Erica

Anmeldt af: Palle Havshøi-Jensen - 1. september 2019 - kl. 08:26
Del denne artikel:
3 3

Er den interaktive film på vej frem? Netflix og Sony eksperimentere i hvert fald med konceptet og Erica er Sonys bud på en interaktiv film til PlayStation. Men giver det overhovedet nogen mening? Vi h

Erica er noget så usædvanligt som en interaktiv film. Det er et fænomen, der er ved at vinde frem; Netflix har for eksempel eksperimenteret med Black Mirror filmen Bandersnatch. For et filmmedie giver det måske mening at tilføje noget interaktion og give seeren nogle valg, men giver det mening for et spilmedie, at fjerne noget interaktion og højne envejskommunikationen i form af film?



Handlingen i Erica centrere sig omkring den unge pige Erica, som har mistet både sin mor og far under mystiske omstændigheder og hun plages af mareridt. Det lader til, at en række mord er relateret direkte til Erica og hun skal nu finde ud af hvad der sker og afsløre sandheden bag disse mord. 27 årige Holly Earl (Queen of the Desert) gør det fint som Erica, men manuskriptet er ikke specielt godt, så hun kæmper desværre en ulige kamp.

Spillet (filmen) kan styres via touchpadden på ens DualShock 4 kontroller eller via en companion app til ens smartphone (både iOS og Android). App’en er virkelig let at sætte op og vi anbefaler helt klart, at man spiller via en telefon, for her fungerer de simple input man skal lave klart bedst. Man bliver præsenteret for en masse dialog hvor man skal vælge hvilket svar man vil give og man skal lave forskellige bevægelser på ens telefon, for eksempel for at tænde en lighter, åbne en dør eller bladre i en bog.



Erica har en ganske elegant brugerflade, som både på tv’et og på ens telefon viser hvilke bevægelser man skal lave. Det skal swipes, laves cirkelbevægelser, klikkes og pudses (når man for eksempel skal fjerne dug fra et vindue) og det fungerer ganske fint, men det bliver desværre ret hurtigt ensformigt, når man for femte gang skal tænde en lighter.

Da det er en film vi har med at gøre, er det en ret lineær handling man kommer igennem. Dog forgrener historien sig alt efter ens svar og lignende og Erica har tre forskellige slutninger, så hvis man har mod på det, kan man godt spille det flere gange. Det tog mig ca. 2 timer at komme igennem filmen første gang.



Jeg ved ikke helt, hvad Sony ville med det her projekt. Det virker som et skridt tilbage, eller måske nærmere, som et skridt ind i filmmediet, som jeg har svært ved at få øje på at vi har brug for på PlayStation. Heldigvis koster Erica kun 79 kr., så hvis du vil se hvad det her er for noget, så er udgiften ikke så høj, men vi har svært ved at anbefale Erica, da det hverken er en god film eller et godt spil.

Bemærk: Vi har valgt ikke at give Erica en score for grafik, da stort set hele spillet består af film og der er ikke grafik nok, til at give det en score på det punkt.
+ God brugerflade, meget let opsætning af companion app
Kedelig historie, virker overflødigt, hverken en god film eller et godt spil
Gameplay:3.0
Grafik:0.0
Online:-
Holdbarhed:6.5
Overall 4.5
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Køb spillet - og støt PSlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.