sted i banen, sluk maskinen, lav noget andet.
Grafik
Grafikken i Death by Degrees er sådan set, hvad man kunne forvente. Der er ikke noget ekstravagant ved den men heller ikke noget, der er totalt grimt. Spillet er jo kun tilgængeligt på PlayStation2, og det er nu engang begrænset, hvad grafikken på en PlayStation2 kan præstere.
Stadigvæk er grafikken i Death by Degrees hæderlig. De cutscenes, der er med i selve spillet, skal Namco til gengæld have ros for at have lavet, da den lange introsekvens plus de cutscenes, der er i selve spillet, er ufatteligt flotte og ganske varierede.
Lyd
Lyden i Death by Degrees er sådan en blanding imellem teknomusik, når Nina kæmper og helt almindelig lyde i forhold til, hvor Nina er i den verden, der er stillet op omkring hende. Jeg må indrømme, at det havde været mere passende med noget klassisk musik blandet sammen med den tekno, der eksisterer i spillet. Grunden til, at man fra udviklernes side nok har valgt kun at repræsentere teknogenren i dette spil er nok meget enkel, man har lavet et actionspil, og der er det selvfølgelig ikke så passende med klassisk musik. Lyden er dog i alle tilfælde lidt for let købt og får ikke denne anmelder op af stolen.
 | Holdbarhed Man må sige at, når man har spillet sig halvvejs igennem Death by Degrees, så begynder spillet at blive en smule trivielt, mest fordi man som Nina næsten altid kan button bashe sig igennem til at nedlægge sine modstandere. Så der er ikke meget prestige at hente for en spiller der har spillet det meget, imod en spiller der lige er begyndt. |
Indlæringskurven er meget lav, dog vil jeg sige at den stiger drastisk når man møder en boss i dette spil, selvsagt at man mister modet når man skal kæmpe imod dårlig kamera vinkel og boss samtidig.
Spillet bidrager ikke med meget nyt til den action genre som spillet lægger sig tættest op af. Derfor er det nok de færreste der vil vende tilbage til dette spil efter at have gennemført det.
Overall
Death by Degrees er bestemt ikke alle menneskers kop the, og denne anmelder er heller ikke i tvivl om, hvad han syntes. Bør Nina Williams virkelig have sit eget spil? Er hun så interessant en figur at bygge et helt spil op omkring? Personligt vil denne anmelder nok hellere have læst en god bog, set en spændende film eller slet og ret spillet noget andet. Der er så mange gode spil i øjeblikket der aspirerer til dine penge, så derfor vil jeg ud og læse anmeldelser på nettet, ligesom du gør nu, og når en nørd fortæller en anden nørd, at han ikke bør købe et bestemt spil, så bør man lytte efter.
Så hvis du står nede i butikken og har Death by Degrees i hånden kontra noget andet, så tænk dig lige om, da det her spil mildest talt er dårligt. Dette var et råd fra en gamer-nørd til dig.
Facebook
Twitter
