Dreams

Anmeldt af: Jonas Deibjerg Rasmussen - 23. februar 2020 - kl. 22:03
Del denne artikel:
6 6

Der skulle gå syv år fra vi første gang hørte om Dreams til vi faktisk har fået fingrene i det - og Media Molecule lægger op til en revolution i spilbranchen. Læs vores anmeldelse her.

Media Molecule har altid været noget for sig. Alle de spil de har lavet, har haft et kreativt aspekt, hvor spilleren selv er blevet involveret - både i at bygge, dele, involvere, sågar som karakter i historien. Fra Tearaways unikke grafiske stil og geniale måde at bygge historien op om spilleren selv, siddende i sofaen med controlleren i hånden, til LittleBigPlanets spæde forsøg på at opbygge et community omkring spillernes egne kreationer, har idéen om at vække kreativiteten og skaberlysten i spilleren selv, være det centrale omdrejningspunkt.



Med Dreams er alle tidligere eksperimenter kombineret, og samtidig får du her hele værktøjskassen stillet til rådighed, så du kan bygge, farvelægge, animere, komponere, producere og publicere dine egne kreationer - fra fulde spil til mere eller mindre interaktive kunstværker. Kanalerne er der også styr på, i noget der minder om både YouTube og Facebook, hvor du kan udstille, stemme, kommentere, remixe og dele egne og andres kreationer. Der er sågar etableret en årlig prisuddeling, hvor alle kan stemme om de bedste kreationer, ren Oscars style.

Det er fuldstændig overvældende, og alligevel besnærende simpelt. Og der er plads til alle i Media Molecules univers. Uanset om du mest er til at spille andres kreationer eller bygge dine egne, er der ros og skulderklap at hente. Efterhånden som du stiger i niveau, blot ved at bruge spillet, tildeles du en type alt efter hvad du reelt laver i spillet, og det giver igen opfordringer til at prøve nye ting.



Det første du sandsynligvis kommer til at kaste dig over, er Art’s Dream - et spil Media Molecule selv har bygget, udelukkende med de selvsamme værktøjer du selv har til rådighed. Og det er en absolut overbevisende og imponerende demonstration af værktøjerne. I Art’s Dream gennemlever du jazzmusikeren Arts drøm, efter at han er skredet fra sit band. En drøm der tager dig igennem en lang række forskellige spiltyper, elegant viklet ind i tre forskellige historielinier.

At vide at det du her spiller er hundrede procent opbygget i værktøjet selv, er næsten ikke til at fatte - og samtidig noget af det mest motiverende jeg har oplevet. Iveren efter selv at kaste sig ud i byggeriets kunst, efter denne 2-3 timers oplevelse, er enorm - og tanken om spillet er også med til at skubbe dig videre, når det - naturligvis - viser sig at være en temmelig omfattende affære at bygge noget, der bare nærmer sig et hjørne af samme niveau.



Heldigvis tager spillet dig i hånden fra starten, og giver dig en god fornemmelse af det basale, gennem en række indledende tutorials. Der er et hav af tutorials, der går fra begynder til avanceret, indenfor alle spillets mange, mange muligheder. Navigation, modellering, farvelægning, logik, lydeffekter, musik, elementer, scener, drømme - der skal utroligt mange elementer og lag til at bygge et spil. Men det hele er her. Hvert eneste skridt og hvert eneste værktøj du skal bruge, for at kunne lave et fuldt fungerende spil. Og der er en tutorial til det hele.

Det kan virke overvældende at kaste sig ud i. Og der er også virkelig lang vej fra du starter op første gang, til du bare begynder at have et greb om tingene. Du skal gennem mange tutorials og mange timers fiflerier, før tingene begynder at hænge sammen, og selv når du har styr på de enkelte værktøjer og processen for at opbygge noget, er det et kæmpe arbejde at kaste sig ud i. De mange tutorials er heldigvis ganske hyggelige og spil-agtige i sig selv, og tonen er venlig, inkluderende og helt nede på jorden - som man jo er vant til fra Media Molecule. Men det kræver virkelig en indsats at bygge noget fornuftigt op.



Selvfølgelig bestemmer du selv ambitionsniveauet og tempoet. Du kan til enhver tid tage en pause, og surfe rundt i nogle af de mange kreationer andre spillere allerede har lavet. Og igen giver disse håb, for der er allerede nogle ret fantastiske kreationer - lige fra virkeligt flotte statiske kunstværker du kan zoome rundt i, over fuldt funktionelle demoer af verdener, til fulde spil - mange af dem genskabelser af klassikere. Jeg har været ude at flyve i en X-Wing, spillet Crash Bandicoot, vandret rundt på en rumstation, set en genskabelse af Fallout 4 og sekvenser fra en Ghost of Tsushima trailer. Folk har bygget kæmpe elementsæt du kan hente ind og bygge med, musikstumper, samples, statuer, døre, klipper - alt hvad hjertet kan begære. Og du kan tage enhver andens kreation og lave et remix, så du ikke behøver at bygge alting op fra bunden - spillet sikrer at alle får del i æren.

