Enthusia Professional Racing

Fra Konami’s side er der lagt op til, at de har udviklet den mest realistiske køresimulator nogensinde. Når dette er sagt betyder det samtidig, at man har villet udfordre Gran Turismo 4. Spillet er dog næsten den demitrale modsætning, hvorfor?

Gameplay I Enthusia Professional Racing har man følgende modes at vælge imellem: Enthusia Life, Driving Revolution, Time Attack, Free Racing og Versus Racing. Karrieredelen i spillet ligger i Enthusia Life, hvor man starter med at vælge en ud af 12 mere eller mindre gode biler. Imens denne opstart af spillets karrieredel finder sted, kører spillets tutorial og gennemgår alle spillets menupunkter.

Ideen er ganske fin, men som almindelig spiller er det lidt frustrerende at skulle side og læse om alle spillets menupunkter, nogle er mere relevante end andre.

Når spillet så endelig går i gang, og man har valgt sin første bil, så oplever man samtidig også, at man er trådt ind i et bilspil, der får regler til diverse rollespil med terningekast osv. til at se overskuelige ud. Enthusia har en rangliste, hvor man starter som nr. 1000, og efter hvert løb får man så point efter, hvor god en placering man fik, hvor god den bil, man vandt løbet med var i forhold til de andre biler, der deltog, samt hvor man gange, man ramte enten en anden bil eller en bande, forvirret???

Enthusia Points hedder det pointsystem, som spillet benytter og som gennemsyrer spillet. Inden hvert løb, når du vælger en bane, gives der odds for, hvad chancerne er for, at man vinder løbet, hvilket vil sige, at hvis man får odds 1,5-2,0, jamen så er man storfavorit og vil dermed ikke få ret mange point for at vinde banen. Enthusia’s udviklere har ydermere forsøgt at lave noget, der ikke tidligere er set i Racing spil, nemlig et pointsystem, der giver dig bonus, hvis du kører pænest muligt, ikke noget der må siges at være alles kop the. Så hvis du vil tjene flest mulige point (som du skal bruge for at avancere på ranglisten), så tager du et svært løb, en dårlig bil, kører pænt og vinder det.

Selve kørefysikken i Enthusia Professional Racing har ikke de islæt, som ville gøre et spil til det nye Gran Turismo. Dette betyder ikke, at kørefysikken er dårlig eller ringe, det betyder bare, at Enthusia Proffesional Racing har et meget ordinært gameplay, og at køreegenskaberne er ikke så realistiske, som der står på coveret. Man vil opleve, når man endelig er i gang med et løb, at de forskellige biler har meget svært ved at dreje og bremse, dette gælder for de fleste biler i spillet, dog er det værst med dem, der er baghjulstrukne.

Som sagt skal man jo opføre sig næsten lige så korrekt på banerne som i trafikken i dette spil, og dette kunne godt være en god gulerod, da man tjener flest point ved ikke at støde ind i nogen eller noget, men det bliver bare lettere irriterende, da spillets AI kørere har for vane at smadre ind i ens egen bil, og dette giver som bekendt minus, selvom det ikke var dig selv, der påkørte nogen. Så på mange måder er det en fin idé med at køre pænt, dog syntes jeg, at man bliver straffet for at være ”Mr. Nice Guy”.


Når denne anmelder nu engang har fortalt så meget om spillets pointsystem, skal man ydermere påpege, at de point, der optjenes bruges til at stige i level og komme op af ranglisten med samt at tune sin bil og gøre den stærkere, dette er dog lidt tamt, da man ikke føler, at man har nogen indflydelse på det. Spillet går lidt for meget over i arkadegenren, når man ikke engang kan købe reservedele og tune bilen selv.

Den måde man får nye biler på i Enthusia Racing Professional er også ret speciel, da man efter at have vundet et løb holder en lodtrækning, hvor man får mulighed for at vinde en af de 5 andre biler, der deltog i løbet. Hvis man rammer sin egen bil eller en model, man allerede har i garagen, så er det bare øv, for så er der ingen ny bil.

Grafik
Grafikken i Enthusia Professional Racing er der sådan set ikke noget vildt ophidsende over, den er der, kører stabilt, og ligger nok en klasse under den grafik, man har set i Gran Turismo. Banerne og omgivelserne er ganske pæne, og man tror på banerne. Bilerne er ganske godt lavet dog uden at være prangende, spillet udnytter næsten alt, hvad den snart ældre PlayStation 2 kan magte, men det er jo ingen rettesnor, da alle nyere PlayStation 2 spil jo også gør dette.

Lyd
Lyden i spillet er en meget blandet fornøjelse, da man på den ene side har en ganske god lydside for bilerne, men på den anden side må man sige, at den form for teknomusik, der fremstilles til løbene er så irriterende, at den ikke er værd at nævne.
Lyden af en potent bil har Enthusia Professional Racing helt sikkert fanget godt, men det slækker bare på helhedsindtrykket af spillet, når nu denne lækre lyd overdøves af meget dårlig musik, der kører på repeat.

Holdbarhed Da spillet jo har flere modes end karrieredelen, som er den del af spillet, denne anmelder har villet beskrive, jamen så er der masser af underholdning i dette spil. Da man jo også kan tage fat på en af de 70 udfordringer, som spillet byder på i Driving Revolution, hvor man nærmest går på køreskole og bliver udfordret i at bremse korrekt og tage sving korrekt etc.

Spillet har over 50 baner og over 200 autentiske biler, så der er på sin vis nok at gå i gang med samtidig med, at man har mulighed for at spille 2 mennesker i multiplayer racing, som dog ikke virker som det mest ophidsende, da man alt for hurtigt trættes af, at bilerne åbenbart ikke skal kunne dreje eller bremse, når det gælder. Enthusia er egentlig mest en vag oplevelse, spillet er ok, dog mangler det noget for at holde én fanget, det bliver alt for sjældent rigtigt spændende. Derfor er det nok begrænset, hvor meget tid, man vil bruge på dette spil i det lange løb.


Overall
Overall må man sige, at Konami har udviklet et spil, der er mere middelmådigt end en direkte revolution. Enthusia er på ingen måde et dårligt spil, det er bare et spil, man som gamer har prøvet i tusindvis. Bilspil skal have gode køreegenskaber for at man bliver “Hooked” af dem, og det er nok her, at spillet mangler den realisme, som man fra Konami’s side har holdt fast i var grunden til at købe dette spil. Man savner også et mere frit gameplay, hvor man ikke er låst fast af de rammer, som spillet sætter op via det meget indviklede pointsystem, og frihed til at optimere og “Customize” sin egen bil mangler spillet bestemt også, så det der i virkeligheden skulle være en bilsimulator bliver i denne anmelders øjne nærmere et arkade bilspil.