Driv3r

Driv3r er tredje udgivelse af den populære serie, vi først stiftede bekendtskab med i 1999 til den lille grå konsol også kaldet PlayStation (ja etteren hvad ellers). Driver 2 fulgte hurtigt efter i 2000. Der var blevet kastet flere features ind, kommet lidt andre game modes på og der var nu også mulighed for større bevægelsesfrihed i omgivelserne, såvel i bil som til fods.

Ser vi så på den nyeste udgave af Driv3r, skal man ikke tage titlen så bogstaveligt, for spillet forgår lige så meget til fods som bag rattet. Historien er den, at du er en undercover betjent ved navn Tanner, der skal prøve at optrævle en bilsmuglerbande. Der er 25 missioner samt en masse under-missioner i spillet, og du vil opleve byer som Miami, Nice og Istanbul.

Gameplay Driv3r har fået meget omtale i medierne på både godt og ondt. Da skiven var blevet sat i min kære PlayStation 2 valgte jeg at tørre tavlen ren for alle fordomme, man eventuelt skulle have hørt om Driv3r og prøve at nyde spillet. Som før nævnt skal du styre undercover betjenten Tanner rundt i Miami. Selve styringen er hurtig at lære.

Har man prøvet GTA serien, Conflict serien, Hitman (ja jeg kunne blive ved), så er man nogenlunde godt rustet. Selvom man er en bad ass politimand er det begrænset, hvor bevægelig man er. Du kan lave et lille hop, der til tider ikke er højt nok og resulterer i, at man ”glider” ned, og man kan lave en lille koldbøtte, der nok skulle have været et rullefald.

Spillet bliver vævet sammen af et utal af små film, der må siges at være spillets højdepunkt. De små film fortæller lidt af spillets historie og om, hvad der skal ske på din næste mission. Der er 25 missioner i spillet, og jo længere du når hen i spillet, stiger det i sværhedsgraden. Du vil starte med noget så simpelt som at følge efter en personbil og senere skulle plante bomber på en yatch.

Der er mange små mangler i gameplayet, og det virker som om, at halvdelen af tingene i spillet har været nødløsninger. Som man hurtigt kan se er Driv3r af samme koncept som GTA, men selvom det stadig er en kæmpe by, man bevæger sig rundt i, har man hele tiden noget, man skal nå inden tiden udløber, hvilket gør, at man ikke ser andet end ens mission.

En frustration i Driv3r er også de ting, man kan ødelægge kontra de ting, der ødelægge en selv eller rettere ens køretøj. Byerne er næsten bygget op af lygtepæle, og de rokker sig bare ikke ud af flækken. Det kan godt bringe lidt hidsighed frem, da bilerne er udstyret med de kendte hollywood bildæk, der gør, at man koncentrere sig mere om at holde bilen på vejen end selve missionen.

På din færd på at løse bilsmugleriet støder man også på nogle fjender. Her halter det med spillets A.I, da det er alt for let at få ram på dem. Eksempelvis på en mission, hvor man skal springe en båd i luften, jeg står på en trappe og gå langsomt op af den. Da jeg næsten er kommet op, kan jeg se tre fjender, der står stille som sten, selv da jeg skyder hovedet af den ene. Noget der nok skulle være finpudset inden spillet blev sat i trykken.


Udover selve spillet er der også mulighed for nogle andre spil modes:
Quick Chase - Jagt og ødelæg modstanderens bil før tiden løber ud.
Quick Getaway - Slip fra politiet så hurtigt så muligt.
Trailblazer – Der er stillet kegler op rundt i byen, vælt så mange så muligt så hurtigt så muligt.
Survival – Kør for dit liv mens sindssyge politibiler hamre ind i dig - lev så længe så muligt.
Checkpoint Race – Kør igennem de checkpoints, der er i byen, ved hjælp af kortet.
Gate Race – Kør gennem kegler - det bliver sværere og sværere, jo længere du kommer.

Det er med til at give spillet lidt længere levetid, men det er begrænset, hvor underholdende det er at køre fra politiet eller køre gennem kegler. Udover de mange modes er der også mulighed for at redigere i sit spil og få sin tidligere mission vist i slowmotion eller se den fra en anden kameravinkel.

Grafik
Driv3r er ikke en fryd for øjet, når det kommer til det grafiske. De meget dystre farver og den meget gnidret og grumset grafik gør, at man fokuserer mere på missionerne end de omgivelser, man bevæger sig rundt i.

Det, der virkelig holder sammen på Driv3r ret grafisk, er de små animerede sekvenser, der er mellem hver mission. Her kan man sige en fryd for øjet. Havde det bare været omvendt, så det var i selve spillet, at der var blevet kælet for detaljerne, og man så havde skruet lidt ned for de små sekvenser, havde det nok set lidt anderledes ud.

Nu skal man ikke helt vende den kolde skulder til Driv3r. Grafikken er som den skal være, hvis man snakker om et almindeligt spil, men efter alt den omtale havde man forventet lidt mere.

Lyd
Med hjælp fra kendisser er Driv3r blevet løftet et hak. Hovedpersonen Tanner for hjælp af den cecil- rygende Michael Madsen, og de andre personer får hjælp af blandt andet Michelle Rodriguez, Mickey Rourke, Iggy Pop og Ving Rhames.

Når man kaster sig rundt i spillet, er der en afdæmpet og stille musik, men så snart der er fare på færde bliver musikken hurtigere og mere intens, hvilket gør, at så snart man kan høre musikken slår over i hæsblæs, skal man være ekstra opmærksom.

Holdbarhed Har man spillet GTA serien og er bare nogenlunde fiks på fingerne, kan man ordne Driv3r på en enkelt dag. Dertil skal det siges, at det er nogle lette missioner, man kommer ud på, men har man prøvet banen 1-2 gange, ved man præcist, hvordan man skal gøre.

Har man gennemført story mode, er det begrænset, hvor meget mere, man kan presse ud af Driv3r. Ligger der en lille instruktør gemt i maven, kan man slå sig løs på at lave sin egen lille ”film”.

Overall
Efter alt, hvad man har hørt om Driv3r, kan jeg kun sige en ting. Blockbuster. Gå ned i Blockbuster og lej det en enkelt dag, så burde der være masser af tid til at gennemføre det.

Der er utrolig mange fejl og mangler i Driv3r, og spillet kunne være blevet et kæmpe hit, men grundet det kedelige gameplay og den korte holdbarhed vil jeg ikke anbefale at bruge de surt optjente penge på Driv3r.