Det er Minecraft, Roblox og LittleBigPlanet på steroider, samlet i en slags YouTube eller Facebook for spil, hvor du kan like, kommentere og surfe rundt i de mange indlæg. Du kan deltage i Community Jams, hvor alle battler om at skabe den flotteste kreation indenfor en given genre - mad for eksempel - hvorefter alle stemmer om hvem der er den bedste. Du kan også finde sammen med andre om projekter, så I kan udnytte det I hver især er bedst til. Allerede nu ser der ud til at opstå små spilfirmaer i spillet, hvor folk finder sammen og bygger produktioner sammen.



I det hele taget er jeg fuldstændig blæst omkuld af hvor omfattende mulighederne er i Dreams. Media Molecule selv håber på, at det vil hjælpe med at demokratisere spiludviklingen, og gøre langt flere i stand til at udvikle og udgive deres idéer. Uden at have været alt det med småt igennem, lader det til at du selv har IP rettighederne til de ting du bygger, så længe de dog forbliver spilbare gennem Dreams. Hvordan det kan udnyttes i forhold til at kommercialisere noget kan jeg ikke helt gennemskue, men intentionen fra Media Molecules side er ikke til at tage fejl af - og bestemt en smuk tanke.

Grafisk er mulighederne utroligt brede. Det er ikke som i hverken Minecraft, Roblox eller LittleBigPlanet, hvor alt får den samme stil, uanset hvad du bygger. Her kan du modellere tingene helt fra bunden, og give dine kreationer præcis det udtryk du ønsker det. Umiddelbart er der imponerende få begrænsninger, og du skal dykke ret dybt før du begynder at føle dem. Selvfølgelig er der et endeligt bibliotek af animationer, og mange af de rigtig avancerede effekter er pakket ind i meget forsimplede værktøjer, men du kan opnå nogle fantastiske effekter, og at dømme efter de ting der allerede er lavet af folk, er variationsmulighederne enorme.



Det jeg finder mest begrænsende, ud over tid, er kontrollen. Ved spillets opstart skal du vælge en Imp - en lille spidshovedet nullermand, som er den du bruger til at navigere rundt i scener og menuer med, tegne med og modellere med. Der er tre forskellige måder at styre din lille imp på - enten med motion control i din PS4 controller, med styrepindende eller med to PlayStation Move controllere hvis du lige har det liggende. Hver metode har sine fordele og bagdele. Styrepindende er ret præcise, men meget langsomme, hvis du skal bevæge dig over skærmen. Motion control er hurtigt og intuitivt, men også temmelig upræcist, og du skal hele tiden nulstille centrum. PS Move har jeg ikke prøvet - jeg har kun en enkelt liggende - men du bliver gjort opmærksom på, at de ikke giver dig alle muligheder du har til rådighed, simpelthen fordi de har færre knapper at gøre godt med.

Jeg endte på motion control, og det er fint for det meste, men når du skal placere ting præcist, for eksempel samle to elementer, er det meget svært at ramme - også selvom spillet tilbyder snap og autokonfiguration af elementerne ved et tryk på en knap. Det er nu ikke noget der har ødelagt oplevelsen for mig, og jeg er sikker på at det bliver bedre med rutinen, men det er stadig et irritationsmoment. Det er også svært at huske alle de mange greb og metoder til at navigere rundt, ligesom måden et Dreamspace præsenterer værktøjer som svævende gennemsigtige elementer oven i hinanden, kan blive desorienterende til tider. Nogle gange får jeg lyst til at have en ekstra skærm, så jeg kunne flytte værktøjer ud til siden, uden at de ligger oven i det jeg er ved at bygge. Men i betragtning af hvor omfattende muligheder spillet rent faktisk tilbyder, er det svært at se gjort meget mindre komplekst end Media Molecule her har gjort.



Jeg har endnu kun ridset i overfladen af Dreams. Jeg har ikke bygget noget imponerende, men indtil videre brugt tiden på at finde rundt i de mange muligheder. Jeg har bygget en scene, tilføjet logik og lydeffekter. Jeg har lavet et musiknummer i den ganske omfattende musiksoftware du også lige får med. Jeg har drønet rundt i utallige andre spilleres kreationer og er blevet blæst omkuld af variationen. Og jeg har spillet Art’s Dream igennem, og været fuldstændig paf over, at det er bygget op i spillet selv. Inden længe skulle muligheden for at bygge til PSVR komme med, sammen med multiplayer, og de to ting vil bare åbne mulighedsrummet endnu mere op. Media Molecule har gjort så mange ting rigtigt i det her spil, og selvom det måske ikke er de mange der kommer til at bygge deres egen Art’s Dream, er jeg sikker på at dette bliver arnestedet for rigtig mange fede indie-oplevelser fremover.

Det her er en lille revolution. Det er noget meget unikt, og det er et utrolig friskt spark til en efterhånden meget konsolideret spilverden. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan komme ud af Dreams - ikke bare spil, men også prototyper, visualiseringer af projekter, læringsmiljøer. Det er bare med at komme i gang med at drømme.
+ Fantastisk værktøjskasse, der gør dig i stand til at bygge alt hvad du drømmer om - eller bare hoppe rundt i andres drømme
Kontrollen kan være lidt bøvlet, der er ufatteligt meget du skal lære, før du kan bygge den ultimative drøm
Gameplay:8.0
Grafik:9.0
Online:8.0
Holdbarhed:10
Overall 9.0
Log ind og stem
6
Der er 6 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.