Først er det måske passende at komplimentere Turtle Rock Studios for hvilket sats det har været at skabe Evolve. Når man tænker multiplayer shooter, falder tankerne hurtigt på diverse first person twitch shootere med soldater eller space marines, der løber rundt inden for visse rammer og ser hvem der kan slå flest af de andre ihjel. Evolve er alt andet end det. Her udspiller en enkelt runde sig som en mindre historie med en spændingskurve, man som spiller ikke selv bestemmer over. Evolve falder under en sjælden kategori af asymmetriske multiplayerspil, der sætter to hold op mod hinanden, men hvert hold spilles på vidt forskellige måder. Tænk Dungeons & Dragons hvor dungeon masterens mål er at dræbe alle de andre spillere og sørge for, at de har en forfærdelig aften.
Som en del af Hunterholdet tager du rollen som en af de fire huntere, hvis mål er at finde monsteret og dræbe det. Et hold består af 4 forskellige klasser. Trapper, hvis job er at spore monsteret. Assault, der har de bedste våben til at gøre mest skade. Support hjælper holdet med blandt andet buffs eller et midlertidigt skjold, og til sidst Medic, hvis hovedjob er at sørge for, at alle ikke falder døde om. På den anden side står monsteret. Monsteret ses fra et tredjepersonsperspektiv og har kun sig selv at tage hensyn til. Der er gjort meget ud af, at hver rolle føles unik og har rigeligt udstyr at bringe med til kampen. For eksempel er det ikke alene en Medics job at heale de andre spillere, men også at bruge sine våben til at hjælpe de andre spillere. Et velplaceret skud sætter et mærke, som de andre spillere kan se, og hvis man nu sigter efter mærket, øger det skaden. Det er sjovt i starten at prøve de forskellige klasser af og se hvor vigtig hver af dem egentlig er, hvis man ønsker at vinde. Efter et par runder finder man hurtigt ud af, hvad man får mest fornøjelse ud af, og man kan derefter fokusere mere på en bestemt rolle og begynde at åbne op for nye våben og flere figurer i samme klasse.
Så det lyder jo nemt nok. Vælg spiller, land på planeten, skyd den store ting og pop champagnen - og dog. Hunterholdet skal fungere som en stor maskine, hvor nøgleordet er teamwork. Det er desværre her, at det hele begynder at falde lidt fra hinanden. Især hvis du sidder alene og beslutter dig for en runde Evolve med spillere, du ikke kender. Alt for ofte startede en jagt med, at en Assaultspiller mente, at hans styrke var ligeværdig med selve monsterets og besluttede sig for, at resten af holdet ikke ville være nødvendigt. Desværre havde han ikke taget højde for Shears vilde dyreliv og blev fanget af noget, der var større end han selv kunne klare. Som Medic kunne jeg kun ryste på hovedet, da jeg så hans healthbar blive reduceret til nul, og nu måtte vi vente to minutter på, at han kom med det næste dropship. Samtidig havde vores Trapper fået færten af monsteret og løb i modsat retning af os andre, og ganske rigtigt fandt hun monsteret, men monsteret fandt desværre også hende. Supporten og jeg kiggede på hinanden, og et par minutter efter kunne monsteret kalde sig vinderen.
Så oplevelsen af at slutte sig til 3 fremmede og tage på jagt efterlod alt for tit en bitter smag i munden, og det var desværre sådan de fleste af mine runder endte. Men et par enkelte gange fungerede maskinen. Inden for få minutter havde vi fundet målet, alle kunne deres plads og vi fejrede sejren få øjeblikke efter. Det fik jeg dog heller ikke den store oplevelse ud af. Faktisk var det lidt kedeligt, at det var overstået så hurtigt. Spillet har et meget stort pacing problem, for hvis holdet er godt og monsteret for sløvt, er det en udramatisk sejr. Mens hvis der er mangel på kommunikation, giver det monsteret en kæmpe fordel, da det i predatorstil kan plukke modstanderne en efter en. De få gange holdet fungerer og monsteret gør modstand ved konstant at prøve at være et skridt foran, giver et indblik i, hvad den egentlige mening med Evolve burde være. Det skaber en spænding, man ikke så tit støder på i andre spil. Selv de stille øjeblikke bliver intense, når man pludselig ikke ved om man er lige i hælene på den eller om den nu ligger gemt i buskene og venter på, at du træder ind i dens fælde. Dog har oplevelsen som monster har også sine op- og nedture.
Som monster har du visse fordele, som en Hunter ikke har. For det første er det kun dig selv, du skal blive enig med omkring hvordan din strategi skal være. For det andet har du muligheden for at blive stærkere. Hunters vælger deres loadout fra starten og må arbejde med de redskaber de har. Monsteret kan derimod jage mindre dyr, spise dem for xp og få nye angreb og opgraderinger. Det gør det lige lidt ekstra sjovt, da Hunterne bliver nødt til at reagere på din spillestil. Har de kæmpet mod dig og ved, at du fortrækker at stå tæt på dem, er det tilfredsstillende pludselig at kaste en klippe efter deres Medic, der har holdt sig på lang afstand. Men desværre, igen dukker problemet op med at det meste afhænger af Hunterholdet. Fanger de én for hurtigt, føler man sig hjælpeløs og svag, når fire bøller træder på dig, uden at du har en chance. Men hvis de er for lang tid om at finde dig, har du spist det meste af skoven og er nu så stærk, at de næsten ingen skade gør på dig. Det asymmetriske gameplay har altså svært ved at finde den rette balance. Planeterne skal stå på det helt rette sted, før det hele går hen og bliver godt, men når de så gør det, er det underholdende, og grebet om kontrolleren bliver den lille smule strammere.
Nu har det hele faktisk mest handlet om kun én af flere spiltyper. Desværre er der også en grund til det, for de andre gamemodes minder mest bare om forskellige variationer af Huntdelen. Forsætter man online, kan man tage del i en minikampagne, der strækker sig over flere missioner, hvor hver runde afgør, hvem der får en fordel i næste runde. Variationerne i spiltyperne går imellem at monsteret har et mål, der skal beskyttes eller dræbes, eller at man som Hunter har et mål, der skal dræbes eller beskyttes. Det virker skuffende at skulle indse, at det er det, Evolve har at byde på. Især fordi jeg virkelig godt kan lide universet.
Spillet er pænt, og charmen fra Left 4 Deads figurer er til stede i alle Evolves unikke figurdesigns. Monstrene ser godt ud og bliver spillet på så vidt forskellige måder, at det er sjovt at eksperimentere med, hvilke opgraderinger der passer én bedst, man skal dog lægge en hel del timer i det, hvis man ønsker at åbne op for alle spillets karakterer. Jeg har lyst til at spille videre for at se, hvilke klasser der har noget nyt at byde på, når jeg får åbnet op for den næste i galleriet. Men kampene er så ujævne, at det bliver til en grind, hvori jeg taber otte ud af ti gange, trods at jeg gør mit for holdet. Samtidig begynder alle runder at føles ensformige, da de samme gamemodes begynder at gå igen og igen.
Jo mere jeg spiller, jo mere ser jeg Evolve som en platform. En platform på den måde, at Turtle Rock Studios lover flere monstre, flere hunters og flere baner for at holde din opmærksomhed. Lidt i stil med Titanfall håber jeg, at nye spiltyper kan lokke mig tilbage og få nogle gode minder ud af intense runder mod andre spillere. Men når kampene samtidig svinger imellem frustration og ubalanceret action, har jeg svært ved at se mig selv spille det om et par måneder og slet ikke dedikere en hel weekend til at sidde og spille for mig selv. Samtidig ser jeg også i min krystalkugle, hvordan det nemt kan blive en favorit til LAN-fester med 4 andre venner, hvor sammenhold og rivalisering skaber en god oplevelse.
Jeg håber, at Evolve får mere at byde på, end det har nu. Samtidig håber jeg også, at dette kun er starten på asymmetriske spil. Leder dig og dine venner efter et alternativ til diverse shootere, så er der helt sikkert gode tider at hente. Til jer, der spiller multiplayer men fortrækker at gøre det alene, ville jeg nok lede andre steder efter mit fix.
Facebook
Twitter
